yogaliv

på efterårets yogaferie på Kreta fik vi i år rigtig bekræftet, at Sougia ligger i læ af bjergene og at det ikke er uden grund, at man praler med flere solskinstimer her end på nordkysten, hvor det har stået ned i stænger det meste af ugen.

dette blev nydt særligt på dagens udflugt gennem slugten over bjerget til nabobugten Lissos med eftermiddagens yoga i Asclepios-templet – se det nye galleri fra turen HER

Asklepios var gud for lægekunsten i den græske mytologi, søn af Koronis og Apollon.

Mens Koronis var gravid med Asklepios, var hun Apollon utro med Ischiys, som har givet navn til livsnerven, ischias. Apollon dræbte begge, men fik sin søster Artemis til at redde den ufødte Asklepios, der voksede op hos kentauren Cheiron.

Med Epione fik Asklepios flere børn, sønnerne Machaon og Podaleirios, der var læger i Iliaden, og fem døtre: Aceso, Iaso, Aglaea, Panacea, som har givet navn til universalmidlet og Hygieia, der er roden til begrebet hygiejne.
En kult med hende og fokus på forebyggelse blev senere skabt på Kos i Asklepieion, hvor Hippokrates oprettede det berømte lægetempel.

I nogle myteversioner bliver Asklepios dræbt af Zeus’ tordenkile, fordi han forsøgte at genoplive den døde Hippolytos — med uoverskuelige konsekvenser for skellet mellem udødelige og dødelige.

Dette Asklepios-tempel ligger i Lissos, som er nabobugten til Sougia på sydkysten af Kreta, hvor efterårets yogaferie går til ca 1½ times fantastisk vandretur gennem en imponerende kløft over et frugtbart bjerg med den skønneste udsigt, se næste galleri.
Her vokser duftende anis og timianbuske, valnødde- og carobtræer (på græsk xarobi), som er en sund snack, der smager lidt som chokolade.

Lissos var i oldtiden en af Kreta’s største byer med helbredende kilder og hospital. Her er stadig flere kilder at finde og mange ruiner rundt i bugten vidner om en stor fortid.

Asclepios-templet stammer fra 4-500 år før Kristus og er særligt kendt for sit smukt bevarede mosaikgulv. Det var perfekt til eftermiddagens yoga, og nærmest helligt med nysgerrige kulsorte ravne flyvende over hovedet.

Hertil valfartede syge og gennemgik behandlinger, som guden foreskrev dem i drømme. De, der søgte helbredelse ved at ofre til Asklepios, efterlod ofte skulpturer eller modeller af de syge legemsdele i gudens tempel.

Asklepios blev gerne skildret som en ældre mand med skæg og han ses ofte støttet til en lang stav, som en slange snor sig om, en æskulapstav; denne er siden anvendt som symbol på lægekunsten.

Æskulap kaldes han på dansk og på græsk: Ἀσκληπιός Asklepios.

flere af guderne har mange navne og hedder noget forskelligt afhængig af hvor vi er og hvilken symbolsk betydning, der bliver fremhævet.

Parvati og Shivas anden søn Murugan er den samme som Kartikeya og Subramanya, der er mere almindelige at støde på i sanskritbønnerne ved chanting i indiske ashrams.

han er legemliggørelsen af perfektion for det meste afbildet total gylden, hvorfor hans devotees bærer hans yndlingsfarve orange og gul/gyldne nuancer. Parvati gav ham det gyldne spyd kaldet vel for at ødelægge dæmonerne, der repræsenterer de negative tendenser i mennesket.

han står for kampen med lyset mod mørket og ses som den modigste leder i Guds hær. Læs mere om ham HER.

mens hans ene hånd bærer spydet, velsigner den anden hånd hans devotees – selv hans hænder viser modsætningerne med kampen mellem det gode og det onde…
alle guder er knyttet til et særligt dyr, som på engelsk kaldes deres vehicle/køretøj. Murugans er påfuglen, som står for at overvinde seksuelt begær og ødelægge dårlige vaner – dette er vigtigt at se i forbindelse med hans symbolske betydning, som står for en måde at opnå perfektion i livet.
Shadanana er endnu et af hans navne, der betyder, at han har 6 hoveder, hvilket han indimellem ses afbildet med – det repræsenterer de 5 sanser samt sindet, som man ser som kongen af sanser.
den overførte betydning er, hvis mennesket ønsker at lede sit liv godt gennem livets kamp, så må man være herre over de 6 dæmoner – kama/begær (sanselig nydelse/sex, nok bedst kendt fra kama sutra) – krodha/vrede – lobha/grådighed – moha/ignorance/uvidenhed – mada/stolthed (det engelske mad/madness oprindelse og det, de gamle grækere kaldte for hybris) og matsarya/jalousi/misundelse.

