jævndøgn på engelsk equinox stammer fra equal, der kan oversættes som lige, der hentyder til, at nat og dag er lige lange.

to gange om året ved forår- og efterårsjævndøgn er der altså balance i døgnet i forholdet mellem nat og dag.

efterårsjævndøgnet sker, når solen krydser ækvator, hvor den nordlige halvkugle går efteråret i møde, mens foråret begynder på den sydlige hemisfære.

man kan med andre ord sige, at jorden er i balance i forhold til solen, henholdsvis den 21.marts ved forårsjævndøgn og ved efterårsjævndøgn nu her i dag den 21.september.

men hvis jorden kun er i balance to gange om året, burde vi mennesker og selv yogier måske skrue liiidt ned for ambitionerne om at være i balance 24/7 = 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage…?

ayurvedaen, yogaens rødder, beskriver livet som een lang balancegang, hvor man indimellem kan være så heldig at opleve total ligevægt og balance.

men det hører til sjældenthederne…!

på et ayurvedisk kursus midt i 90’erne i en indisk ashram oppe i kardemommebjergene oplevede jeg en dag en af de ayurvediske læger udbryde et begejstrings YES, da han ved pulsdiagnose målte en af yoginierne, Durga, til at være i perfekt balance – han påstod, at det var første gang i hele hans 35 år lange lægepraksis!!

balance er en af de vigtigste fællesnævnere i alle former for fysisk yoga, der med asanas og øvelser går under betegnelsen hatha yoga. Iyengar, Bikram, ashtanga og Sivananda for at nævne nogle af de mest kendte, er altså alle hatha yoga.

ha betyder sol som vi osse kender fra den egyptiske solgud, Ra og tha udtalt som et blødt d, betyder måne.

modsætningerne, der begge er brug for til at skabe balance, forenes i yoga, der netop kan oversættes som forening i samme familie som union.

måne og sol, nat og dag, feminin og maskulin, yin og yang, mørk og lys, fysisk og psykisk, højre og venstre, rigtig og forkert, kold og varm, passiv og aktiv, statisk og dynamisk, spændt og afslappet, lukket og åben, introvert og ekstrovert, indadvendt og udadvendt, og rent praktisk i yogatimen, hvor bagoverbøjning følger foroverbøjning.

vi mennesker og yogier måske i særdeleshed stræber hele tiden efter at opleve balance – intet tidspunkt på året er dette nemmere og mere oplagt end omkring jævndøgn, hvor jorden er balance i forhold til solsystemet.

balancen mellem at være smidig og alligevel stærk, at holde igen men osse give slip, mærker vi konstant på yogamåtten.

vi gi’r slip på smerter, begrænsninger og spændinger, men osse rent psykisk på illusioner forventninger, angst, bekymringer og alle mulige slags følelser og tanker, der kommer og går. en konstant proces for både krop og sind.

når efteråret kommer, giver vi slip på sommeren og det som ikke længere er. træerne lader frugten og snart bladene falde og forbereder sig på at trække saften indad, så det kan koncentrere sin energi for at overvintre.

her et eksempel på en yogapraksis fra 1.trin, yamas – aparigraha, attachment:

overvej, hvad du kan give slip på af gammelt, det som ikke er godt for dig eller tjener dig længere – både i praksis som unødvendige ting, såvel som rent mentalt med ærgrelser over fortiden osv.

fra det udadvendte, lyse, varme sommerhalvår indstiller vi os på det mørkere, køligere og mere indadvendte vinterhalvår, som er ideelt til meditativ yoga.

i den forbindelse en yogapraksis fra yogaens 2.trin, niyamas – tapas, selvdisciplin i et yogisk liv:

fokuser på og skab mere opladende, afslappende, meditativ aktivitet med gode bevidste vaner

happy equinox og keep up the yogic spirit med at holde balancen