vi bliver i denne tid overvældet af information fra alle sider, så det næsten bliver støj.

jeg har kunnet mærke dette, og behovet for stilhed og kontemplation.

de sidste år har jeg afholdt meditative retreats i forskellige klostre på Mallorca, hvor stilheden er en naturlig del af forløbet.

selvom vi på denne uges retreat blot havde to timers stilhed den ene eftermiddag, så kom spørgsmålet alligevel, hvorfor stilhed?

jeg havde fundet mine yndlingstarot kort frem, OSHO zen tarot og valgte for første gang i mange år at tage et kort i forbindelse med onsdagens workshop.

det viste sig meget passende at være kort nr. 17 fra den store arcana, STILHED:
den stille spejlende modtagelighed af en stjernefyldt nattehimmel med fuldmånens refleksion i den disede sø. ansigtet på himlen er i dyb meditation, nattens gudinde, som bringer dig dybde, fred og indsigt. lige nu er et vidunderligt øjeblik! det vil være let for dig at finde fred indeni, at lodde dybderne af din egen stilhed til det punkt, hvor det møder universets.
du skal ingenting gøre og ingensteder hen – essensen af din dybe stilhed gennemtrænger alt du er. for nogen vil dette være utrygt, da vi ellers er omgivet af konstant aktivitet og støj.
men det berører ikke dig – mød dem som er i den samme stilhed eller nyd din egen.

PERFEKT!
ikke mindst fordi retreatet netop faldt samtidig med fuldmånen, der på smukkeste vis spejlede sig i fjorden, hvor jeg tog dette billede onsdag aften…