ashram kan oversættes som et sted, hvor man arbejder med sig selv…

generelt er det et vegetarisk, religiøst fællesskab, hvor man står tidligt op og reciterer de hellige skrifter, chanter bhajans = synger Guds navn, mediterer, beder, dyrker yoga og tilbringer kortere eller længere perioder i stilhed uden nogen form for kommunikation inkl. øjenkontakt = mauna.

på denne yogaferie har vi foreløbig besøgt to ashrammer, nemlig sivananda vedanta center i kardemommebjergene, samt amritapuri med en af de få nulevende guruer, Amritananda.

Amma har bygget sin ashram samme sted, som hun blev født, midt i den grønne backwater, der med 13 etages høje lyserøde bygninger med tilhørende lyserød bro over floden lyser op midt i alt det grønne som en kæmpe candyfloss.

indenfor murene på et meget lille areal findes to restauranter (indisk og vesterlandsk), cafe, isbar, butikker med malaer (bedekæder), en kostald, en fin have, hvor vi indtog frokosten se billedet, tempel og værelser, hvor der bor flere tusind mennesker, såkaldte devotees.

flere billeder fra turen gennem backwater her

de lever og ånder for Amma, der 4 gange om ugen fylder templet til satsang = møde i sandhed, hvor der chantes, så hele salen gynger og hvor der lines op til at få et knus af guruen. dette fortsætter i timevis, hvor man en ad gangen kommer op på scenen hen til Amma og får et kram…noget hun kan blive ved med at gøre i mange mange timer…og stadig ligne en blomst.

mange oplever en forvandling efter blot et enkelt kram, ændrer kurs og dropper karrieren – flere rejser rundt efter Amma på snart det meste af jorden, hvor hun besøger sine disciple og spreder sine kærlige bølger.

Amma er lissom hare Krishna-munke en form for bhakti-yogier, hvor bhakti står for kærlighed og hengivenhed, man særligt oplever gennem sang.

ens for alle ashrammer er, at man er anstændigt klædt på med skuldre og knæ dækket, overholder cølibat samt rygning, spiritus, kød og fx hvidløg og andre opildnende krydderier er forbudt.