yogaliv

Inspireret af oplevelser på vores skønne yogaferier i Sougia på Kreta, hvor Roxanne bager carob cookies hver onsdag og hvor flere har både plukket og smagt carob for allerførste gang. Da carob er oplagt i et yogisk køkken, men (endnu) ikke er at finde i min urtebog, balance med urter, en yogi’s husapotek, så har vi i dette blogindlæg gæsteredaktøren Trine Vesteraa til at fortælle…:

CAROB, johannesbrød (ceratonia siliqua)
Først og fremmest hedder carob også Johannesbrød og stammer fra Johannesbrødtræet (ceratonia siliqua), som særligt dyrkes i Middelhavsområdet med Spanien som største producent. Carob har en sød smag og bruges ofte i stedet for kakao. Det er væsentllig sødere, og jeg synes nu ikke det smager helt ligesom kakao, men alligevel har det sin berettigelse som kakaoerstatning. På grund af sødmen skulle det kunne nedbringe sukkermængden i bagværk. Det kræver nok det er en chokoladekage man er i gang med, og noget af kakaoen så erstattes med carob. Nogle mener, at sukkermængden kan nedsættes til det halve.

Historisk er der beretninger tilbage fra f.Kr, der fortæller om, at carob har været brugt til dyrefoder, som mad til fattige og at græske og romerske læger har gjort brug af planten. Navnet Johannesbrød stammer fra Biblen, hvor Johannes Døberen spiste det, da han opholdt sig i ørkenen.

Ernæringsmæssigt er der flere fordele ved carob. Carobbælgen indeholder fibre som pektin (vandopløselig) og lektin (uopløselig), som kan binde skadelige stoffer i tarmen og føre dem dem afføringen ud. Carob indeholder bl.a. en del calcium og mindre mængder B1, B2, B3 og B6. Det indeholder modsat kakao ingen koffein eller oxalsyre. Oxalsyre kan forhindre optagelsen af calcium, derfor er det optimalt at der ingen oxalsyre er i carob. Carob har tilsyneladende god indvirkning på fordøjelsen.

Derimod indeholder carob meget naturligt sukker og er derfor en kulhydratrig fødevare. Der er mindre protein og fedt i carob end i kakao, som carob ofte sammenlignes med. Tallene variere – her oplyses 40 g. kulhydrat, 4,6 g. protein og 0,65 g. fedt og her oplyses 89 g. kulhydrat, 5 g. protein og 1 g. fedt alt sammen på. 100 g. Altså stor variation i kulhydrat.

Kerner fra johannesbrødfrugten kan males til mel – johannesbrødkernemel, som er glutenfrit og kan bruges til bagning. Det bruges også som stabilisator og fortykningsmiddel i levnedsmiddelindustrien. Det bruges desuden til at komme i modermælken/erstatningen, hvis små børn gylper meget. Mælken bliver mere tyktflydende og løber derfor ikke så let tilbage til munden.
Den knuste carob, jeg har købt, kan spises som den er og smager rigtig godt. Den er meget sød og skal ikke spises i store mængder pga. det store kulhydratindhold. Men nogle stykker blandet med lidt nødder, er nu meget lækkert. De knuste stykker kan bruges til at lave te af. Man skal koge et par spiseskefulde med et krus vand i ca. 15 minutter, og så får man den dejligste, søde te med karamelsmag -mums. Nok heller ikke noget, der skal drikkes i litervis, da sukkeret under kogningen må trænge ud i vandet.

Siruppen er selvfølgelig også noget sødt stads, men det har en lækker smag. Det er ligeledes noget, der skal bruges i små mængder fx blandet med olivenolie til en salatdressing, blandet med tahin og smurt på brød eller en lille sjat over is eller yoghurt.
Siruppen har jeg ikke set herhjemme, men de knuste stykker kan fås ved Natur Drogeriet – dog ikke øko.
Mere på http://www.trinevesteraa.dk/…/191-carob-hvad-kan-det-bruges…

igen nu her på forårets jævndøgnsretreat var der én, som under retreatets afsluttende brunch udbrød, at hun aldrig havde oplevet SÅ mange forskellige dyrestillinger i de enkelte yoga asanas.
vi kommer da også igennem flere dyr på sådan en 2 timers lang yogaklasse, som de ‘klassiske’ hunde, katte, slanger og kobraer, harer, skildpadder, kameler, sommerfugle, svaler, svaner og ørne for at nævne nogen af de mere almindelige…