Marīci er en inkarnation i sindet. Marīci har seks sønner: Kāma, Krodha, Lobha, Moha, Mada og Mātsarya og først når alle seks sønner er døde, kan man slippe angsten – ‘man er befriet for den materielle forurening og kan genfinde sin sande guddommelige natur.’

Thaipusam er en fejring af dengang Parvati forærede Murugan spydet, vel – derfor er det mantraet : vel, vel, shakti, vel, som devotees chanter til ære for Shakti, der er et andet navn for Parvati og repræsenterer det feminine og legemliggørelsen, mens hendes mand Shiva er det maskuline og ånden.

hinduismens tre hovedguder har hver op til 1008 navne bedst kendt som Brahma, Vishnu og Shiva – de ses også som faderen, sønnen og helligånden, hvilket inviterer til flere historier med eventyrene bag den hinduistiske treenighed…

i dag er det Ganeshas dag, der på sanskrit hedder Ganesh Chaturthi.

ikke rigtig fødselsdag, da Ganesha aldrig blev født, men blev skabt af Shivas kone, Parvati, mens Shiva var på rejse.
der er forskellige historier om, hvordan Parvati skabte ham til at passe på, at ingen kom ind til hende, når hun badede i floden. Shiva havde ikke hørt om ham, da han kom hjem fra sin lange rejse og da Ganesha nægtede ham at passere forbi hen til Parvati, huggede Shiva hovedet af ham. Parvati blev næsten utilgivelig vred, men formildnet ved Shiva lovede at gøre det godt.
han gik ud og søgte en modig selvopfrende sjæl, der ville gi sit hoved – og fandt elefanten.
elefanten ofrede sit hoved og Ganesha, elefantguden var skabt.

i dag fredag den 29.august 2014 er en ganske særlig dag for alle hinduer uanset rang eller kaste og dagen fejres i det meste af verden – hvis der er nogen, der samler folket, så er det nemlig den elskede elefantgud, Ganesha.

Indien har mange guder med tilhørende festivaller, flere end nogen andre, og Ganesha er den eneste af alle guder, der fejres af alle!

Ganesha er altid den første Gud, der nævnes i bønnen, hvor den kendte indledende bøn, Gajananam første to vers udelukkende handler om Ganesha med forskellige navne og symbolske værdier.
læs om bønnen og dens betydning her

Ganesha er tilbedt af alle hinduer, selvom de ellers er Krishna- eller Shivatilbedere, så ber de alligevel alle til Ganesha… og ikke kun hinduer – selv flere jainer og buddhister elsker og tilbeder Ganesha.

festen i dag, der er starten på den måske vigtigste af alle højtider, kaldes Ganesh Chaturthi, Ganeshas ‘fødselsdag’ og varer fra tre op til ti dage… den starter ved den 4 dage gamle nymåne viser sig for første gang på himlen.

højtiden afsluttes på den 9. fuldmåne i året, Ananta Chaturdashi, hvor Ganeshas murti (gudebillede) nedsænkes i vand. tidligere brugte man lerfigurer, der opløstes i vandet uden at skade miljøet pga naturlige materialer.

senere gik man over til figurer i kunstmateriale, såkaldt PoP med giftige farver, der hvert år skaber en større forurening af floder og drikkevand, hvilket man er blevet bevidst om og der arbejdes derfor på at vende processen og genindføre naturlige lerfigurer.

i Bombay og Varkala bruger man det arabiske hav, mens man mange steder i nord- og østindien bruger den hellige gangesflod. i London bruger man Themsen og i Paris, Seinen, da der er større grupper hinduer i begge hovedstæder.

