yogaliv

i nat var det nymåne osse kaldet black moon – et af elefantguden Ganeshas påfund…

Ganesha har æren af mange ting i denne verden og bøgerne er fyldt med hans eventyr, bl.a. om hvordan han som straf gav månen sin cyklus og den begyndte at skifte mellem fuld og ny…
der var engang…
da Ganesha kom hjem fra en fest på Kumeras palads, hvor han som altid kom ridende på musen मूष् -sanskrit ordlyd mus, oprindelse for samme navn på skandinavisk, tysk, hollandsk og engelsk.
i fuldmånens skær så musen en slange og sprang forskrækket om bag en busk.

Ganesha faldt ned på jorden og slog en revne i sin mave, hvor al maden løb ud. han begyndte at skovle maden ind igen – det så månegudinden, Chandra og hun begyndte at le…højlydt!

Ganesha blev vred og kastede en forbandelse på hende og sagde: ‘du skal for altid være sort, så ingen kan se dig!’ Chandra, der strålede som sølv og mere end nogen var sin skønhed bevidst, blev forfærdet ved tanken og begyndte at tigge og be Ganesha om undskyldning og om at tage hende i nåde.

Ganesha blev formildnet og ændrede straffen til, at månen skiftevis sku blive lille og stor som ved nymåne og fuldmåne – hvilket den har gjort lige siden… han tilføjede, at hvis der var nogen, der så fuldmånen på hans fødselsdag, så ville vedkommende aldrig opnå moksha (oplysning).

månegudinden, Chandra var meget forfængelig og affandt sig klogeligt med sin skæbne.

Ganesha tog slangen, brugte den som bælte og bandt den rundt om maven, hoppede tilbage op på musen og fortsatte hjem….
alle hinduer har hver deres favoritgud, men alle forguder Ganesha!

da Ganesha bliver skabt, lover alle de andre guder at vise respekt ved altid at lade ham gå først. Ganesha er den første gud, man beder til i sanskritbønner, på begyndelsen af rejser og ved åbning af nye projekter – den lille elefantgud med mange navne som fx Ganapadi, som der står på det første sidetempel inde i de fleste hindutempler.

Ganesha er gud for visdom, intelligens, uddannelse og skriften, kendt for at åbne porte og døre og kan som sit ‘køretøj’ Vahana, musen komme ind alle vegne og afdække enhver hemmelighed.

denne højtelskede elefantgud opløser ego og fjerner forhindringer. at han rider på en mus, det laveste dyr i rangordenen, viser han er ydmyg og bekæmper stolthed og forfængelighed – dette er med til at gøre ham til den nok mest populære af alle hinduguder.

det hinduistiske pantheon skal ses i lyset af flere tusinde års religiøs symbolik
i Indien betragtes gudebilleder som symbolske udtryk for en guddommelig kvalitet, ikke nødvendigvis som en direkte kopi af gudens udseende. Ganesha anses for et højere spirituelt væsen snarere end en fysisk størrelse, og murtierne (gudestatuerne) symboliserer hans væsen.

det er derfor ikke murtien, der tilbedes, men den bagvedliggende sandhed, den repræsenterer.

Ganesha er også kendt som Aumkara, da hans krop ligner tegnet for det hellige mantra aum; elefantguden ses dermed som en kropsliggørelse af selve kosmos.
Ganeshas elefanthoved symboliserer elefantens visdom og salighed, stærk og dog blid.

Ganesha
herre over succes, ødelægger af det onde og kendt for at fjerne alle forhindringer, hvilket falder elefanten det stærkeste dyr naturligt, når den baner vejen med sine stødtænder…eller rettere stødtand.

da Ganeshas pen knækkede, mens han var i gang med at nedskrive Mahabharataen (et gedigent litterært værk på 22 bind efter Vyasas diktat) brækkede han den ene stødtand af for at ku skrive alle ordene ned på papir.

symboler
den knækkede stødtand er derfor et symbol på det store offer, som han gav for formidling af viden – hans kælenavn Ekadanta betyder den en-tandede.

han har 4 arme og hver hånd bærer noget betydningsfuldt, undtagen hans nederste højre hånd, der er løftet med håndfladen vendt mod os som en velsignelse.

i hans venstre (mærkeligt nok) hånd holder han en snor og for det meste en mala (bedekæde med 108 perler), som symboliserer, at man skal blive ved med at søge viden og fortsat udvikle sig som kæden uden afslutning.

fadet med laddoo, som er søde kager, symboliserer, at man skal finde sjælens og livets sødme…af samme betydning står der altid fade fyldt med frugt, bananer og kokos, alle Ganeshas favoritter, der nærmest indbyder til at tage for sig af livets retter… At den velsignede mad/prasad ligger på gulvet, viser verden ligger for hans fødder.

