yogaliv

stille bag klosterporten

stille står solen op… morgenens første fugle kvidrer og et enkelt klokke fra gederne høres lidt nede af bjerget – ellers er der helt stille…
solen smelter mørket væk og maler himlen i alle farver med hvert minut helt forskelligt og alt så eventyrligt smukt…
et par hunde gør og nogle haner galer fra finca’er nedenfor det hellige bjerg – den lille landsby for foden af Maria-bjerget begynder så småt at vågne op til en ny dag…
men her til morgen var der noget ganske specielt…
morgenen var som den allerførste morgen…
den føltes særlig fin, fordi vi brød 5 dages mauna!
…siden vi sagde godnat søndag aften, havde vi været stille indtil i dag fredag morgen, hvor vi efter morgenyogaen brød stilheden med et fælles ॐ …
læs hvorfor dette er en naturlig del af programmet HER

vi havde hele ugen dyrket yoga sammen til solopgang og solnedgang, men spist og opholdt os i hvert vores eget stille selskab mest udenfor rundt omkring på det hellige puig Maria-bjerg.

det er fantastisk, hvilken rejse en uges stilhed bag klosterporten kan være!

rejsen indad er rejsen HJEM til sig selv – i en vidunderlig natur med oliventræer, blomstrende kaktusser og store klipper, ideelt til at meditere og til at fylde lungerne med frisk luft samtidig med man implementerer dagens åndedrætsøvelse.

man kan godt telefonere og komme på wifi – men flere vælger at disconnecte HELT -og i stedet

AT CONNECTE MED SIG SELV

silent retreats bliver mere og mere almindelige, fordi behovet for pauser til indre ro er vokset og det ser ud til at blive ved med at vokse, desto mere travl verden bliver…
jo mere vi søger ‘derude’ – desto mere vil vi miste kontakten med os selv…

hvert år holder jeg 5 ugers mere eller mindre silent retreats på Mallorca på 4 forskellige klostre – se alle 4 og hvordan HER…

lige nu og næste uge frem til den 26.maj er vi her på Mariaklostret, der i ‘gamle’dage var mit hemmelige sted – nu afholder jeg hvert år 2 x en uges silent retreat for max 5 personer, hvor man kan deltage op til 14 dage – i dag har vi brudt stilheden, i morgen tager Charlotte videre, mens Esther bliver en uge mere og der kommer 2 yoginier fra DK, som jeg skal ind og hente i lufthavnen.
og så starter vi igen søndag aften på en ny uge i stilhed – læs om det her

…

rundt om bjerget svæver mange forskellige fugle, hvor små sangfugle fortryller vores yoga i en setting, der er det rene eventyr uanset i hvilken retning man retter blikket med selv kæmpe ørne, ravne og små elegante tårnfalke over hovedet….et par tårnfalke lever op til sit navn og bor i klostrets lidt faldefærdige tårn, som man kan se på video’en og galleriet
her har de boet i alle de år, jeg er kommet på klostret og de føler sig usynlige, da de er næsten uset af de vandrere og turister, som vandrer op i løbet af dagen for at nyde udsigten – det er vist kun yogierne, som opdager dem, også selvom falkene flyver lige foran dem ind og ud af deres tilsyneladende hemmelige hjem i tårnets ydermur…

…

vi spiser og lever med denne udsigt, mediterer og dyrker meditativ yoga i timevis, hvor vi bliver mere og mere bevidste om os selv og verden omkring os bl.a. på tårnfalkene eller lydene af ravnene, der af samme grund for det meste opdages på himlen pga deres karakteristiske lyd og med timer, og nu dage i stilhed, hvor man efter yogatimen får lov til at blive i denne stille tilstand, til sidst kommer mere og mere hjem og er til stede i det evige nu…

og er man det, kan man mærke hvert åndedrag tæller – at man får kontakt med sig selv og en indre ro, når man trækker vejret i sådanne omgivelser…
er det underligt, at jeg elsker at retreate…?

ashram kan oversættes som et sted, hvor man arbejder med sig selv…

generelt er det et vegetarisk, religiøst fællesskab, hvor man står tidligt op og reciterer de hellige skrifter, chanter bhajans = synger Guds navn, mediterer, beder, dyrker yoga og tilbringer kortere eller længere perioder i stilhed uden nogen form for kommunikation inkl. øjenkontakt = mauna.

på denne yogaferie har vi foreløbig besøgt to ashrammer, nemlig sivananda vedanta center i kardemommebjergene, samt amritapuri med en af de få nulevende guruer, Amritananda.

