Oprindelig skrevet den 22.januar 2014
Vi besøgte Ammas ashram i går på dagens meditative sejllads i det skønne grønne backwaters…
Og vi var endda så heldige at få et kram!
En af de få nulevende guruer
Gennem sin ekstraordinære kærlighed og selvopofrelse har Mata Amritanandamayi eller Amma (Mor), som hun er kendt som, gjort sig elsket af millioner af mennesker verden over.
Hun giver et kram til alle, der kommer til hende, holder dem tæt til sit hjerte i en kærlig omfavnelse og deler sin grænseløse kærlighed med alle – uanset hvad de tror på, hvem de er, eller hvorfor de kommer til hende.
På denne enkle, men kraftfulde måde forvandler Amma utallige menneskers liv. Hun får hjerter til at blomstre, en omfavnelse ad gangen. I løbet af de sidste 36 år har Amma fysisk krammet mere end 26 millioner mennesker fra alle dele af verden. Nogle steder har hun omfavnet 40-50.000 mennesker i løbet af et enkelt program og har siddet næsten 24 timer for at gøre det.
Hendes utrættelige kald til at opløfte andre mennesker har inspireret et omfattende netværk af velgørende aktiviteter, som lader folk opdage den skønhed og fornemmelse af fred, der kommer af uselvisk at tjene andre.
Amma lærer, at det guddommelige findes i alt, levende og dødt. At opfatte denne grundlæggende enhed i alle ting er ikke bare spiritualitetens essens, men også det middel, der kan gøre en ende på al lidelse.
Ammas lære er universel. Når hun bliver spurgt om sin religion, svarer hun altid, at hendes religion er Kærlighed. Hun beder ikke nogen om at tro på Gud eller skifte religion, men blot om at udforske deres egen sande natur og tro på sig selv.
Ammas budskab er bhakti yoga
(yoga=forening – bhakti=hengivenhed/upersonlig kærlighed)
Amma har igen og igen understreget, at det er ethvert menneskes pligt at realisere sit sande selv eller med andre ord »vide, hvem vi virkelig er«. Hun giver ikke fortrinsret til nogen speciel religion. Når hun bliver spurgt, hvilken religion hun tilhører, svarer hun: »Min religion er kærlighed og tjeneste«.
»Kærlighed er grundlaget for et lykkeligt liv. Bevidst eller ubevidst glemmer vi denne sandhed«, siger hun. Amma har ved flere lejligheder sagt, at det er vigtigt ikke bare at føle kærlighed, men også at udtrykke den. »Når det kommer til stykket, er kærlighed vores sande natur. Når vi ikke udtrykker kærlighed i ord og handlinger, er det som honning, der er gemt i en klippe«, siger hun. »Den kan ikke bruges af nogen. Den gensidige kærlighed bør begynde i hjemmet mellem ægtepar og mellem forældre og børn. Først da vil der være fred og harmoni i hjemmet og i samfundet.
Embracing the world
Helt fra sin tidlige barndom vidste Amma, at kun Gud – selvet, den højeste kraft – er sandheden, og at verden ikke er den absolutte virkelighed. Derfor var hun i lange perioder nedsunket i dyb meditation. Ammas forældre og familie forstod ikke, hvad der foregik. I uvidenhed begyndte de at skælde hende ud og modsætte sig hendes spirituelle praksis«.
Men Amma var fordybet i sin egen verden, totalt uberørt af sin families kritik og straf. På den tid måtte Amma tilbringe dag og nat udenfor under åben himmel og undvære mad og søvn.
»Under meditation og hele dagen igennem ledte Amma efter kilden til al den sorg og lidelse, hun så omkring sig. På et tidspunkt følte hun, at menneskehedens lidelse skyldtes folks karma, at den var frugt af tidligere handlinger. Men Amma var ikke tilfreds og gik dybere. Så kom svaret indefra: ‘Hvis det er deres karma at lide, er det så ikke din dharma at hjælpe dem?’ Hvis nogen falder i et dybt hul, er det så rigtigt bare at gå forbi og sige ‘Åh, det er deres karma at lide sådan’? Nej, det er vores pligt at hjælpe dem med at klatre op«.
»Idet hun oplevede enhed med hele skabelsen, erkendte Amma, at formålet med hendes liv var at opløfte den lidende menneskehed. Det var på det tidspunkt, at Amma påbegyndte sin spirituelle mission – at sprede budskabet om Sandhed, kærlighed og medfølelse i hele verden – ved at modtage alle og enhver«.
I dag bruger Amma det meste af året på at rejse rundt i Indien og verden for at opløfte den lidende menneskehed med sine ord og trøstende omfavnelser. Hendes ashram er hjem for 3.000 mennesker, og flere tusind fra Indien og hele verden besøger den hver dag. Både ashrammens beboere og dens gæster bliver inspireret af Ammas eksempel og dedikerer sig selv til at tjene verden. Gennem Ammas vidtstrakte netværk af velgørende projekter bygger de huse til de hjemløse, giver pensioner til de fattige og skaffer lægehjælp til de syge. Utallige mennesker fra hele verden bidrager til denne kærlige indsats.
»Når alt kommer til alt«, siger Amma, »er kærlighed den eneste medicin, der kan læge verdens sår. Det er kærligheden, der binder alting i universet sammen. Når bevidstheden om det vågner i os, vil al disharmoni høre op. Kun varig fred vil herske«.
Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good.
Your article gave me a lot of inspiration, I hope you can explain your point of view in more detail, because I have some doubts, thank you.