Blog Image

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

mit kontor i februar

mit yogiliv Posted on 22 Feb, 2019 13:58



og fra den anden side, se min udsigt !!!



i eventyrernes klub

mit yogiliv Posted on 22 Mar, 2018 23:33

EVENTYRERNES KLUB, Nyhavn 53
ONSDAG den 21.marts 2018
Foredragsholder: Britt Søndergaard, yogini og verdensfarer.

vi har alle de samme spørgsmål: hvem er jeg – hvad gør mig lykkelig?
vi leder i de fjerneste egne på de højeste bjerge altid uden for os selv for at opdage svaret er indeni, nu og lige her.jeg tog ud i verden af samme grund som jeg dyrker yoga – ønsket om at lære mig selv at kende, flytte mine grænser, opdage mine stærke og arbejde med mine svage sider i et mere bevidst liv udenfor måtten… mere HER

Jeg har hørt om eventyrernes klub siden jeg var en lille pige, så det var sjovt at opleve klubben i de gamle charmerende lokaler, der emmer af historier og samler danske eventyrere rundt om det kæmpe store runde træbord, hvori medlemmers navne gennem tiderne er indridset… – og jeg fandt min onkel, og fik en rar og usædvanlig aften blandt storvildtsjægere og kvindelige indiana’ere i alderen fra 30 år og op til godt 80…

Her er oplægget til aftenens foredrag:
Glæd jer til en spændende aften, hvor Britt vil løfte lidt af sløret for historierne bag sine mange rejser og mildest talt eventyrlige liv…

Efter gymnasiet blev Britt guide i Europa, men det var alt for begrænsende, når verden nu er så meget større. Så i de næste mange år rejste og/eller boede, studerede og arbejdede hun i mere end 80 lande. Her er bare en nogle enkelte eksempler i mere eller mindre tilfældig rækkefølge: Britt har arbejdet som sproglærer i Japan, solgt malerier på gaden i Hong Kong, været statist i en film i Kina og model i Barcelona, har uddannet sig til akupunktør i Sri Lanka, shiatsu-thaimassør i Chiang Mai, er blevet optaget som familiemedlem af tre stammer i Kenya, arbejdet som cowgirl på en farm i Australien, jf. billedet, været stuepige og massør på et krydstogtsskib i Sydhavet, taget et utal af yoga- og meditationskurser i forskellige ashrams i Indien, været mountainbikeguide i Tyrkiet, studeret pranayama i Himalaya og gennemgået flere vipassana-retreats med meditation og 10 dages stilhed i Asien. Herhjemme er hun kendt som tidligere formand for Vegetarforeningen, som yogalærer og har udgivet både cd’er, dvd’er og bøger om yoga og om urter samt rejsedagbogen ‘Hvorfor ikke?’. Hun underviser i København og omegn, når hun ikke er vært og lærer for sine danske elever, der følger hende på yogaferier i bl.a. Indien, Mexico og Grækenland… Foredraget blev krydret med 70 udvalgte billeder af mit liv i alle mulige situationer, lande og jobs – og jeg blev bagefter honoreret med klubbens egen bog, langt ude i verden – på rejse med kvindelige eventyrere.
se nogle af de særligt udvalgte her på galleriet, mit eventyrlige liv

Bagefter opdagede jeg, at formanden havde skrevet i den:
Kære Britt
Fantastisk rejse. Du er vidunderlig! Tak for et fantastisk foredrag!
Kærlig hilsen Mette Forum
+ kvindelige eventyrerers klub



pain, no gain

mit yogiliv Posted on 07 Jan, 2016 18:32

jeg havde som bekendt tegnet op til en måneds teachers training i restorativ yoga, som jeg fejlagtigt troede ville være af den lidt mere terapeutiske en af slagsen, når uddannelsen nu var kaldt restorativ alignment.

flere kom som jeg med samme opfattelse og havde troet, at det var en blid yogaform og nok osse håbet, man selv ku ‘blive restaureret’ lidt samtidig – men vi blev snart klogere; den daglige asana klasse var fysisk krævende bestående af mange stående ashtanga lignende serier med meget ringe instruktion.

sandsynligheden for at stå forkert og istedet belaste bl.a. knæ og lænd var helt sikkert større end at nogen blev ‘restaureret’. flere fik problemer med kroppen, som de aldrig havde haft før og det var da lige før det hed, at havde man ikke haft smerter og fysiske problemer, så fik man det…!!