jeg er af den opfattelse, at vi har alle dyr i os og at vi kan lære af de kloge dyr, der instinktivt tit bruger deres krop mere naturligt end vi mennesker
som når hunde og katte strækker sig, kobraer og slanger bevæger og løfter sig med deres core/kernestyrke…eller fx skildpadden, der finder ro inde i sit skjold og trækker vejret langsommere end nogen anden – og derfor også lever længere end de fleste…
gennem historien har vi på samme måde lært af dyrene, når det gælder hvilke urter, de spiser og derved hvilke urter der er spiselige og hvilke vi skal undgå som er giftige.
Som i foråret, hvor bjørnene kommer ud af deres vinterhi og har særlig brug for næring men også udrensende kost og som en forårsrengøring søger specifikt efter ramsløg, der af samme grund hedder bjørneløg.
Denne lille plante er kendt for sine blodrensende antibiotiske egenskaber, og det ved bjørnen. Bjørne trænger i den grad at blive renset ud efter de mange måneder i dyb vintersøvn!

Ligesom indianerne har de tidlige europæere sikkert kigget bjørnen over skulderen, og opdaget ramsløgets glæder. Derfor hedder denne sunde og måske mest udrensende urt af alle, bjørneløg.
læs hvorfor ramsløg er udnævnt som månedens urt marts 2019 som noget af det sundeste på min urte-side http://enyogishusapotek.net/husapoteket/ramsløg.html

hvert efterår holder vi en yogarundrejse i Oaxaca, Mexico og uanset om vi er oppe i 2.200meters højde i bjergene eller nede på den subtropiske Stillehavskyst vokser der aloë vera overalt – ret praktisk nu når solen er så stærk og aloë er noget af det bedste at smøre på huden, hvis man er blevet skoldet…

Aloë veras er særlig kendt for sine helende egenskaber for huden og derfor brugt utroligt meget i kosmetik-industrien. Aloë hjælper til at hele sår, god til brandsår, hudafskrabninger, psoriasis og bid fra insekter. aloën virker desuden smertestillende og beroligende mod solskoldning, lindrer og forebygger kløe og øger hudens elasticitet ved at tilføre fugt, blødgøre og beskytte hudcellerne pga. det store indhold af anti-oxidanter i form af forskellige vitaminer, sporstoffer, mineraler, samt essentielle aminosyrer og oligosaccharider som fx det vigtige glucosamin!

Derfor er aloë vera ikke kun godt at bruge uden på huden, men også sundt at indtage…

meget mere om det på min urtehjemmeside om aloe vera | enyogishusapotek.net

er der noget som kan kaldes yogimad, så må det være spirer!

frø har alle kimen til nyt liv og er noget af det sundeste, man kan spise.

et hvilket som helst frø vil spire og skabe en ny plante, hvis det får de rigtige betingelser.

ALLE bønner, linser, korn og frø kan spires – her er lidt om hvilke:

linser er helt trygge og nemme at få til at spire. Læg dem i blød fra 6-12 timer og skyl dem 3 gange om dagen de næste 3-4 dage, indtil de er mellem en halv og 2 cm lange. Spiring er så stort et emne, som jeg i denne bog blot kan nøjes med at berøre meget overfladisk. Har man stor interesse for emnet, kan jeg anbefale Viktoras Kulvinskas: Survival into 21st. Century.

karse er nok den, som vi er mest fortrolige med at spire herhjemme. Karse stammer fra Vest- eller Centralafrika, hvor man stadig kan finde den som en vild plante. Karse er en hurtigvoksende, spiselig plante i familie med brøndkarse og raps og deler deres kraftige, peberagtige smag og aroma. Det er kimplantens friske blade, der anvendes. De orange blomster fra de ældre planter kan anvendes til dekorativ brug.

korn som hvede, ris, byg, havre og rug skal lægges i blød i mere end 3 dage. De skylles nænsomt et par gange i døgnet og begynder så småt at spire og har efter 3 døgn suget så meget vand, at de svulmet op til dobbelt størrelse.

majskorn bliver som det rene slik.

azukibønner skal bruge op til 5 dage, men smager så også som friske ærter.

mung- og sojabønner, linser, ærter og radisefrø er bedst efter 3-4 dage, hvor de er blevet søde og stadig sprøde.

sesam, hør og chia-frø er bedst efter blot 24 timer, hvor sesam bliver direkte bitter, hvis den får lov til at spire meget længere.

lucerne, som ude i verden kaldes Alfalfa, berømmes i amerikansk sprouting, som man kalder det at spire.

kløver, køernes yndlingsmad, er også særligt brugt i USA – både lucerne og kløver smager bedst, hvis de får minimum en uge.

solsikkefrø og græskarkerner er allerede parat efter 2-3 dage og smager meget sødere end de oprindelige frø.