øksen, han holder i sin højre hånd, er våbnet, der skærer alle bånd af attachments over.

hvordan blev Ganesha skabt
i hinduismen er Ganesha (sanskrit गनेष, også stavet Ganesa eller Ganesh) visdommens, intelligensens og undervisningens gud.

han er søn af Shiva og Parvati, bror til Murugan (Kartikeya) og ægtemand til Bharati, Riddhi og Siddhi.

der er mange forskellige historier om, hvordan Ganesha kom til verden og ikke mindst, hvordan han fik sit hoved.

den nok mest almindelige fortæller Ganesha blev skabt, mens hans far Shiva var bortrejst.
da Shiva vendte tilbage, fandt han Ganesha vogtende sin mor, Parvati, og da Ganesha ikke ville lade ham gå ind til Parvati, huggede han Ganeshas hoved af.
Parvati opdagede dette og blev meget vred, så Shiva forsikrede hende, at han ville gøre det godt igen og gik ud og bad dyrene om at ofre deres hoved…
kun elefanten sagde ja, og Shivas gave til elefanten var til gengæld enorm visdom.

dengang Shiva satte et elefanthoved på Ganesha, sørgede Parvati for, at han altid vil være den gud, der kommer før alle de andre – uanset hvor i landet og hvem hovedtemplet er dedikeret til – Ganesha er den første og den elskede elefantgud samler på den måde alle hinduerne under et!

Ganeshas 10 dage lange fest
i Indien er der særligt én vigtig højtid til ære for Ganesha, Ganeshotsa.
festen varer ti dage og starter med Ganesh Chaturthi, Ganeshas fødselsdag.
højtiden slutter på den 9. fuldmåne i året, Ananta Chaturdashi, hvor Ganeshas murti (gudsbillede) nedsænkes i vand. i Bombay og Varkala bruger man det Arabiske Hav, medens man mange steder i Nord- og Østindien bruger den hellige Gangesflod.

det betyder:
Ganeshas fødselsdag aldrig falder på en fuldmåne!

læs eventyret om månens cyklus i næste blogindlæg og forstå hvorfor…

Hanuman

En ung pige ved navn Anjana blev forbandet til at tage form af en abe, indtil den dag hun ville føde en Gud. Så hun bad hver dag til dette barn, og endelig hørte guderne Shiva og Parvati hende og beordrede Vayu, vinden gud, at yde hende denne guddommelige graviditet. Således blev Hanuman født med form af en abe og beføjelser af en Gud.

En dag, da Hanuman stadig var ung, var han lege udenfor i gården. Ud af øjenkrogen så han et glimt af gult og tænkte: “mmmm … en mango” Og ganske rigtigt, da han kiggede op i himlen, så han en lysende gul bold – solen – og han tænkte ved sig selv: “Det er den største, juciest mango nogen abe nogensinde har set!”. Så Hanuman rejste mod solen, fast besluttet på at tage en bid af denne mest perfekte af alle mangoer.

Men da Hanuman nærmede sig solen, afbrød han planeten Rahu, som også var på vej mod solen i at forårsage en solformørkelse. Hanuman fløj ude af kontrol, kolliderede med Rahu, som blev overbevist om, at Hanuman forsøgte at tilrane sig sin plads i kosmos! Rahu løb til Indra, himlens herre, for at klage. Og så tog Indra et lyn og kastede det på Hanuman, som blev slået tilbage til Jorden og brækkede sin kæbe. Da Vayu så, hvad han havde gjort mod sin søn, blev han meget ked af det og trak sin vind væk fra verden. Men uden vind, visner verden, så den store Gud Brahma greb ind. For at gøre det godt igen, helbredte Brahma Hanumans brækkede kæbe og gav ham evigt liv. Alle de andre guder tildelte på samme måde Hanuman særlige beføjelser og beskyttelse.

Der var imidlertid en enkelt ‘catch’. Hanuman ville ikke huske hans særlige beføjelser, indtil uvidende om sine magiske beskyttelse, at han forsøgte at udføre en handling af stor uselviskhed, som ville få ham til at huske hans sande natur. Indtil den dag ville han leve i uvidenhed om sine evner.