Amma har bygget sin ashram samme sted, som hun blev født, midt i den grønne backwater, der med 13 etages høje lyserøde bygninger med tilhørende lyserød bro over floden lyser op midt i alt det grønne som en kæmpe candyfloss.

indenfor murene på et meget lille areal findes to restauranter (indisk og vesterlandsk), cafe, isbar, butikker med malaer (bedekæder), en kostald, en fin have, hvor vi indtog frokosten se billedet, tempel og værelser, hvor der bor flere tusind mennesker, såkaldte devotees.

flere billeder fra turen gennem backwater her

de lever og ånder for Amma, der 4 gange om ugen fylder templet til satsang = møde i sandhed, hvor der chantes, så hele salen gynger og hvor der lines op til at få et knus af guruen. dette fortsætter i timevis, hvor man en ad gangen kommer op på scenen hen til Amma og får et kram…noget hun kan blive ved med at gøre i mange mange timer…og stadig ligne en blomst.

mange oplever en forvandling efter blot et enkelt kram, ændrer kurs og dropper karrieren – flere rejser rundt efter Amma på snart det meste af jorden, hvor hun besøger sine disciple og spreder sine kærlige bølger.

Amma er lissom hare Krishna-munke en form for bhakti-yogier, hvor bhakti står for kærlighed og hengivenhed, man særligt oplever gennem sang.

ens for alle ashrammer er, at man er anstændigt klædt på med skuldre og knæ dækket, overholder cølibat samt rygning, spiritus, kød og fx hvidløg og andre opildnende krydderier er forbudt.

tidlig morgen med solens sidste rødlige nuancer i baggrunden står vi op til morgenyoga…

san salvador klostret er bygget i godt 500 meters højde på toppen af et bjerg med den skønneste udsigt 360 grader rundt helt ud til havet og helt op til bjergene med grøn pinjeskov så langt øjet rækker.

pga al vegetationen er det ikke usædvanligt bjerget er dækket af fugtige lavtliggende skyer, der skaber en helt særlig stemning, når vi dyrker yoga udenfor og mediterer tidlig morgen i solopgangen.

med ryggen op ad bjerget ude på meditativ morgenvandring eller til morgenyoga oppe på klostrets tag oplever vi solen står op i øst mod havet og hvordan skyerne smyger sig op ad bjergvæggen og nærmest kærtegner pinjetræerne.

de eneste lyde vi kan høre er fårenes klokker og morgenens første fugle…

efterhånden som solen får mere magt, smelter skyerne langsomt væk og lyset med den blå himmel giver nu en helt anden stemning…

udsigten fra san salvador er ubeskrivelig, en udsigt, de fleste kommer op af bjerget for at nyde på et lille stop i løbet af dagen.

med denne vidunderlige udsigt har vi mediteret og dyrket yoga i snart en uge – vi behøver blot at kigge ud af vores vinduer for at mærke vi er på et magisk sted…
(hvilket jeg har taget et par billeder af, som snart kommer op på galleriet)

et meditativt retreat her på san salvadorklostret føles som rekreation for både krop og sjæl.

Oprindeligt fra den 22.maj 2013

Vi nyder at være på retreat på san salvador klostret, der ligger på toppen af et bjerg – masser af yoga og meditation og en oplevelse af stille natur med pinjeskov 360 grader rundt med en fantastisk udsigt helt ud til kysten.

Se de sidste nye billeder HER og mærk stemningen på et lille videoklip oppe fra san salvador klostret med solnedgangen her

Oprindeligt skrevet den 30.januar 2014

I aftes besøgte vi det lokale nogen siger endda to tusind år gamle Janardhana tempel.

Og det er blevet brugt hver eneste dag lige siden tidernes morgen, så luften er nærmest tyk af tro og tilbedelse gennem de mange mange år.