de fleste tørrede bønner indeholder lektiner, som kan give forgiftninger hos mennesker, hvis de spises rå. Lektiner er kulhydratbindende proteiner, der kan fremkalde diarré og opkastninger og kun ødelægges ved tilstrækkelig udblødning og kogning, men ikke ved spiring. Mange slags tørrede bønner egner sig derfor ikke til bønnespirer. Der rapporteres hvert år om forgiftninger efter anvendelse af forkerte bønner til spiring i Danmark. Levnedsmiddelstyrelsen, nu kaldet fødevarestyrelsen, har udgivet folderen: Bønner skal tilberedes rigtigt – ellers kan de være skadelige, som viser, hvilke bønner der kan anvendes til spirer.

læs mere om spiringens historie og hvordan man spirer HER

Vi har fokus på kalorier og lever i et fedtforskrækket samfund. Og det er selvom vi ved, at hjernen består af 60% fedt eller at fedt er nødvendigt for de fleste hormonelle funktioner og for at flere vitaminer kan optages…så ER det da indlysende, at vi skal indtage fedt…!

Men det er bare ikke lige fedt hvilken slags fedt!

Vi har fået banket ind med skeer, at vi skal undgå mættet fedt, men det er heller ikke ét fedt, da der findes flere slags mættet fedt, hvor det gode er lige så sundt som det dårlige er sundhedsfarligt!

Her er det oplagt at bruge kokos som eksempel for det er en udbredt misforståelse, at kokosolie er dårligt for helbredet, fordi det indeholder mættet fedt.

Tæt på to tredjedele af det mættede fedt i kokosolie består af mellemlange fedtsyrer, der er nemt fordøjelige og forbedrer immunforsvaret. Den slags fedtsyrer, bl.a. capryl- og laurinsyre lagres aldrig som fedt, men bruges af kroppen som den bedste kilde til energi. Det mættede fedt i kokosolie er altså langt fra farligt, men tværtimod rigtig godt for helbredet og kan endda medvirke til fedttab!!

Laurin- og caprylsyre, der osse findes i modermælk, er forklaringen på og hovedårsagen til at kokosolie er det sundeste fedtstof, der findes. Laurinsyre virker antiviralt, antibakterielt og svampedræbende og indeholder ingen transfedtsyrer, hvilket selv den gode olivenolie ikke kan sige sig god for!

Men hvordan kan en sund olie have fået så dårligt et omdømme? Svaret er så simpelt som penge og politik! For omkring 50 år siden startede en magtfuld kampagne mod mættet fedt ansporet af fejlagtige studier, hvoraf flere havde anvendt hydrogenerede (hærdede) kokosolier. Hydrogenerede olier er olier, der har fået ændret deres oprindelige kemiske komposition og kan forårsage forhøjet kolesterol, hjertekarsygdomme og andre helbredsproblemer.

Kokosolie anvendes i mange produkter. Det smelter allerede ved 25 °C. Hvis det hærdes, smelter det først ved højere temperaturer. Dette produkt kaldes palmin.

Palmin er ikke som mange tror bare “Palme olie” (fra olie palmen), men palmin er delvis hærdet kokosfedt, så det har et højere smeltepunkt end jomfru kokosfedt. Palmin er en slags “kokos margarine” mindre sundt end jomfru kokos fedt, men bedre end almindelig margarine.

Olien indgår også som et af fedtstofferne i margarine og findes i mange af de madvarer, vi dagligt spiser. Men kokosolie bruges også til andet end madvarer. Den findes i større eller mindre mængder i faste og flydende sæber, glycerin, lak, tandpasta, stearin, maling osv. Faktisk så kan man findele den hvide kokos og bruge den som en udmærket shampoo på grund af olien. Det gør man i mange fattige lande og må absolut betegnes som en naturvenlig hårvask.

Læs mere om kokos, og endnu vigtigere dens ernæringsværdi, hvor den kan betegnes som noget af det sundeste vi kan spise og nærmest mirakelmedicin for faktisk temmelig mange sygdomme – HER

CHIA betegnes som en super food!

4000 ÅR GAMMELT – OPDAGET PÅ NY!

To skefulde af disse små frø rummer kalk svarende til flere glas mælk, mere omega-3 end en laksefilet og 30 % flere antioxidanter end blåbær…

Chiafrø indeholder 8 gange så meget omega-3 som laks

15 gange mere magnesium end broccoli

3 gange mere jern end spinat

6 gange mere calcium end mælk

dobbelt så meget kalium som bananer

Læs mere om det lille frø, som engang holdt liv i Mexicos aztekerindianere, men gik i glemmebogen HER

OLIETYGNING er en fast del af detox programmet, fordi det er noget af det mest effektive til at udrense kroppen.

Min astma brød ud i en periode, hvor jeg var ekstremt stresset – arrangerede weekend-kunstfestival i Faaborg med 400 gæster fra hele landet. I de næste 9½ år måtte jeg dagligt indtage medicin.

