der står detox på programmet nu mere end nogensinde…

alene i denne måned er der tre detoxretreats på det lille kurhjem villa fjordhøj i skælskør og i disse dage er vi på detox yogaferie at Mimis midt på Bornholm.

denne årets 3.sommeryogaferie her på solskinsøen er kaldt detox ugen og består af et udvidet detox program – de to andre hed henholdsvis gourmet og helse ugen.

i denne uge spiser vi en særlig kost helt uden gluten, laktose, kasein, sukker, kaffe, mælk, alkohol og selvfølgelig kød, som er generelt for alle uger og for den sags skyld helt naturligt for de fleste yogaferier!

programmet består hver dag af:

– 4 timers yoga med særligt mange vrid og rygradsdrejninger, der aktiverer de forskellige organer og sætter gang i udrensningen

– 21 minutters olietygning med koldtpresset økologisk solsikkeolie

– tunge-skrabning og analyse udfra ayurvedisk tungediagnose

– måling af pH-værdier i spyttet for at observere syre/baseniveauet ændre sig i løbet af ugen og undervejs i forhold til, hvad vi spiser og hvormeget vi hver især renser ud

– mindst eet besøg i den infrarøde sauna, der sætter gang i svedafsondringen.

– rensning af tænder med teatreeolie, der fjerner tandsten, plak mm

– flere timer i mauna/stilhed, der virker som en mental faste

denne uge forsøger vi at spise korrekt i forhold til kostkombination, hvor man holder stivelse og protein adskilt og spiser frugten separat.

dvs vi starter morgenen med at spise bær/frugt og laver derefter olitygning, så der går en halv time inden brunchen, hvor der er ekstra shots med friskpressede urter og bær fra haven, basedannende væske med kefir, brocoliafkog og friskpresset citronvand fyldt med et utal af grønne lækkerier med de bedste økologiske råvarer, som Mimi er rundt på øen og udvælge til sine hestebønnepaté, skovsyreaiolli, skvalderkålspesto, kolde ærte eller gaspacho suppe, rispapirswraps og mandelmelspandekager med solbær, der er blevet indkogt gennem tre dage…for blot at nævne nogle af de retter, vi har smagt de sidste par dage…

så selvom der står detox på programmet, så må vi indrømme, vi blir forkælet 🙂