‘mantraet’: pain, no gain dukkede desværre først op den 3.uge i form af vores canadiske gæstelærer, David McAmmond, der for mig var den eneste af lærerne, som virkelig underviste i restorativ yoga, læs mere på sidste blogindlæg.

han blev snart meget populær for sit roligere tempo ved at gi og undervise den allerførste dybdeafspænding, vi havde haft i 17 dages hård træningslejr…!

desuden lod han undervisningen bestå af historiefortælling suppleret med øvelser, der føltes som den rene leg.

pain, no gain var som Davids ‘mantra’ – og det blev snart alles mantra, noget der burde brede sig ud i yogakredsene….

det er nemlig desværre mere en regel end en undtagelse, at yogaundervisningen for de fleste IKKE virker terapeutisk, healende eller bare afstressende..!!!

en ny undersøgelse har vist, at henimod 75% på holdet får skader og påfører kroppen mere slid og skade end gavn – fordi instruktionerne er for ringe og niveauet tit er for højt for de fleste.

når man så har svært ved at sige fra, mens resten af holdet knokler videre i serien af asanas eller når læreren kommer og løfter en op i den pågældende stilling, som man åbenbart par tout skal presses ind i…er det så sundt…? næppe! og sikkert hverken heller hensigtsmæssigt eller forsvarligt!!

da min veninde og jeg mødtes lillejuleaftens dag og ‘sku catche op’ på året, der var gået, startede hun med at udbryde, at der findes kun en yoga, og det er min – hun havde nu shoppet omkring i de forskellige yogacentre og var kommet frem til, at det meste virkede som ren fysisk gymnastik kombineret med åndedræt, hvor den meditative tilstand totalt udeblev.

jeg blev smigret over hendes ros af min yoga, men samtidig trist og forskrækket over at høre hendes konklusion, den samme som desværre flere og flere deler med mig…

de føler sig alt andet end afstressede under yogatimen og har det ikke engang rart bagefter, fordi kroppen gør ondt, da niveauet har været så udfordrende at det ku betegnes som unødvendigt fysisk hårdt. noget, som egentlig kun nogle ganske få på holdet er i stand til at udføre forsvarligt og således gennemfører måske helt uden problemer, mens sandsynligvis de fleste er i tvivl om, hvordan man udfører flere af stillinger korrekt og derfor kommer til at overstrække, lægge vægten forkert eller stå eller hænge belastende i fx et drejet knæ og på så mange forskellige måder udsætte kroppen for belastning…istedet for at bygge den op!
og istedet for at få et tiltrængt frikvarter, blir yogaen til endnu et stressmoment…
lad os gi slip på goodlooking, blot et øjeblik glemme hvordan det ser ud og istedet koncentrere os om hvordan det føles – mærk yoga handler om good feeling, der er langt væk fra sammenligning og konkurrence!
fornem stemningen på flere billeder i det nye galleri HER

lad os mærke, at det hedder pain, NO gain – at yoga kan være den bedste guide til at lytte til sin krop, være tro mod sig selv og sætte grænser – selvom de hele tiden flyttes lidt… 🙂

sådan oplever jeg meditativ yoga, som viser vejen til at være stedet for at gøre – måske du fornemmer, at yoga kan vise vejen til denne tilstand og mærke stemningen her fra vores meditative nytår på det sidste galleri – billederne er fra vores meditative gåtur langs vandet nytårsaften og nede på stranden ved vores morgenyoga program med de fem tibetanere her til morgen, mens solen kom mere og mere frem….
🙂 vil du vide mere, så læs artiklen: ‘but I thought all yoga was therapeutical…’ HER



restorativ november

mit yogiliv Posted on 02 Dec, 2015 07:02

ind imellem kan det være rart med en pause – selv når man underviser i yoga 🙂

jeg har efterhånden taget flere uddannelser bl.a. forskellige teachers trainings og ku mærke, at det igen var ved at være tid…

så jeg havde søgt om at blive optaget og glædede mig til at tilbringe hele november måned som elev på en uddannelse i en særlig form for yoga kaldet restorativ alignment i yogacenteret Solstice beliggende i en lille smuk bugt, san Agustinillo på den mexikanske stillehavskyst, se masser af billeder fra den skønne strand på galleriet
restorativ alignment handler om at rette rygsøjlen op i forhold til muskler og især knogler tit i passive og gerne afslappende yogastillinger gjort magelige for alle ofte hjulpet med puder, hynder, reb, bolde, klodser, kasser og forskellige underlag og ting til at strække, støtte, trykke på eller blot lægge ind under ryggen, hvor de i denne skole har lavet deres egen opfindelse kaldet back mitra, se HER

28 yogier og yoginier fra det meste af verden havde valgt at spare sammen og tage en måned ud af kalenderen fri fra deres job, familier, venner og hverdage for at tilbringe 200 timer på yogamåtten med hård både fysisk og mental træning.