Under et meditationskursus i januar 2015 blev olietygning omtalt, som noget, der kunne helbrede/reducere mange lidelser. Jeg slog det efterfølgende op på nettet, og for første gang i mange år så jeg igen ordet Bronkitis.

Olietygning kunne helbrede bronkitis. Jeg påbegyndte dagligt olietygning (tygning af en spiseskefuld økologisk koldpresset solsikkeolie), og har stort set ikke haft gener af min lidelse siden.

I august 2015 fik jeg målt min lungekapacitet til 64% – i august 2014 var den 43%, hvorfor jeg nu dagligt gennemfører mit olietygnings-ritual før morgenmaden.
Medicin er kun aktuel i perioder med meget fugtigt vejr.”

Lina McQuillan, Broby

AV MIN TAND!

Lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke altid været den flittigste besøgende i tandlægestolen. I år 2000, da jeg var midt i 50’erne, ofrede jeg dog en mindre formue hos en dygtig svensk tandlæge. Han ordnede “stort og småt”, – og heldigvis stod alle mine bisser til at redde. Efter flere besøg var mine tænder i fin stand, og jeg drog derfra med instrukser om grundig tandpleje, der bl.a. indebar rensning mellem tænderne efter hvert måltid med den korrekte størrelse på de små “flaskerensere” samt brug af el-tandbørste. Det fulgte jeg til punkt og prikke. Ikke desto mindre opstod der langsomt over en årrække en tiltagende ømhed i tandkødet, når jeg tyggede.

Jeg startede til Yoga hos Britt. Blev hurtigt en dedikeret elev og deltog i en af hendes Sundhedsdage: “UDRENSNING” med (for mit vedkommende) ca. 18 krus saltvand, og så skulle tarmene være så rene som hos en nyfødt (kan varmt anbefales!). Men udover denne indre “storvask” blev vi belært om sund livsstil, herunder mundhygiejne: Olietygning i ca. 20 minutter med økologisk solsikkeolie, efterfulgt af grundig tandbørstning med 1 dråbe tea-tree olie og urtetandpasta og tilsidst tungeskrabning. WAUW! Så var munden frisk og ren. I starten gjorde jeg det dagligt. Herefter – og stadig – ca. en gang om ugen. Langsomt fortog ømheden sig i gummerne.

Da jeg et par år efter sundheds-seancen hos Britt besluttede at immigrere til varmere himmelstrøg i det sygræske ø-hav (jeg endte på Symi, hvor jeg nu skriver fra) skulle både læge og tandlæge frekventeres for tjek og div. prøver og undersøgelser. Den “nye” tandlæge tog et par røntgenbilleder for at se, hvordan det stod til med tandrødder og gummer. Jeg fik mumlet noget om, at hun ikke skulle begynde at rense tandkødet på den traditionelle makabre måde med smerte og blodbad. Det klarede jeg selv. Jeg tror, hun overhørte det lidt (ja ja, lad os nu se!). Ved nærmere eftersyn blev hun dog mildt sagt både forundret og meget imponeret. “JAMEN! DU HAR JO HAFT BEGYNDENDE PARADENTOSE. MEN DET ER KURERET, OG JEG HAR ALDRIG SET SÅ FINT TANDKØD!” Med forventning om skepsis forklarede jeg hende “trylleformularen”. Hun var heldigvis modtagelig og sagde oven i købet, at det ofte var de enkleste ting, der virkede. Så bad hun mig nøje forklare processen. Hun studerede interesseret indholdsfortegnelsen på min tandpasta (som kan købes hos en indisk grønthandler på Nørrebrogade i Kbh.) og mente bestemt, at en af ingredienserne var udvundet fra et træ i et U-land (jeg kan desværre ikke huske hvilket), hvor hun selv havde virket som tandlæge, og hvor befolkningen tyggede grene fra det træ som en form for “tandbørstning”. Og jeg slap for den pinefulde rensning. Det var totalt unødvendigt!

Sidste år i november (2011) læste jeg en artikel på nettet af professor Palle Holmstrup, afdelingerne for paradontologi ved København og Aarhus Universitet om problemerne med paradentose, og hvor skidt det stod til med ældres tænder. Desværre fik jeg aldrig kommenteret på den. Nu håber og tror jeg bare, at “min” tandlæge i Espergærde hjælper sine kunder med et godt råd!

I hvert fald 1000 tak til Britt for dette – og mange andre – fantastiske input og råd og vejledning om vejen til en sund sjæl i et sundt legeme. Og på gensyn på Symi, hvor jeg hver gang glæder mig til et givende samvær med yoga- og solhungrende kursister i min lille Pedi Bugt.

Varme solskinshilsner fra Nina