Ganeshas dag falder aldrig på en fuldmåne – læs eventyret om månens cyklus i dette blogindlæg og forstå hvorfor…

Hozoviotissa på græsk Παναγία Χοζοβιώτισσα er et ganske særligt kloster bygget midt på en lodret klippevæg – et must at opleve når man er på øen Amorgos!

Det skulle vi selvfølgelig også efter snart en hel uge med masser af yoga på denne smukke ø, så igår lejede vi to biler og tog på udflugt rundt på Amorgos, hvor vi kørte op og besøgte klostret.

Det blev en fantastisk tur op ad stien langs den lodrette bjergvæg med to ravne over hovedet og dybblå himmel og hav, så langt øjet rakte. Vi tændte et vokslys oppe i kapellet foran ikonet med den mørkøjede Maria og efter at ha været op og ned af mange trin i smalle lavloftede gange, endte vi i munkenes vistnok private køkken og spisestue, hvor vi blev budt på munkenes egen hjemmelavede nellike raki.

Til sådan et magisk sted hører selvfølgelig en historie, hvor den ene legende lyder sådan her:

Det var engang for mange år siden sandsynligvis helt tilbage i det 9.århundrede, da flere ikoner blev ødelagt i Jerusalem ganske få ikoner, der blev reddet bl.a. et med den mørkøjede Mary. Det var blevet flækket i to og smidt i havet af en klog kvinde.
Den ene halvdel landede på Patmos, hvor man byggede et kapel. Den anden for foden af profeten Elias bjerg på Amorgos. Et kapel blev også bygget her på denne strand, men i det 11.århundrede besluttede man at udvide kapellet til et kloster.

Øens gudsfrygtige og religiøse mænd var involverede i byggeriet og alle blev skræmte, da håndværkerne efter en del forsøg kom og fortalte, at man måtte opgive projektet. Hver morgen de kom tilbage på arbejde for at fortsætte byggeriet, var murene der var bygget dagen før revet ned!

Kort tid senere fandt en fårehyrde et værktøj 300 meter over havoverfladen hakket ind i en klippe og alle åndede lettet op, da man så det som et tegn fra Gud og som en velsignelse til at bygge klostret her.

Byggeriet tog de næste 80 år, hvor alle materialer blev transporteret op af bjerget. Klostret er bygget i 8 etager med en 40 meter høj ydermur og er højst 5 meter dybt, hvor man de fleste steder har brugt selve klippevæggen som væg.

Jeg tror, jeg taler på alle 7 yoginiers vegne, at turen op til dette særlige kloster var ligeså magisk en oplevelse, som det ser ud til på billederne – og der er mange flere på vej… 🙂

Et par dage senere…
Se flotte billeder fra vores yogaferie på den fantastiske ø i galleriet Connys Amorgos HER

At tænde et lys kan være en hel ceremoni og det er i mit liv ikke mindst i forbindelse med min yoga blevet til noget helligt, som en stille pause med et lille ritual, der kan løfte en almindelig hverdagsting op til noget særligt; noget vi i den vestlige verden sikkert ku ha godt af… 🙂

Hanukkah er lysets fest, der starter i aften og strækker sig over de næste 8 dage.

Hanukkah betyder oversat fra hebraisk dedikation/hengivelse og er en jødisk fest, hvor man fejrer det jødiske folks succesrige oprør mod syrerne i maccaban krigen i år 162 før vor tidsregning. Den militære årsag er senere nedtonet og hvad der egentlig fejres i dag er jødedommens overlevelse.

Grunden til, at denne jødiske fest varer 8 dage er, at man ihukommer et mirakel, hvor der kun var meget lidt olie tilbage, men alligevel brændte olielampen på mirakuløs vis i hele 8 dage og nætter.

Den jødiske lysestage er derfor 8-armet, indimellem med en midterste 9. arm, der skal bruges til at tænde de andre 8.

Man starter med at tænde det første lys fra venstre iaften, tænder et nyt nummer et og nummer to lys imorgen og fortsætter på den måde frem til jul…

en af de 10 helligste byer i verden og i Indien et af 5 vigtigste steder for hinduerne at besøge i løbet af livet.

