ind imellem kan det være rart med en pause – selv når man underviser i yoga 🙂
jeg har efterhånden taget flere uddannelser bl.a. forskellige teachers trainings og ku mærke, at det igen var ved at være tid…
så jeg havde søgt om at blive optaget og glædede mig til at tilbringe hele november måned som elev på en uddannelse i en særlig form for yoga kaldet restorativ alignment i yogacenteret Solstice beliggende i en lille smuk bugt, san Agustinillo på den mexikanske stillehavskyst, se masser af billeder fra den skønne strand på galleriet
restorativ alignment handler om at rette rygsøjlen op i forhold til muskler og især knogler tit i passive og gerne afslappende yogastillinger gjort magelige for alle ofte hjulpet med puder, hynder, reb, bolde, klodser, kasser og forskellige underlag og ting til at strække, støtte, trykke på eller blot lægge ind under ryggen, hvor de i denne skole har lavet deres egen opfindelse kaldet back mitra, se HER
28 yogier og yoginier fra det meste af verden havde valgt at spare sammen og tage en måned ud af kalenderen fri fra deres job, familier, venner og hverdage for at tilbringe 200 timer på yogamåtten med hård både fysisk og mental træning.
faktisk så hård at jeg den første uge sagde til lederen Brigitte, at havde jeg vidst, at programmet bestod af ashtanga yoga om morgenen, så havde jeg aldrig tilmeldt mig..!
hver uge sku vi lære en ny serie, hvor du kan se de 4 forskellige sequences, der sku læres udenad ved at klikke på de enkelte links
ikke nok med at Brigitte viste sig at være en ‘ashtanga yogi in disguise’, så forsøgte hun at gennemføre et program, der gik efter princippet, vi nedbryder dem først for bagefter at bygge dem op – og det lykkedes: alle følte sig mere eller mindre ‘broken’…
hun var efter eget udsagn selv vant til at gå grædende hjem efter sine yogaklasser…!
men det betød, at alle var lidt bange for hende og gjorde deres bedste – de fleste opdagede, at de ku mere end de troede de var i stand til.
det samme galdt for mig – jeg lærte måske ikke ligefrem at nyde de forskellige stående asanas som de mange krigere og trekanter, eller tempoet hvor jeg mildest talt følte jeg hyperventilerede med tolv åndedrag i minuttet… – men jeg mærkede, hvordan jeg brugte al min energi på det fysiske, som medførte, at jeg ikke ku gøre andet end hvad der blev sagt: “rest that mental traffic.”
den 71-årige canadiske David McAmmond, som er en af de vigtigste lærere indenfor denne restorativ yoga, underviste den 3.uge mest i form af eventyrsfortællinger og sjove fysiske øvelser.
hans timer var meget populære og han blev særligt værdsat, fordi han skruede ambitionerne ned og gav os bl.a. den første dybdeafspænding i 17 dage.
han lærte os om forskellige former for smerte, hvor jeg blev klar over, at mange af mine smerter var ‘memory pain’ og da jeg forstod det, så turde jeg gi mere slip i flere stillinger og mit sidst opererede knæ gav sig så meget, at det var muligt for mig igen i længere tid at sidde i lotus for første gang i godt tre år, siden min venstre indre menisk satte sig i klemme.
at ku meditere i padmasana var som at komme hjem, en ubeskrivelig skøn følelse og dette alene var for mig hele kurset værd.
David lavede nogle øvelser med os, mens han fortalte næsten timelange historier fyldt med symboler gerne om dyr.
stærk som en okse løftede han flere af mændene op over ryggen i en form for akroyoga og lokkede os til at flytte grænser og prøve nye udfordringer, som pga hans legende måde blev modtaget positivt af alle.
mindre sjovt var de mange timers anatomi, men som gav en bedre teknisk forståelse af hvordan musklerne arbejder i forhold til skelettet, hvordan man påvirker nervesystemet ved de enkelte asanas og hvorfor man skal blive længere tid i passive stillinger for, at de ydre muskler slapper nok af til, at vi kan begynde at påvirke den indre muskulatur…
programmet startede kl 5.30 hver morgen alle dage undtagen søndag, der var ugens fridag. i stilhed indtog vi hver vores plads i yogashalaen, mens solen stod op over havet og dagens første fugle og haner meddelte en ny dag var begyndt.
morgenens første time bestod af meditation og en pranayama kaldet Vibhaga, hvor man trækker vejret i tre forskellige niveauer ialt ni steder i kroppen. således fik vi en bedre forståelse gennem den personlige oplevelse af åndedrættets tredimensionelle bevægelse i kroppen.
efter en lille portion frugt evt te og kaffe fortsatte undervisningen med passive afslappende restorative liggende asanas med noget som fx backmitra eller en hynde under ryggen eller skuldrene.
derefter fulgte en såkaldt sequence med 72 mest stående stillinger, som vi helst sku huske udenad i korrekt rækkefølge – uden pauser i shavasana eller den velfortjente dybdeafspænding, som alle ellers sukkede efter til sidst.
kl 10 morgenmad eller rettere brunch bestående af havregrød, yoghurt og en mexikansk morgenmad med æg og bønner/frijoles.
dernæst 3 timers undervisning flere dage uden pauser, inden frokost der bestod af masser af salat og en eller anden mexikansk ret, så vi om eftermiddagen ku klare et par timers undervisning i restorativ yoga eller eksaminer, der løb hver eftermiddag de sidste to en halv uge i både anatomi, restorativ alignment og praktisk yogaundervisning, hvor vi blev sat sammen i hold a fire og sku undervise hver sin del af yogatimen.
jeg ‘trak’ pranayama og sku derfor være på i starten og desuden til sidst med dybdeafspænding i slutningen af timen, så det var noget, som jeg er vant til – min udfordring bestod i, at jeg sku gøre det på engelsk OG spansk, hvilket krævede, at jeg brugte en del tid på at tillære for mig mange nye ord for fx skulderblade, lænd og bandhaer/kropslåse på begge sprog, da det jo ikke lige er den terminologi, jeg ellers anvender… 🙂
hele uddannelsen var sat tosproget op og mange af mine kolleger var spansktalende, de fleste fra Mexico, så alt blev oversat.
så det har været en måned fyldt med sprog, smerter, kropsforståelse, nye venskaber, glæde og en masse indtryk, jeg skal bruge lidt tid på at fordøje.
jeg lærte som altid en masse både noget jeg ikke ønsker at gentage som lærer, men også nye metoder til at udføre flere stillinger og frem for alt flere perspektiver til at se yogaverdnen nu endnu mere alsidig end før…
You’ve done an impressive work on your website in covering the topic.
Namaste kære Elizabeth – jo, det var sejt men jeg mærkede, at jeg ved at komme ud af min comfortzone fik flyttet grænser jeg ellers ikke havde gjort. Derfor kan jeg igen nyde at sidde i padmasana og jeg ER blevet stærkere. Brigitte’s ønske var jo at få mig i ‘the shape of my life’ 🙂
Nøj det lyder vildt udfordrende det du har været igennem. Sejt du kom igennem det. Tillykke med det ❤️ Glæder mig til at mærke din yoga når vi ses igen på et tidspunkt.