I Thailand blir vi mindet om modergudinden mere end nogen andre steder – สวดี, sawasdee eller sawadee med håndfladerne samlet og bøjet hoved er en respektfuld hilsen her a la namaste i Indien, hvor Sawadee kommer fra gudinden, Saraswati på thai Surasawadee สุรัสวดี.
Saraswati er afbildet som en vidunderlig smuk kvinde for at legemliggøre conceptet af viden, som uimodståeligt tiltrækkende. Hun har 4 arme med en ting i hver hånd: en mala, der symboliserer oplysthed gennem meditation, en bog, hvor hun står for den guddommelige energi bag alt skriftligt materiale. Vandkrukken, hvor vandet står for frugtbarhed og musikinstrumentet, hvor hun er den guddommelige energi materialiseret i al musik. Hun bærer en kridhvid sari, sidder på en hvid lotusblomst med en hvid svane ved fødderne. Hvid står for renhed og oplysning.
Saraswati, på sanskrit सरस्वती, er hindugudinde for viden, musik, bevidsthed, kunst og natur. Hun er en del af treenigheden Saraswati, Lakshmi og Parvati. Alle tre forme hjælper treenigheden Brahma, Vishnu og Shiva i skabelsen, vedligeholdelsen og ødelæggelsen af universet.
Saraswati har ifølge historien givet os talens brug, sproget og musikken, der flyder – nada betyder lyd men også strøm og vibration. Saraswati holder en bog i hånden og ses som Vedaernes mor, hvorfor vediske klasser ofte starter med bønner kaldet ‘Saraswati Vandana’ dedikeret til hende.
Saraswati er en af modergudinderne, der derfor er tilbedt som Maa og ikke devi. Hun er den eneste, der nævnes i den traditionelle indledende bøn i yogatimen, Gajananam, som Saraswati Bhagavati – dvs. her er hun tituleret med Bhagavati, der er den fineste betegnelse for gudinde.
Hun er en af vores allerførste guder og hun er fundet over hele Asien, som fx Saraswati templet i Ubud på Bali eller som hun kaldes på japansk Benzaiten med flere templer i Japan dedikeret til hende, hvor hun altid er afbildet med strenginstrumentet veena/koto på japansk.
Ved Saraswatis fødselsdag og i festivallen, Navaratri, der kan oversættes direkte til 9 nætter, bæres bøger og alle musikinstumenter frem og lægges i en ceremoni ved solopgang foran gudinden ved recitation af særlige mantraer/bønner og tilbedelse. Disse dage må man hverken studere eller være kreativ med sin musik/kunst, da gudinden er i gang med at velsigne bøger og instrumenter.
Akademikere og lærde tillægger Saraswati større betydning end nogen andre og højere uddannede tror, at Saraswati er den eneste som kan frigøre deres sjæl og gi dem ‘moksha’ = oplysning.
