Oprindeligt skrevet den 29.september 2013

Solopgangen maler himmel og hav med perlemor, da jeg vinker farvel til gruppen af yogier, der igen vender næsen mod nord.

Det har været en skøn yogaferie og der er stille efter vi har været tæt sammen de sidste uger…

Kommer i tanke om Buddhadassa, min thailandske buddhistlærer, der sagde:

“Lykken er at få gæster – men endnu bedre er, når de igen tar hjem…:-) !”

Vi har brug for begge dele…

Den ene er ikke uden den anden.

Som alt andet et spørgsmål om balance – yin og yang.

Alene, på tysk allein og engelsk alone, betyder oprindeligt at være en enhed i sig selv:
ALLES EIN – ALL ONE – AL ENE

Og dvs. egentlig den samme oprindelige betydning som yoga…