faktisk så hård at jeg den første uge sagde til lederen Brigitte, at havde jeg vidst, at programmet bestod af ashtanga yoga om morgenen, så havde jeg aldrig tilmeldt mig..!
hver uge sku vi lære en ny serie, hvor du kan se de 4 forskellige sequences, der sku læres udenad ved at klikke på de enkelte links

ikke nok med at Brigitte viste sig at være en ‘ashtanga yogi in disguise’, så forsøgte hun at gennemføre et program, der gik efter princippet, vi nedbryder dem først for bagefter at bygge dem op – og det lykkedes: alle følte sig mere eller mindre ‘broken’…

hun var efter eget udsagn selv vant til at gå grædende hjem efter sine yogaklasser…!

men det betød, at alle var lidt bange for hende og gjorde deres bedste – de fleste opdagede, at de ku mere end de troede de var i stand til.

det samme galdt for mig – jeg lærte måske ikke ligefrem at nyde de forskellige stående asanas som de mange krigere og trekanter, eller tempoet hvor jeg mildest talt følte jeg hyperventilerede med tolv åndedrag i minuttet… – men jeg mærkede, hvordan jeg brugte al min energi på det fysiske, som medførte, at jeg ikke ku gøre andet end hvad der blev sagt: “rest that mental traffic.”

den 71-årige canadiske David McAmmond, som er en af de vigtigste lærere indenfor denne restorativ yoga, underviste den 3.uge mest i form af eventyrsfortællinger og sjove fysiske øvelser.
hans timer var meget populære og han blev særligt værdsat, fordi han skruede ambitionerne ned og gav os bl.a. den første dybdeafspænding i 17 dage.

han lærte os om forskellige former for smerte, hvor jeg blev klar over, at mange af mine smerter var ‘memory pain’ og da jeg forstod det, så turde jeg gi mere slip i flere stillinger og mit sidst opererede knæ gav sig så meget, at det var muligt for mig igen i længere tid at sidde i lotus for første gang i godt tre år, siden min venstre indre menisk satte sig i klemme.

at ku meditere i padmasana var som at komme hjem, en ubeskrivelig skøn følelse og dette alene var for mig hele kurset værd.

David lavede nogle øvelser med os, mens han fortalte næsten timelange historier fyldt med symboler gerne om dyr.

stærk som en okse løftede han flere af mændene op over ryggen i en form for akroyoga og lokkede os til at flytte grænser og prøve nye udfordringer, som pga hans legende måde blev modtaget positivt af alle.
mindre sjovt var de mange timers anatomi, men som gav en bedre teknisk forståelse af hvordan musklerne arbejder i forhold til skelettet, hvordan man påvirker nervesystemet ved de enkelte asanas og hvorfor man skal blive længere tid i passive stillinger for, at de ydre muskler slapper nok af til, at vi kan begynde at påvirke den indre muskulatur…

programmet startede kl 5.30 hver morgen alle dage undtagen søndag, der var ugens fridag. i stilhed indtog vi hver vores plads i yogashalaen, mens solen stod op over havet og dagens første fugle og haner meddelte en ny dag var begyndt.

morgenens første time bestod af meditation og en pranayama kaldet Vibhaga, hvor man trækker vejret i tre forskellige niveauer ialt ni steder i kroppen. således fik vi en bedre forståelse gennem den personlige oplevelse af åndedrættets tredimensionelle bevægelse i kroppen.

efter en lille portion frugt evt te og kaffe fortsatte undervisningen med passive afslappende restorative liggende asanas med noget som fx backmitra eller en hynde under ryggen eller skuldrene.

derefter fulgte en såkaldt sequence med 72 mest stående stillinger, som vi helst sku huske udenad i korrekt rækkefølge – uden pauser i shavasana eller den velfortjente dybdeafspænding, som alle ellers sukkede efter til sidst.

kl 10 morgenmad eller rettere brunch bestående af havregrød, yoghurt og en mexikansk morgenmad med æg og bønner/frijoles.

dernæst 3 timers undervisning flere dage uden pauser, inden frokost der bestod af masser af salat og en eller anden mexikansk ret, så vi om eftermiddagen ku klare et par timers undervisning i restorativ yoga eller eksaminer, der løb hver eftermiddag de sidste to en halv uge i både anatomi, restorativ alignment og praktisk yogaundervisning, hvor vi blev sat sammen i hold a fire og sku undervise hver sin del af yogatimen.

