stille bag klosterporten

stille står solen op… morgenens første fugle kvidrer og et enkelt klokke fra gederne høres lidt nede af bjerget – ellers er der helt stille…
solen smelter mørket væk og maler himlen i alle farver med hvert minut helt forskelligt og alt så eventyrligt smukt…
et par hunde gør og nogle haner galer fra finca’er nedenfor det hellige bjerg – den lille landsby for foden af Maria-bjerget begynder så småt at vågne op til en ny dag…
men her til morgen var der noget ganske specielt…
morgenen var som den allerførste morgen…
den føltes særlig fin, fordi vi brød 5 dages mauna!
…siden vi sagde godnat søndag aften, havde vi været stille indtil i dag fredag morgen, hvor vi efter morgenyogaen brød stilheden med et fælles
læs hvorfor dette er en naturlig del af programmet HER

vi havde hele ugen dyrket yoga sammen til solopgang og solnedgang, men spist og opholdt os i hvert vores eget stille selskab mest udenfor rundt omkring på det hellige puig Maria-bjerg.

det er fantastisk, hvilken rejse en uges stilhed bag klosterporten kan være!

rejsen indad er rejsen HJEM til sig selv – i en vidunderlig natur med oliventræer, blomstrende kaktusser og store klipper, ideelt til at meditere og til at fylde lungerne med frisk luft samtidig med man implementerer dagens åndedrætsøvelse.

man kan godt telefonere og komme på wifi – men flere vælger at disconnecte HELT -og i stedet

AT CONNECTE MED SIG SELV

silent retreats bliver mere og mere almindelige, fordi behovet for pauser til indre ro er vokset og det ser ud til at blive ved med at vokse, desto mere travl verden bliver…
jo mere vi søger ‘derude’ – desto mere vil vi miste kontakten med os selv…

hvert år holder jeg 5 ugers mere eller mindre silent retreats på Mallorca på 4 forskellige klostre – se alle 4 og hvordan HER

lige nu og næste uge frem til den 26.maj er vi her på Mariaklostret, der i ‘gamle’dage var mit hemmelige sted – nu afholder jeg hvert år 2 x en uges silent retreat for max 5 personer, hvor man kan deltage op til 14 dage – i dag har vi brudt stilheden, i morgen tager Charlotte videre, mens Esther bliver en uge mere og der kommer 2 yoginier fra DK, som jeg skal ind og hente i lufthavnen.
og så starter vi igen søndag aften på en ny uge i stilhed – læs om det her

rundt om bjerget svæver mange forskellige fugle, hvor små sangfugle fortryller vores yoga i en setting, der er det rene eventyr uanset i hvilken retning man retter blikket med selv kæmpe ørne, ravne og små elegante tårnfalke over hovedet….et par tårnfalke lever op til sit navn og bor i klostrets lidt faldefærdige tårn, som man kan se på video’en og galleriet
her har de boet i alle de år, jeg er kommet på klostret og de føler sig usynlige, da de er næsten uset af de vandrere og turister, som vandrer op i løbet af dagen for at nyde udsigten – det er vist kun yogierne, som opdager dem, også selvom falkene flyver lige foran dem ind og ud af deres tilsyneladende hemmelige hjem i tårnets ydermur…

vi spiser og lever med denne udsigt, mediterer og dyrker meditativ yoga i timevis, hvor vi bliver mere og mere bevidste om os selv og verden omkring os bl.a. på tårnfalkene eller lydene af ravnene, der af samme grund for det meste opdages på himlen pga deres karakteristiske lyd og med timer, og nu dage i stilhed, hvor man efter yogatimen får lov til at blive i denne stille tilstand, til sidst kommer mere og mere hjem og er til stede i det evige nu…

og er man det, kan man mærke hvert åndedrag tæller – at man får kontakt med sig selv og en indre ro, når man trækker vejret i sådanne omgivelser…
er det underligt, at jeg elsker at retreate…?