yogaliv

sankt, saint eller helgen er ifølge wikipedia en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

i indien kender man begrebet साधु/sadhu, der oversat fra sanskrit
(et af verdens ældste sprog, hvorfra mange selv europæiske ord har sine rødder)
betyder den, der lever/søger sandheden.

sadh kommer fra satya = sandhed

det ville være nærliggende at tro, at saint/sankt er inspireret af samme ordoprindelse.

satya er en af de 5 yamas i det første af yogaens 8 trin, se her

se Gnosis – the history of yoga en inspirerende video med gennemgang af de 8 trin her

læs et inspirerende eventyr om Alexander den stores møde med en sadhu HER

oprindeligt skrevet halloween 2013:
Med fornemmelsen af, at året nærmer sig sin afslutning og at naturen ‘dør’ eller lægger sig til at hvile, er det nærmest befriende, at vi her i Norden genopdager en tradition, der har opmærksomhed på de døde, selvom det er blevet til fastelavn med gys og slik. Men oprindelsen for alle helgens aften er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er ude og håne de helgener, der festligholder allehelgensdag.

USA og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, en forkortelse fra “All Hallows’ Eve”.

Allehelgensdag er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne dag, der inkluderede alle.

I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde på allehelgensdag ved at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet. Den første søndag i november kaldes også Alle Sjæles Dag, hvor man fokuserer på dem som endnu ikke er frelste, på dem som endnu ikke med sikkerhed befinder sig i himmerrigets herlighed. Dette hænger sammen med den romerskkatolske tro på skærsilden; at mennesker der er døde med troen på Jesus, behøver et stadium af renselse, inden de kan møde Gud i paradiset. Man kunne indtil 1567 i den romerskkatolske kirke købe afladsbreve for at slippe hurtigere gennem skærsilden, hvilket var en af hovedårsagerne til reformationen.

De Dødes Dag (spansk: Día de los Muertos) er en mexikansk fejring som gennemføres den 1. og 2. november i det meste af latinamerika og er en blanding af præcolumbiansk kultur og de katolske alle sjæles dag og allehelgensdag.

Oprindelsen for fejringen af de dødes dag i Mexico kommer fra før de spanske conquistadorer ankom til kontinentet. Der er registreret fejringer fra bl.a. aztekere og mayaere og der er tegn, der tyder på, at fejringerne har foregået i flere tusind år. Tidligere var det normalt at beholde kranier som trofæer og vise dem frem under ritualer som symboliserede døden og genfødslen – nu laver man de fineste kranier af farvet sukker og sætter dem op på gravstenene om aftenen på kirkegården og suppleret med høj musik og dans på gravene fejres de døde, der således osse inviteres med til festen. Dette er en af årets mest populære fester, som vi har oplevet flere gange på yogaferie i Mexico og sidste år i Peru i byen Pisaq oppe i knap 3.000 meters højde i inkaernes hellige dal – og det gik ikke stille for sig!

Ind i mellem er eventyr gode til at formidle budskaber…

Her er en gammel sufihistorie om, hvordan man først forstår, når man er parat og at man først kan opdage, hvad der er lige for øjnene af en, når man kigger efter det.
Læs her historien om hvordan det tog en mand 7 år at finde sin lærer, der havde været der hele tiden.

Once upon a time there was a man in the middle east, he was a merchant. When he was an young man he had two biggest desires in his life. One was to understand the world of spirituality and learn deeper spiritual truths and another was to make lots of money. He was born poor and had lots of trouble because of that in his childhood, so he naturally grew wanting to have more money.

His desire for money grew much bigger than his desire for spirituality. So he went on trading and became a very rich man, when he had made lots of money he was almost 50 years old. He had lots of money now and wanted to experience all that money can’t buy. His desire for spirituality which was hiding in the corner of his mind now came to the front.

So he thought ‘Let me go back on my spiritual journey and see what I can achieve there’. He called his children and told them ‘I want you to take care of all the family matters and business from now on, I will take some of the money and go to a place near Oasis and build a small house and live in solitude and gain spiritual wisdom’

So he found a suitable place and built a house there, he moved all the spiritual books he had collected over the years in his library to his new house. He did not know any cooking, so he thought of hiring a cook. A villager came to him and said “I’m a good cook, please hire me as your cook, I will only ask of food as my salary”.

“Alright, fine, but please make sure you do not disturb me, I’m here to focus on my spiritual quest” said the Merchant.

Cook nodded in agreement.

The Merchant studied and studied for 7 years, at the end of 7 years he was convinced that he needed the help of someone who had already done this and knew how to do it. He was clear in his mind that he needed as teacher someone who had already walked the path.

