Dejligt at være tilbage på bottle beach med sand mellem tæerne…
Og så er det tid til eventyr 🙂
Jeg har for snart længe siden lovet at fortælle historien om, hvordan ørnen Garuda kom til verden… her kommer den:
Garuda er den mytiske ørn, som Hanuman flyver hjem med Sita på efter, at han har reddet hende fra dæmonkongen Ravana.
Garudas far sage Kashyap, var en kendt rishi, der betyder en, der kan se uden øjne og sammen med shrutierne, der betyder dem der hører uden ører, fik nedfældet Vedaerne efter at ha oplevet fortællingerne i åbenbaringer.
Sage Kashyap er anset som far til devaer, slanger og fugle. Men han ville gerne ha flere børn og tilkaldte sine to koner, Kadru og Vinata.
Han spurgte først Kadru, hvor mange børn hun ville ha. Hun var stolt af at være den første han spurgte og tænkte straks, at hun ville ha flere børn end Vinata og sagde, hun gerne vil ha 1000 modige sønner.
Han vendte sig så over mod Vinata og stillede det samme spørgsmål. Hun svarede, at hun blot ønskede sig to sønner, men som var stærkere end alle Kadrus 1000 sønner tilsammen.
Sage Kashyap ville lave en yagna-ceremoni for at få flere børn og hvordan Kashyap fik Indra og de andre rishier til at skaffe det helt særlige træ i skoven til de 2 forskellige ceremonier er en lang historie i sig selv…
Han kommer tilbage efter den færdiggjorte yagna med 1000 æg til Kadru og 2 æg til Vinata, som får at vide hun ska være ekstra tålmodig, hvilket viser sig at være en svær prøve. Da Kadrus 1000 æg for længst er blevet udklækket til 1000 slanger, kan Vinata næsten ikke vente mere og forsøger at pille skallen af det ene æg og kigger ind på en smuk lilla men ufærdig søn.
Hun kan ikke tilgive sig selv og det bliver ikke nemmere, da den ufærdige søn, Aruna nedkalder en forbandelse, så hans mor vil blive tjener resten hendes liv med mindre hun er tålmodig med hans lillebror, der kan sætte hende fri. Aruna flyver ud til solen og siges at blive det, der skærmer mod de stærke solstråler og giver den lilla nuance ved solopgang og solnedgang.
Vinatas tålmodighed bliver udsat for en stor prøve og hun gør alt for at beskytte og udklække sit æg. I den lange ventetid er hun en dag ude og gå tur med Kadru, hvor de ser Indras flotte hest. Vinata udbryder: sikke en flot kridhvid hest, hvortil Kadru siger: den var ikke helt hvid for den havde en sort hale! Inden Vinata når at tænke sig om, har hun indgået et væddemål om hestehalens farve.
Da Kadru kommer hjem til sine sønner, fortæller hun dem om væddemålet og de siger: jamen hestens hale ER hvid! Kadru tvinger sine sønner til at vikle sig rundt om hestehalen, så den på afstand ser sort ud og narrer på den måde Vinata, som må tage sin straf som Kadrus slave.
Vinata flytter ind til Kadru som tjener og da ægget derfor udklækkes i Kadrus hjem, ses barnet også som tjener af huset. Men lille Garuda bliver født med et menneskes krop udstyret med en ørns hoved, næb, vinger og klør og vokser sig snart kæmpestor og stærkere end nogen.
Hvordan Garuda kæmper mod sine halvbrødre, naga’erne og får sin mor ud af fangenskab er en helt anden historie…
