her til morgen bad min mor mig om at hente hendes tungeskraber ude i badeværelsesskabet – hun ville gerne fjerne slim og tjekke sin tunge for evt. belægning!

tungediagnose er en vigtig del af selvanalyse indenfor yoga, som du kan læse om her

min mor har gennem årene deltaget i flere detoxretreats i både Thailand og på Møn med tarmskylning på programmet, noget som jeg har holdt kurser i siden ’92, hvor jeg har haft flere tusind yogier igennem en af de største fysiske udrensninger indenfor yoga kaldet shankprakshalana.
på kurset lærer man bl.a. at studere sin egen tunge, som er lidt af en sladrehank og hvor forandringerne tydeligt ses, når man laver udrensning af kroppen.

denne saltvandskur har min mor gennemgået 2 gange, hvor hun hver gang samvittighedsfuldt har fulgt den efterfølgende 10 dages veganske diæt.
hun har i det hele taget forsøgt at bevare kontakt med sin indre yogini i over 60 år lige siden hun oplevede sin første yoga.

hun har deltaget i flere yogaferier både på den græske ø, Symi – jf billedet nedenfor

og i klostre på Mallorca, altid på lige fod med alle andre i +4 timers daglig yoga.

så det er ikke uden grund, at hun fik titlen som årets yogini tilbage i 2013 – se billeder og læs mere her

her i Kalundborg har vi udviklet vores eget program med sengeyoga, der består af broer, halve og hele sommerfugle, universalstilling med rygradsdrejninger, pawan muktasana mest med et enkelt ben ad gangen, natostillingen, som min mor i sin tid lærte af sin yogalærer samt selvfølgelig shavasana.

hun sover det meste af tiden og siden jeg gav hende et bedre underlag med bl.a. yogamåtten under topmadrassen, ligger hun okay på ryggen med blot lidt under hovedet i shavasana, som jo er den ultimative hvilestilling.
hvis hun ikke lå godt og korrekt, kunne dette alene skabe nye problemer, når hun ligger stille så mange timer i døgnet!

hun laver helt uopfordret bølgeåndedrættet og er bevidst om sit åndedræt, hvor hun under søvnen er nede på 8-14 åndedrag i minuttet, hvilket er bedre end de fleste.

mad er den bedste medicin og jeg går meget op i, hvad vi spiser sadhana | enyogishusapotek.net !

hver dag får hun sunde smoothies og shots med bl.a. ingefær, mælkebøtteekstrakt og kräuterblut.
vi spiser efter de nye kostråd i American Gut-project, der har fokus på indre biodiversitet og derfor anbefaler mindst 30 forskellige plantekilder i vores kost om ugen – her er vi oppe på +30 forskellige krydderurter, frugt og grøntsager om DAGEN...!

plantediversitet i kosten er afgørende og SÅ vigtig, at der snart kommer et separat blogindlæg om emnet!
foreløbig denne solhilsen fra costa Kalundborg, hvor solen skinner…