Pushkar går for at være en af de aller ældste byer i hele Indien, selvom mange af byens mellem 3-500 templer er af nyere dato – det skyldes, at mange af templerne er blevet ødelagt af muslimerne.

men det ændrer ikke på, at luften er tyk af tro fra de mange pilgrimme med ceremonier fra solopgang til solnedgang, hvor man ikke må bære sko indenfor 15 meter fra søen, men heller ikke indtage alkohol, drugs eller non-veg mad, som man heldigvis stadig kalder det.

dette er en af de tre 100% vegetariske byer i Indien.

der er i alt 52 ghats (trappeterrasser) rundt om søen, som vi startede med at gå ned til og fandt en stille del af søen ved Indra ghat, som snart blev indviet til vores yoga ghat. derefter fortsatte vi barfodet rundt selvfølgelig med uret, inden vi ved solnedgang tog op i det særlige Brahma tempel og viste vores respekt og var med til et renselsesritual ved vievand, der bliver sprøjtet ud over forsamlingen, prasad, der er blevet til oblater i vesten, og endelig arati, der er en ildceremoni, hvor man cirkulerer med uret rundt om alle alterets murtis (gudebilleder, statuer og ikoner) – vi fik som de sidste af mange pilgrimme lov til at brænde vores ego væk ved at berøre ilden og føre det hen over hovedet og på den måde fjerne mørket med lyset.

der er i hele Indien, der hovedsagelig er hinduistisk, templer dedikeret til alle de andre hindu-guder, men ikke til Brahma – Brahma blir som den eneste gud ikke dyrket her i landet!

det skyldes, at hans ledsagerske Saraswati har nedlagt en forbandelse over ham, så han ikke må forgudes som alle de andre.

Brahma ku nemlig ikke vente til Saraswati dukkede op, og valgte istedet at lave en yagni, der er en særlig hellig ild ceremoni, sammen med en lokal smuk bondepige, Gayatri, der derefter kaldes hans anden kone = ‘konsortie’.

derfor er der to templer, et på hvert sit bjerg ved siden af landsbyen – et større øst for byen med Savitri, som Saraswati kaldes her i denne del af landet, hvor templet har porten og derved gudindens ansigt i øst.

samt et mindre bjerg syd for byen med Gayatri, hvor templet har porten og derved gudindens ansigt mod vest.

jeg sku selvfølgelig op på Gayatri-bjerget…
det er en fin lille gåtur op til Gayatritemplet af en sti, hvorfra der er en flot udsigt udover søen og dalen, som Pushkar ligger i.

se her billeder fra yogarundrejsen i Rajastan med billeder jeg tog i morges oppe fra Gayatri templet, hvor en trofast hund holdt mig med selskab hele vejen og tålmodigt ventede på, at solen stod op bag bjergene…

der er flere historier om byen og hvordan søen opstod.

den mest almindeligt kendte er, at Pushkar søen opstod ved Shivas tårer over døden af hans første kone, Sati.

Sati satte ild på sig selv, da hendes far nægtede at anerkende Shiva som gud og endda at byde ham velkommen som gæst i sit hjem.

indtil da havde Shiva været hævet over menneskelige følelser!

først her ved Satis store kærlighedserklæring åbnede han op og ku mærke sorg…

efter hendes død sørger Shiva så meget, at han ved at græde skaber to søer, hvor Pushkar er den ene.

‘The mind is everything. What you think, you become!’
Buddha

Vores viden om Siddharta Gautama, den historiske Buddha bygger på legender, hvoraf indholdet er af ringe historisk, men stor religiøs og symbolsk værdi. Buddha betyder bevidst, vågnet eller oplyst og beskriver egentlig en tilstand vi alle kan opnå.
Buddha blev født i Lumbini i det nuværende Nepal tæt på grænsen til Indien omkring 560 f.Kr og bar adelsnavnet Gautama. Forældrene var kong Suddhodhana og dronning Maya. Ved fødslen spåede hindupræster, at Buddha enten skulle blive verdenshersker, hvis han valgte at leve som konge eller verdensfrelser (buddha), hvis han forsagede verden. Moren døde, da han var 7 dage gammel og Siddharta levede en beskyttet barndom i stor rigdom. Kong Suddhodhana ønskede, at sønnen måtte blive verdenshersker og afskar ham fra de ting fra virkeligheden, som kunne få ham til at trække sig tilbage fra livet.

