Tilbage i kongens København, hvor duftbølger af blomstrende hyldeblomster inspirerer mig til at præsentere månedens urt på yogibrevkassen:

HYLD Sambucus nigra
har så mange anvendelsesmuligheder inden for medicin, at den er blevet kaldt den fattiges apotek, fordi man kunne få et billigt middel mod alle sygdomme. Nyere forskning har netop bevist, at bærrene også virker virusbekæmpende.

Planten kan bruges til meget forskelligt, hvor der findes mindst 50 opskrifter, som inkluderer hyldeblomst og bær. Hyldeblomstvand er mildt sammentrækkende til øm og fedtet hud. Blomsterne anvendes til hyldeblomstdrik eller te, hvor de kan kommes direkte i en kop kogende vand. Blomsterne kan tillige kommes friske i salaten eller spises fx dyppet i tynd dej, friturestegt evt. drysset med sukker. Bærrene har et højt indhold af A- og C-vitamin og kan anvendes til saft og suppe. Et kraftigt afkog af bladene kan bruges som et insektbekæmpelsesmiddel mod angreb af bladlus.

Hyldedrik holder vinterinfektioner på afstand, kan kommes i både hostesaft og te.

Mod høfeber drikkes tre kopper om dagen, inden sæsonen starter. Er symptomerne allerede opstået, kan de lindres ved at spise de friske blomster.

Hylden kan anvendes ved unormal vandladning, som fx ved en såkaldt svag blære, hvor man har bedst ved at bruge et udtræk af bærrene.

Der blev tidligere fortalt mange folkeeventyr om hyldetræet. Man sagde, at man skulle bede træet om lov, før man fældede det, ellers ville dets ånd tage hævn. I gamle dage hed det sig, at gudinden Freja – senere kendt som hyldemor – boede i hylden, og fældede man hylden ved sit hus uden at plante en ny, var det med risiko for, at ulykker ville ramme en. Træet blev forbundet med trolddom. Man troede, at hyldetræets ånd var så stærk, beskyttende og hævngerrig, at man endda skulle bede om tilladelse til at bruge dets blomster og bær.

I 1664 skrev John Evelyn om hylden: ”Hvis man fuldt ud kendte de helbredende egenskaber i dens blade, bark og bær, ved jeg ikke, hvad en landmand kunne fejle, som han ikke kunne hente et middel mod i hver hæk, enten det var sygdom eller sår.”