yogaliv

oprindeligt oprettet af britt tir, september 09, 2014

i denne weekend stod programmet på et skønt sensommer retreat på laurentziuslund, hvor solen strålede fra en skyfri himmel og temperaturen kom op på over 22 grader trods vi nu er kommet frem i september…

billedet viser lørdagens yoga i det grønne græs, hvor alle blev ladet op og fik med solen i ansigtet en sund kulør, endda så meget at vi så ud som om vi kom hjem efter en uge i syden…
se flere billeder og fornem stemningen ved eftermiddagens yoga her

weekendens workshop med udgangspunkt i yogaens 8 trin var inspireret af omgivelserne og jeg præsenterede trinene med:

yogaens træ

1.trin – yamas – rødderne

2.trin – niyamas – stammen

3.trin – asanas – grenene

4.trin – pranayama – bladene

5.trin – pratyahara – barken

6.trin – dharana/koncentration – saften

7.trin – dhyana/meditation – blomsten

8. trin – samadhi/oplysning – frugten

ovenover står jeg i vrikshasana, træet ved et af de mange gamle træer i Angkor Wat, Cambodja

se mere om de enkelte trin og deres betydning her

eller endnu bedre…

læs min bog: yoga, en vej til balance hvor træets 8 trin gennemgås med både tegninger og uddybende tekst
(den kan både lånes på biblo og købes i yogabutikken her)

det var årets sidste retreat på Laurentziuslund, men bare rolig 😉 datoerne til næste år er ved at være på plads for vi kommer helt sikkert tilbage til denne skønne grønne plet!

fra tanke til handling er ikke langt – DATOER for 2015:
sommer retreats på laurentziuslund den første og sidste weekend i juli, henh. 3.-5.juli + 31.juli-2.august – se her

oprindeligt oprettet af britt man, december 22, 2014
…hvad du ønsker skal du få…
JA, ønsker blir opfyldt!

lissom der findes en tyngdelov, så tror vi yogier på en tiltrækningslov.

at vi tiltrækker det, vi udstråler…
at vi får, hvad vi fortjener…
at vi får det, vi har bedt om…

at det hedder mind over matter og tanker ikke er toldfrie, men tværtimod har et frø i sig, der skaber den fysiske verden.

satya – sandhed, som er en af yogaens 5.bud på det første trin, kaldet yamas, er oversat som sandhed i tanke, ord og handling.

Veda’erne, verdens ældste skrifter hvorpå yogafilosofien er baseret, gør opmærksom på, at der ikke er så stor forskel på om det er tanke, ord eller handling.

at tanken skaber ordet, der skaber handlingen, som gentages et par gange snart blir en vane og ender med at være vores personlighed og blive til vores skæbne…

det hele starter med en tanke…
i tanken er et frø, der manifesteres i den fysiske verden!

eller som en af mine yndlingsforfattere richard bach skriver:
“you are never given a wish without also being given the power to make it come true”

læs et lille yogieventyr om to hunde i Kina – mig sagde hunden

bliv inspireret til at sende klare signaler ud om, hvad du ønsker dig… og hvis DU ikke ved det, hvordan kan du så forvente, at det sker… ?

send tværtimod klare ønsker ud og vælg at tro på, at du får dem opfyldt!

jeg holder en årlig workshop om tankens kraft, se blogindlægget her

ifølge hinduismen er mauna en vigtig del af den spirituelle disciplin, hvor det kaldes at faste sindet…

ordet stammer fra muni – hvor munk kommer fra og som betyder en sadhu, der praktiserer stilhed, hvor målet er en tilstand af at være et med det guddommelige.
mauna er beskrevet af Adi Shankaracharya som en af de tre essentielle karakteristika ved en sanyasin (en, der har viet sit liv til meditation, red.)

det giver en mulighed for at kigge indad og observere den mentale aktivitet som et vidne og har derfor været en vigtig del af livet i de fleste buddistklostre og hinduistiske ashrams, hvor jeg har studeret.

det er altid en naturlig del af yogaferierne, da vi overholder stilhed inden yogaundervisningen både morgen og aften, hvor det ikke er ualmindeligt, at der indgår timer og indimellem en hel dag i mauna.

i moderne tider var det Ramana Maharshi, der gjorde mauna/stilhed ‘populært’ som værktøj i spirituel undervisning.

overholdelse af stilhed var for ham hævet over al disciplin, som et liv uden ego.

på Mauni Amavasi drager et stort antal hinduer til Sangam i Prayag (Allahabad) og mediterer hele dagen lang.

