Oprindelig oprettet tor, juni 06, 2013

Thich Nhat Hanh (født 11. oktober 1926) er en vietnamesisk buddhistmunk, lærer, forfatter og fredsaktivitist.

Som 16-årig blev han optaget i et zenkloster, hvor han modtog undervisning og senere blev munk i 1949. I 1960 oprettede han i en Saigon en humanitær organisation, der arbejdede med at genopbygge udbombede landsbyer, etablere skoler og lægehuse samt skaffe nye hjem til familier, der var blevet hjemløse under Vietnamkrigen. I den forbindelse drog han til USA for at give foredrag og påvirke den amerikanske regering til at trække sig ud af Vietnam. Han fik kontakt til Martin Luther King, der indstillede Hanh til Nobels fredspris.

Gennem årene har Hanh haft stor indflydelse på udviklingen af den vestlige udgave af buddhismen. I de senere år har han boet i Sydfrankrig, hvor han samler folk fra hele verden, som en af nutidens anerkendte mestre. Herfra udbreder han sin lære gennem en lang række foredrag, samtidig med han skriver og er forfatter til mange bøger, bla bestselleren, ‘miracle of mindfulness’.

Han har sagt mange kloge ord ord, hvor en af mine favoritter er:

“If one step at peace is possible, peace IS possible!”

En del af hans undervisning er meditation – kunsten at være i nuet, som han beskriver som:

“The present moment is where life can be found, and if you don’t arrive there, you miss your appointment with life”