Hvert år rejser tusinder og nærmere millioner af pilgrimme til byen og op i det gamle tempel for at gennemgå en særlig ildceremoni, puja indeni templets hellige kerne, hvor kun hinduer må komme – dette er for at rense sig for gammel karma, og derefter fortsætte på bare fødder ned ad tempelgaden til tempelstranden, Papanasam, der direkte oversættes til stedet, hvor synderne skylles væk. Her må alle være med og jeg har flere gange deltaget og nydt vandets rensende effekt i de afsluttende ritualer helt ude i vandet.

Til de fleste større templer hører en tempelsø, hvor der bliver badet og vasket tøj dagen lang. Denne sø bliver mirakuløst forsynet med friskt vand fra kilderne, der fulgte med det hellige bjerg, som Hanuman bragte hjem fra Himalaya – læs om eventyret i mit blogindlæg Varkala

Som vi snakkede om på vejen ud, da vi stod og så på det mindst lisså gamle kæmpestore boddhitræ ved udgangen, så er det ikke som vores kirker noget de gør en sjælden gang i mellem, tværtimod!

At gå i tempel og deltage i den flere timer lange ceremoni er en almindelig ting at gøre i den indiske hverdag. Jeg kender flere i Varkala, som kommer her hver dag og de fleste lokale gør det hvis ikke hver dag så så tit om muligt og ihvertfald flere gange om ugen.

I templet er høj musik med trommer og sang, hvor man forsøger at tryllebinde sindet med farvestrålende symbolske figurer af dæmoner, guder og fantasivæsner, lotus og bananblomster, ritualer, tusindvis af olielamper, sandeltræspaste med rosenvand til prik i panden og med uret rundt en del gange inkl alle de små sidetempler, osse slangens som vi alle respektfuldt bøjer hovedet for med hænderne samlet i namaste.

Slangen har givet navn til Keralas hovedstad, thiruvanandapuram, der direkte oversat betyder den lykkelige slanges by…her i landet holder man sig på god fod med slangerne.

Oprindeligt skrevet den 2.januar 2013

ashram kan oversættes som et sted, hvor man arbejder med sig selv…

generelt er det et vegetarisk, religiøst fællesskab, hvor man står tidligt op og reciterer de hellige skrifter, chanter bhajans = synger Guds navn, mediterer, beder, dyrker yoga og tilbringer kortere eller længere perioder i stilhed uden nogen form for kommunikation inkl. øjenkontakt = mauna.

på denne yogaferie har vi foreløbig besøgt to ashrammer, nemlig sivananda vedanta center i kardemommebjergene, samt amritapuri med en af de få nulevende guruer, Amritananda.

Amma har bygget sin ashram samme sted, som hun blev født, midt i den grønne backwater, der med 13 etages høje lyserøde bygninger med tilhørende lyserød bro over floden lyser op midt i alt det grønne som en kæmpe candyfloss.

indenfor murene på et meget lille areal findes to restauranter (indisk og vesterlandsk), cafe, isbar, butikker med malaer (bedekæder), en kostald, en fin have, hvor vi indtog frokosten se billedet, tempel og værelser, hvor der bor flere tusind mennesker, såkaldte devotees.

flere billeder fra turen gennem backwater her

de lever og ånder for Amma, der 4 gange om ugen fylder templet til satsang = møde i sandhed, hvor der chantes, så hele salen gynger og hvor der lines op til at få et knus af guruen. dette fortsætter i timevis, hvor man en ad gangen kommer op på scenen hen til Amma og får et kram…noget hun kan blive ved med at gøre i mange mange timer…og stadig ligne en blomst.

mange oplever en forvandling efter blot et enkelt kram, ændrer kurs og dropper karrieren – flere rejser rundt efter Amma på snart det meste af jorden, hvor hun besøger sine disciple og spreder sine kærlige bølger.

Amma er lissom hare Krishna-munke en form for bhakti-yogier, hvor bhakti står for kærlighed og hengivenhed, man særligt oplever gennem sang.

ens for alle ashrammer er, at man er anstændigt klædt på med skuldre og knæ dækket, overholder cølibat samt rygning, spiritus, kød og fx hvidløg og andre opildnende krydderier er forbudt.