jeg ‘trak’ pranayama og sku derfor være på i starten og desuden til sidst med dybdeafspænding i slutningen af timen, så det var noget, som jeg er vant til – min udfordring bestod i, at jeg sku gøre det på engelsk OG spansk, hvilket krævede, at jeg brugte en del tid på at tillære for mig mange nye ord for fx skulderblade, lænd og bandhaer/kropslåse på begge sprog, da det jo ikke lige er den terminologi, jeg ellers anvender… 🙂

hele uddannelsen var sat tosproget op og mange af mine kolleger var spansktalende, de fleste fra Mexico, så alt blev oversat.

så det har været en måned fyldt med sprog, smerter, kropsforståelse, nye venskaber, glæde og en masse indtryk, jeg skal bruge lidt tid på at fordøje.

jeg lærte som altid en masse både noget jeg ikke ønsker at gentage som lærer, men også nye metoder til at udføre flere stillinger og frem for alt flere perspektiver til at se yogaverdnen nu endnu mere alsidig end før…



sommeryoga ved furesøen

mit yogiliv Posted on 09 Jul, 2015 21:58

årets første sommeryoga ved furesøen mandag den 30.juni blev værdsat af 14 yoginier, der kom helt fra Roskilde…furesøen er en lille oase af skøn natur…se et par udvalgte billeder fra min cykeltur langs søen…
dyrene kan mærke, hvad der er godt og de fleste elsker yogaen – kan du se den lille guldsmed, der var med til dagens yoga…?

cyklen er som altid pakket med yogamåtten, parat til en stille stund i naturen……og der bød sig flere muligheder på turen langs søen på vej til sommeryoga…



Machu Picchu

mit yogiliv Posted on 30 Jun, 2015 06:36

Machu Picchu er ligeså imponerende, som man kan forestille sig…
og vi var heldige; skyerne lettede og det hellige sted levede op til sit navn!



1-2-3 d r n proeve

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:36

Oprindeligt skrevet den 2.oktober 2009

nu springer jeg altsaa bare ud i…

jeg er nemlig ikke specielt elektronisk begavet, saa blot at oprette en blog har vist sig at vaere lidt af en udfordring…

men som winston churchill engang sagde: havde jeg ventet med at goere det til jeg kunne goere det perfekt, var det aldrig blevet gjort!

saa hermed velkommen til mit yogiliv ;o) her og nu i sierra nevada, hvor jeg de sidste par maaneder har lejet et dejligt hus, dyrket, ja naermest levet yoga bl.a. dagligt tilbragt timer paa opdagelse i den skoenne natur…

gennem aarene har jeg faaet mange spoergsmaal, som jeg hermed vil forsoege at besvare… ikke kun fra mine elever, men fra alle der som jeg har opdaget, at oplevelserne i yogaens verden ikke altid er lige til at forstaa…

men det er disse magiske oejeblikke, der for mig er yoga i ordets sande betydning – forening med noget guddommeligt!

denne forening kan ikke kun ske i en yogastilling, men de fleste af os kender det fx i naturen, som er et af de steder, hvor vi nemmere kan faa foelelsen af at vaere en del af noget stoerre.

og DET er netop een af grundene til, at jeg sidder her i 7.700 fod (godt 2500 meters hoejde) paa graensen mellem nevada og californien i bjergkaeden sierra nevada omgivet af vild natur og naaletraeer saa langt oejet raekker..

på billedet ses min lille trofaste ven, jordegernet wolly rundbug, der viste mig flere fiduser paa yogamaatten…



privat yogicoach

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:33

Oprindeligt skrevet den 17.juli 2012

indrømmet!

det tog mig ikke mange øjeblikke at sige ja til at være coach og privat yogalærer for paula hamilton på mallorca det meste af juli måned…

paula er en af dem, man tit læser om i sladderbladene og en, som de fleste englændere har hørt om…

jeg mødte hende for år tilbage i Indien, hvor hun var taknemmelig for min introduktion af yoga.

efter vores første møde skrev hun 3 siders artikel i Englands største avis, daily mirror, hvor den 5 cm kæmpehøje overskrift lød: saved by a gorgeous yogimaster!!!

som man kan se på ovenstående billeder fra en tidligere yoga session hjemme hos hende selv syd for London, så kræver det al min opmærksomhed og tålmodighed at undervise Polly i yoga.

scenen er nu udskiftet med en dyb spansk blå himmel og smukt turkis hav.

paula osse kaldet polly fik i dag sin første introduktion i pranayama, som jeg har forsøgt at tage en video af – lad os så se om jeg kan få den oploaded her på bloggen…

foreløbig dagens billede af polly på en af nordkystens skønneste strande, son real, som vi havde helt for os selv! se flere billeder og læs mere om den flotte 53 årige kvinde her



Next »