Oprindeligt skrevet den 14.februar 2014
Øen er siden 80’erne blevet mere og mere kendt for sine fuldmåneparties, som finder sted på modsatte side af øen. Normalt er vores bugt på nordkysten, bottle beach i den forbindelse særlig stille, men ikke på denne helt specielle fuldmåne – Buddha day, hvor man erindrer Buddhas moksha – day of entlightenment i Bodhgaya under Boddhitræet, som da Buddha blev oplyst blomstrede usædvanligt ifølge historien…træet er der stadig 🙂 læs om dagen HER
Vi havde som sædvanlig været i gang med morgenyoga siden solopgang kl 7 og var kommet til dybdeafpændingen i sidste del af klassen. Der havde været en munk, der messede melodisk gennem de sidste 3 tibetanere, som nu var blevet stille og selvom vi måske nok havde fornemmet, at der var noget på færde, var vi ikke forberedt…
Vi var netop nået til ryggen og skuldrene, da der lød kæmpebrag med flere minutters affyrring af fyrværkeri. Jeg måtte vente med undervisningen så længe og der gik da osse lidt tid, inden dybdeafspændingen ku afsluttes med et smil.
Da vi kom ned fra vores yogatag, var der stadig ceremonier, hvor Buddhafiguren i hotellets spirithouse fik alkohol, rød sodavand, cigaretter, grisehoveder – gad vide, hvad Buddha havde sagt!! men heldigvis osse masser af røgelse og blomster med ekstra mange lotusser og chrysantemum og selv roser og nelliker, usædvanlige på disse kanter, hvor orkideer havde været for ordinært 🙂
Om aftenen fortsatte festlighederne, hvor thaierne skiftede fra det hvide (renhed) tøj, de havde haft på hele dagen til festtøj og der blev sat ild til rispapirlamper, som blev sendt stille afsted ud i den mørke aften og senere traditionel tempeldans med elegante kostumer og rituelle ceremonier helt ud i vandet. Dette skyldes, at det er vand gudinden, der passer på Buddhas lære – gudinden Saraswati på thai Sarasawadee, som er blevet til den thailandske hilsen sawadee eller indimellem stavet sawasdee af samme grund – læs mere i næste blogindlæg.
Hun er for det meste afbildet ved siden af en flod, som relaterer til hendes tidlige historie som flod gudinde og minder os om flow og at flyde med istedet for at knytte sig til og ‘hænge fast’ i hverken ting eller fortid.
Svanen ved hendes fødder symboliserer en hellig fugl, der ifølge legenden adskiller mælk fra vand, hvis man giver den en skål med begge dele blandet. Det betyder, at den kan adskille det ægte fra det uægte, fjerne mørket med lyset som er vores sande natur, omvende uvidenhed til viden og bevidsthed.
Pga hendes forhold til svanen, så kaldes hun også Hansvahini, hvor hans betyder svane og vahini kommer fra hende, der styrer sit køretøj = vahana. Svanen bringer viden og lys til spirituel oplysning.
Svanen ses som et ideelt selvrealiseret menneske, fordi den repræsenterer et detached/upåvirkeligt individ, da den er i vandet, men dens fjer er ikke våde. Hamsa er ordet på sanskrit for svane og hvis man vender om på stavelserne, så blir det til soham og lyden af dit eget åndedrag. Lyden af vejrtrækningen manifesteret i kroppen, som vi fysisk oplever den. Åndedrættet kan opleves som lyden, der bevæger kroppen, tryllerbinder sindet og skyller mørket/tankerne/larmen væk.
Dette var Buddhas mål – Buddha, der betyder den, der er vågnet op og noget, vi alle har frøet til.