Askese
29 år gammel så Buddha for første gang en olding og senere en syg og så en død mand. Han indså derved, at det liv, han hidtil havde levet, var en illusion, og at det virkelige liv var fuld af lidelse. Da han også mødte en munk, besluttede han, at han ligesom munken ville praktisere strenge bodsøvelser og askese. Gennem seks år boede Buddha i skoven og spiste i perioder kun ét riskorn om dagen; til sidst besvimede han af træthed. Dette førte til erkendelsen af, at hverken den totale begærsopfyldelse, som han havde fået i sin fars palads, eller den totale forsagelse, som dannede grundlag for askesen, var vejen til frelse. Det var derimod den gyldne middelvej.

Oplysning
Som 35-årig besluttede Buddha at meditere i Bodhgaya i skyggen af et boddhi-træ, indtil han nåede den fuldkomne oplysning. Han erkendte sine tidligere liv, årsagskæden (derfor medbringer munkene et reb) og gennemskuede årsag/virkning med sin nuværende situation som et resultat af fortiden. Dette skete ved fuldmåne i februar for 2557 år siden og bliver fejret som Thailands vigtigste helligdag i løbet af året kaldet Buddha day, se her

Efter moksha/oplysningen drog Buddha rundt i Nordindien og forkyndte sin lære, Dharma:

Han sagde mange kloge ting, som fx:

No one saves us but ourselves. No one can and no one may. We ourselves must walk the path.

Thousands of candles can be lighted from a single candle, and the life of the candle will not be shortened. Happiness never decreases by being shared.

I forbindelse med mit besøg i det store Buddhatempel Wat Pho i Bangkok blev jeg igen mindet om, at tallet 108 er helligt for buddhisterne.

Buddha foretog 108 handlinger/skridt på sin vej mod oplysning.

Under den store liggende Buddhas fødder i dette berømte tempel er afbildet 108 symboler. Billederne er udskåret i meget smuk perlemor med konkylier, lotusblomster, mudraer/håndstillinger, asanas/kropsstillinger og forskellige dyr, der alle symboliserer dyder/handlinger, som førte til Buddhas selvrealisering.

I Wat Pho er der langs den liggende Buddha sat 108 bedeskåle op på væggen, hvori de besøgende hver lægger en mønt, mens de fokuserer deres tanker på, hvad de ønsker sig.

Tallet 108 er anset som helligt blandt flere af Østens religioner, som fx hinduismen, buddhismen, jainismen og indenfor yoga og meditation, hvor det repræsenterer antallet af perler i den traditionelle bedekæde/mala. De tre tal repræsenterer 1=en, 0=intet og 8=alt/uendelighed, der stemmer overens med troen på, at universet samtidig er alt og alligevel intet, tomt og uendeligt.

Tibetanske buddhistmunke bruger deres mala’er med 108 perler til at reflektere over Buddhas ord på tibetansk kaldet Kangyur/Bha’-‘gyur i 108 bind. I Lankavatara sutraen er en sektion, hvor Bodhisattva Mahamati stiller Buddha 108 spørgsmål og en anden sektion, hvori Buddha som svar laver en liste af 108 padas = skridt tit oversat statements. Forvirringen over ordet pada i Lankavataraen kommer af, at ordet egentlig betyder fod, der har inspireret til, at mange templer har 108 trin op til hovedtemplet.

I nogle buddhistskoler tror man, at der er 108 følelser.

Ifølge Bhante Gunaratana kommer man frem til dette nummer ved at gange de 6 sanser, smags-, lugte-, føle-, og høresansen, synet og sindet, der er anset som den 6. sans.

med 3 muligheder for oplevelser om det er nydelse, lidelse eller neutralt.

med 2 mulige synsvinkler, nemlig intern eller ekstern.

med 3 mulige tider afhængig af om det er i nutid, fortid eller fremtid.

6 × 3 × 2 × 3 = 108 forskellige følelser.

Zenpræster bærer en bedering, deres juzu rundt om håndledet, som består af 108 perler. I Japan ved afslutningen af året bliver klokken i buddhisttemplerne ringet på 108 gange for at afslutte det gamle år og byde det nye år velkomment. Hvert ring repræsenterer ifølge dem en af de 108 fristelser hvert mennesker skal overkomme for at opnå nirvana.