Mauni Amavasi er en af de vigtigste dage for sadhana (disciplin/spirituel praksis, red.) – anset som den vigtigste dag i året til at berolige det rastløse sind.

Mauni Amavas (मौनी अमावस) er som navnet hentyder en dag i stilhed, hvor sindet fastes og der mange steder ikke blir ytret et eneste ord fra solopgang til solnedgang…

det kan være svært at lade være med at snakke, hvor min personlige rekord er 33 dage!
men indimellem kan blot nogle få timer en søndag formiddag føles lange…

på opfordring er der indført tre døgns mauna på årets kloster retreat i san salvador klostret på mallorca, se her

lad os se hvordan det går…

vi er her på 6.uges yogaferie i Varkala og fejrer solidarisk med den hinduistiske tradition at være i stilhed fra i aften, når vi går i seng indtil tirsdag aften efter yoga, hvor vi bryder stilheden med et fælles aum.

Mauna Amavasya eller mauni amavas er et andet navn for black moon = den kommende nymåne i magha måneden (jan/feb, red.)

i år falder nymånen på natten mellem mandag den 19. og tirsdag den 20. januar.
for at være helt nøjagtig begynder Amavasya officielt kl. 21:59 indian time i aften mandag og slutter 18:43 i morgen tirsdag den 20.januar.

mauna betyder stilhed og mange hinduer går netop i stilhed i dette døgn – de bestræber sig på at være uden nogen form for kommunikation, ej heller øjenkontakt!

det er starten på Murugans måne, hvor tirsdag er dag nummer et i den nye måne.

fuldmånen fejres med ritualer med Murugan, der har spyd igennem sig, noget vi har oplevet en del gange her i sydindien på den årlige yogaferie.

læs om selve ceremonien her, hvis du har stærke nerver mere her og endnu vigtigere om Murugan, hvis betydning er essentiel for os yogier, hvorfor vi kalder ham Shadananam i den indledende bøn her

mauna er en vigtig del af spirituel disciplin, men noget man selv som moderne inder har respekt for!
det hedder det samme mauna = stilhed over det meste af landet på tværs af forskellige kulturer og i hver stat med sit eget sprog – men uanset hvad, er det noget som alle kender!

længere nordpå er det i dag den vigtigste dag i den årlige Magh Mela og den 12-årlige Kumbha Mela, hvor hundredtusindvis af troende hinduer i stilhed udfører renselsesceremonier i floden.

det samme gælder her i Varkala, hvor en enkelt mands bøn lyder fra det gamle tempel hele dagen fra solopgang til solnedgang og hvor folk kommer langvejs fra for at besøge templet og gå barfodet ned til Papanasam stranden, der direkte oversættes som der hvor man skyller synderne væk – her er tæt af mennesker i gang med renselsesritualer, hvor de efter ceremonien med præsten tilsidst skal helt ud i havet og kaste asken fra de afdødes urner over hovedet.

oprindeligt oprettet af britt søn, marts 22, 2015
: समाधि samādhi

sama betyder lige og endnu bedre på dansk samme, som stammer derfra.

dhi betyder bevidst eller vågen med samme oprindelse som buddha, se næste blogindlæg.

samadhi er yogaens 8.trin og det allersværeste af alle at beskrive.

mahasamadhi (maha betyder stor) kan oversættes til død og er den betegnelse man bruger om en stor mesters bortgang.

jeg er pt strandet på 2.uge i Buddhas by, hvor Buddha efter 6 års meditation i forskellige huler i omegnen til sidst satte sig ind under et boddhitræ, droppede alle illusioner, da han satte sig ud over angst og begær og derved opnåede oplysning.

indenfor buddhismen er samadhi osse kaldet nirvana og ses som det 8.trin i the noble eight fold path, Buddha efterfølgende underviste i.

ved gennemgang af ashtanga = direkte oversat 8 trin, er det 8.trin samadhi altid et sted, jeg oplever som særligt udfordrende at forklare…

derfor vælger jeg at citere en lille snak fra God can be seen med henvisning til Veda’erne, hvor en mester beskriver den oplyste tilstand samadhi og refererer til kilderne:

…for what has been said in the Vedas and the Puranas, do you know what it is like? Suppose a man has seen the ocean, and somebody asks him, ‘Well, what is the ocean like?’ The first man opens his mouth as wide as he can and says: ‘What a sight! What tremendous waves and sounds!’ The description of Brahman in the sacred books is like that. It is said in the Vedas that Brahman is of the nature of Bliss – It is Satchidananda (sat-satya=sandhed, chid-chiddha=bevidsthed og ananda=lykke, red.)