He went on looking for teachers in the deserts, he met many teachers but he was not satisfied. One day he saw a man whom he thought was very much according to his image of a teacher. With big beard, long robe, rosary beads and a serious face the man looked very much like what the Merchant had imagined for a teacher.

He bowed down to this holy man and prayed “O great one, please take me as your disciple”

The holy man said “I have never had a student before, I will have to ask my teacher’s permission if I have to take you as a student”

“Then please ask him for his permission, O great Sir” said the Merchant.

“I will ask his permission but I have not seen him for last 7 years, first I will have to find him, then only I can take you as my disciple. You will have to wait until I find him and get his permission.” said the holy man.

“O, but it will take many days for you alone to search him, Please allow me to assist you in searching him” begged the Merchant.

“Alright” said the holy man.

“How does he look, O sir?” asked the Merchant.

“Well, he is a short and slim body, he generally does not wear upper garments on his body and he is a good cook” said the holy man.

“Would you please describe him again, O sir” asked the surprised merchant.

The holy man described his master in more detail.

“Will you please come to my house? it sounds like my cook” said the merchant.

They both walked to his house and entered the living room, the kitchen door opened and the cook came out with his towel on his shoulder. The holy man with long beard fell on the floor and prostrated in front of the cook.

“Master, where were you all this time?” asked the holy man.

“I was cooking for this man” replied the cook.

“But this man is still looking for a teacher” said the holy man.

“Yes, it took me seven years to make him realize he needed a teacher” said the cook with a laugh.

“So now what?” asked the holy man

“Now you teach him, I have other work to do” said the great master (the cook) and walked away.

i dag er nymåne i chaitra måneden dedikeret Hanuman og endnu en af de vigtigste helligdage i indien – nemlig hinduistisk nytår.

gudi padawa markerer starten på et nyt år, hvor gudi står for sejr og padawa for den første dag, som ifølge legenden refererer til tiden hvor Lord Brahma genskabte verden efter den store oversvømmelse og verden, som vi kender den idag, blev genfødt.

hinduerne tager rent og helst helt nyt tøj på for at besøge templerne og tilbede guderne, medbragt frugt og røgelse og modtager prasad, som svarer til hinduernes oblat i forbindelse med den katolske nadver, der på denne særlige dag specielt tilberedes med neemblade og blomster, en af de mest brugte ayurvediske urter til at rense blodet og genopbygge immunforsvaret.

dette er et af årets tre vigtigste dage til at starte nye projekter og hvert øjeblik ses som velegnet til at begynde på noget nyt.

på denne dag er det også muligt at få astrologiske forudsigelser for årets gang med bl.a. en såkalender a la vores almanak, der viser hvilke dage, der er særligt velegnede til såning og på hvilke dage helligdagene falder.

I Udaipur bor jeg ved Hanumans ghat (trapper ned til vandet, hvor der udføres ritualer, bades og vaskes tøj) Og jeg forstår, hvorfor denne del af byen har fået sit navn – templet overfor bliver jævntligt stormet af aber, der springer rundt på det, som om det er bygget til ære for dem.
Læs mere om Hanuman her

Abekongen Hanuman er både frygtet og æret af alle børn i landet, der kender ham fra yndlingseventyret Ramayana, hvor han med sin hær af aber redder Ramas kone, Sita fra dæmonkongen Ravana og bringer hende tilbage flyvende på ørnen, Garuda.

Hanuman er det bedste eksempel på en karmayogi, der uselvisk handler uden tanke for egen vinding. Han får sin belønning, bliver ophøjet til Abegud og får frigivet sine evner, hvor han bl.a. derefter selv kan flyve.

Hanuman bliver tit afbildet flyvende med et bjerg på ryggen, hvor han henter bjerget Varkala fra Himalaya for at helbrede Ramas bror, Laxman med en særlig urt…men det er en helt anden historie, du kan læse HER ..

det var nemt at blive inspireret til dagens yoga i det gamle tempel helt nede ved søen med den skønneste udsigt…

der lades op hvert minut i disse eventyrlige omgivelser og de sidste soltimer nydes, inden turen igen går vestpå…

sankt Hans
er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (Lukas 1, 13,26) datoen kaldes derfor sankthansdag.

sankt hans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af midsommerens fester i norden.

tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter, både onde og gode – alle urter og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helbredende urter på denne aften.

til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved sankthans og sluttede den 2. juli.

sankt Helene
ifølge sagnet var Helene en from skånsk pige, som blev overfaldet og dræbt af røvere.