Suka and other sages stood on the shore of this Ocean of Brahman and saw and touched the water. According to one school of thought they never plunged into it. Those who do, cannot come back to the world again.

In samadhi one attains the Knowledge of Brahman – one realizes Brahman. In that state reasoning stops altogether, and man becomes mute. He has no power to describe the nature of Brahman.

Once a salt doll went to measure the depth of the ocean. It wanted to tell others how deep the water was. But this it could never do, for no sooner did it get into the water than it melted. Now who was there to report the ocean’s depth?”

A devotee: “Suppose a man has obtained the Knowledge of Brahman in samadhi. Doesn’t he speak any more?”

Master: “Shankaracharya (one of the greatest philosophers of India) retained the ‘ego of Knowledge’ in order to teach others. After the vision of Brahman a man becomes silent. He reasons about It as long as he has not realized It.

If you heat butter in a pan on the stove, it makes a sizzling sound as long as the water it contains has not dried up. But when no trace of water is left the clarified butter makes no sound. If you put an uncooked cake of flour in that butter it sizzles again. But after the cake is cooked all sound stops. Just so, a man established in samadhi comes down to the relative plane of consciousness in order to teach others, and then he talks about God.

The bee buzzes as long as it is not sitting on a flower. It becomes silent when it begins to sip the nectar. But sometimes, intoxicated with nectar, it buzzes again.

oprindeligt oprettet af britt søn, april 12, 2015
livet i ashram med sadhana

jeg opholder mig pt i nepal i Sadhana yoga retreat centre oppe på et bjerg med skøn udsigt ud over Pokhara, Nepals trekkingmekka smukt beliggende ved en stor sø med over 8000 meter høje bjergtinder i baggrunden…smukkere blir det ikke, se selv 🙂
selvom jeg har dyrket yoga i mere end 30 år, har jeg stadig brug for inspiration og selv at være elev.

derfor deltager jeg i disse dage i et intensivt retreat med et fyldt skema af yoga, meditation, chanting og detox kriyas fra 5:30 am – 9 pm med nogle få timer og tit blot minutters pause imellem aktiviteterne.

på den måde lever yogacentret op til sit navn sadhana, der kan oversættes til spirituel praksis.

ordet klinger ganske særligt i mine ører, da en af mine vigtigste uddannelser hed: sadhana intensive, en overbygning på advanced teachers training med fokus på pranayama og op til 12 timers åndedrætsøvelser om dagen.derfor foregik uddannelsen i Himalayas rene bjergluft nord for Rishikesh i en dengang lille ashram med plads til max 21 yogier, hvor vi var igennem en større udrensning og spiste en ren yogisk kost bestående af kitchery og hvor alle sov max 4 timer i døgnet pga al den akkumulerede energi/prana.

her i denne ashram er sadhana et mere bredt program, hvor man forsøger at skabe nogle gode yogiske vaner udenfor yogamåtten, som fx:

kriyas, som tungerens, øjenrens (tratak), næserens (neti) og tarmrens (shankprakshalana)
meditation
mauna/bevidst tale (ingen negativ tale om andre)
mantraer/chanting
asanas
dagligt mudder/dampbad i enmandssauna
vegetarisk ren mad med fællesbøn inden
reflexology/zoneterapi til både hænder og fødder

desuden blev der undervist i yogafilosofi og på alle værelser hang plakater og forskellige skilte med yogiske leveregler såsom tal ikke ondt om andre og vær bevidst om dine tanker.

men denne ashrams program er stadig mere afslappet end flere af de ashrams, jeg har boet i, hvor det ikke er usædvanligt med lange perioder i stilhed = mauna.

tit anvender man i sådanne spirituelle skoler en del af tiden på at blive ansvarlig for sine ord, tanker og følelser.
flere ashrams krævede, at jeg førte en journal over min sadhana, som en slags dagbog, så jeg hele tiden blev bevidst om, hvad jeg skal arbejde med og hvad jeg kan gøre bedre.

dette er noget, som jeg har brugt i perioder i min yogiske hverdag både i og udenfor ashrams og som jeg forsøger at huske at efterleve i mit liv som yogi.

hari om tat sat