da de havde kastet hendes lig i havet ved den svenske kyst, steg en stor klippeblok op fra havets dyb og bar Helenes legeme over havet, hvor det drev i land ved Tisvildeleje.

da lokale bønder og fiske­re ville bære liget op over skrænten mod Tibirke Kirke for at give det en kristen begravelse, åbnede sig en slugt i skrænten for deres fødder. Betaget af synet satte de båren fra sig og straks sprang en kilde frem på stedet.

gennem historien har troen på helligkilders helbredende virkning medført, at også Helene Kilde var et velbesøgt sted.

mest kendt er nok Chr. IV, som tappede meget vand fra kilden og havde en badstue i nærheden.

helt op i det 19. århundrede var det vidt udbredt, at syge og svagelige forsynede sig med vand fra kilden og derefter tilbragte natten på Helenes grav.
virk­ningen skulle være stærkest Sankt Hans Nat og igen senere på sommeren natten til Hellig Olavs Dag den 30. juli.

de valfartende, som blev helet for sygdom efterlod ikke blot krykker og forbin­dinger, men også ofte votivtavler og hårlokker i taknemmelighed over deres helbredelse.

det sid­ste vognlæs af den slags håndgribelige symboler på kildens helende kraft blev så vidt vides kørt til deponering på Tibirke Kirkes våbenhusloft så sent som i 1864.

Man skal ikke love noget med mindre man holder det, så hermed lidt om den hellige Thomas som lovet i sidste indlæg…

Apostlen Thomas, Judas Thomas, Sankt Thomas eller Didymos er en af Jesu disciple og også kendt som tvivleren Thomas pga. sit udfordrende spørgsmål til Jesus om at han vil se før han kan tro på, at Jesus er opstået fra de døde. Thomas er ikke et personnavn, men et tilnavn, da toma er det aramæiske ord for tvilling. Thomas’ egentlige navn var Judas, og da Jesus ifølge Makusevangeliet havde en bror af det navn, har der været spekuleret i om Thomas var Jesu egen tvillingebror. Imidlertid var Judas et meget udbredt drengenavn, og når Jesus i Thomas-evangeliet kalder apostlen sin tvilling, skal det nok tolkes derhen, at Jesus anser Thomas som sin tvillingesjæl.

Han har givet navnet til Thomas evangeliet, der er gnostisk (gnosis γνώσις er det græske ord for erkendelse, der refererer til gnosticismens centrale mål med fokus på indre viden, som erkendelser eller indsigter) og har dermed rod i græsk filosofi mere end Jesu forkyndelse.

I Biblen fortælles det, at Thomas kom i tvivl, da han første gang mødte Jesus efter genopstandelsen. Da Jesus viste ham sine sår på hænder og fødder, blev han dog overbevist.

Traditionen forlyder, at han virkede som apostel i Persien og Indien. Han ankom i følge historiebøgerne i år 52 e:K. til indiens sydspids kaldet Kanyakumari (kanya = jomfru – mari/Mary), hvor han døbte mange mennesker, hvis efterkommere i dag stadig kalder sig Thomas-kristne og regnes for op til 20 % af Keralas befolkning.

Den gamle ortodokse Malankara-kirke i Kerala i Sydindien ser således apostlen som sin apostel. Hans relikvier skal befinde sig i St. Thomas-katedralen i Mylapore udenfor Chennai i Indien og har i lang tid været et pilgrimsmål for kristne…noget jeg ikke vidste, da jeg sidste gang var i Tamil Nadu og for 5 år siden besøgte Chennai.
Også i den syrisk-ortodokse kirke spiller apostlen Thomas en vigtig rolle, samt i den græsk-ortodokse kirke, som man andet tilhører på Symi, hvor Thomas stadig ihukommes hvert år den 6.oktober.

I denne forbindelse kan jeg ikke lade være med at anbefale ‘Jesus lived in India’ af Holger Kersten – er man interesseret i emnet, er denne bog et MUST!

Tara forbinder de fleste nok mere med buddhismen, men hun viser sig osse i hinduismen…

almindeligvis har vi Ganesha eller Shiva til at pryde alteret på vores yogaterasse.

i år er det Tara:

Gudinden Tara er æret i to traditioner.

Som hindu stjerne gudinde er hun et symbol på evigt lys og liv.

For buddhister er hun en kvindelig Buddha og gudinde brugt til meditation.

Hun er uden tvivl den mest populære gudinde i det buddhistiske pantheon.

Tara anses for at være gudinden for universal medfølelse, der repræsenterer dyder, kraft og oplysende aktivitet.