Så Hanuman voksede op uvidende om sine magiske kræfter. Han studerede hårdt, beherskede alle skrifterne og blev snart en hengiven elev af ​​Lord Rama. Den dag, da den frygtelige dæmonkonge Ravana kidnappede Ramas højtelskede hustru, Sita, lovede Hanuman straks at hjælpe Rama og komme Sita til undsætning og med en hær af aber drog han ud for at finde Sita og fortælle Rama om hendes opholdssted. Aberne rejste langt i deres søgen efter Ravana, blot for at komme til et stort hav, der adskilte Indien fra Ravanas kongerige, Lanka. At se havet gjorde Hanuman modløs – hvordan kunne han krydse det? Men han havde lovet Rama at prøve og var dermed parat til at påtage sig dette umulige kunststykke. At se hans virkelig uselviske hengivenhed, mindede en af ​​Hanumans ledsagere ham om hans sande kræfter – og Hanuman, bevidst vågnet op til sin sande natur, gjorde det store spring over til Lanka og satte dermed en kæde af begivenheder i bevægelse, der ville føre til Sitas redning og Ravanas ødelæggelse. Dette eventyr er et af børnenes absolutte favoritter og kendes fra Ramayana’en.

~~~~~~~~~~~

Symbolikken i denne “catch” er nøglen til Hanumans fortælling.

Aben er et symbol for det menneskelige sind – der ligesom Hanuman kan være hurtig og fræk, let distraheret. I det hinduistiske verdensbillede lever vi som mennesker alle i en tilstand af glemsomhed af vores sande natur, som er ren, ædel og guddommelig. Hanuman er en Karma Yogi – han handler ikke for sit eget bedste, men er hengiven overfor alt, hvad han gør til et højere ideal, aldrig egne ønsker eller søgen efter belønning. Denne historie fortæller os, at ved at træne vores sind og handle uselvisk – ved at dedikere vores handlinger til en højere ydelse, kan vi erindre vores egen glemte natur.

Dejligt at være tilbage på bottle beach med sand mellem tæerne…
Og så er det tid til eventyr 🙂
Jeg har for snart længe siden lovet at fortælle historien om, hvordan ørnen Garuda kom til verden… her kommer den:

Garuda er den mytiske ørn, som Hanuman flyver hjem med Sita på efter, at han har reddet hende fra dæmonkongen Ravana.

Garudas far sage Kashyap, var en kendt rishi, der betyder en, der kan se uden øjne og sammen med shrutierne, der betyder dem der hører uden ører, fik nedfældet Vedaerne efter at ha oplevet fortællingerne i åbenbaringer.

Sage Kashyap er anset som far til devaer, slanger og fugle. Men han ville gerne ha flere børn og tilkaldte sine to koner, Kadru og Vinata.

Han spurgte først Kadru, hvor mange børn hun ville ha. Hun var stolt af at være den første han spurgte og tænkte straks, at hun ville ha flere børn end Vinata og sagde, hun gerne vil ha 1000 modige sønner.

Han vendte sig så over mod Vinata og stillede det samme spørgsmål. Hun svarede, at hun blot ønskede sig to sønner, men som var stærkere end alle Kadrus 1000 sønner tilsammen.

Sage Kashyap ville lave en yagna-ceremoni for at få flere børn og hvordan Kashyap fik Indra og de andre rishier til at skaffe det helt særlige træ i skoven til de 2 forskellige ceremonier er en lang historie i sig selv…

Han kommer tilbage efter den færdiggjorte yagna med 1000 æg til Kadru og 2 æg til Vinata, som får at vide hun ska være ekstra tålmodig, hvilket viser sig at være en svær prøve. Da Kadrus 1000 æg for længst er blevet udklækket til 1000 slanger, kan Vinata næsten ikke vente mere og forsøger at pille skallen af det ene æg og kigger ind på en smuk lilla men ufærdig søn.

Hun kan ikke tilgive sig selv og det bliver ikke nemmere, da den ufærdige søn, Aruna nedkalder en forbandelse, så hans mor vil blive tjener resten hendes liv med mindre hun er tålmodig med hans lillebror, der kan sætte hende fri. Aruna flyver ud til solen og siges at blive det, der skærmer mod de stærke solstråler og giver den lilla nuance ved solopgang og solnedgang.

Vinatas tålmodighed bliver udsat for en stor prøve og hun gør alt for at beskytte og udklække sit æg. I den lange ventetid er hun en dag ude og gå tur med Kadru, hvor de ser Indras flotte hest. Vinata udbryder: sikke en flot kridhvid hest, hvortil Kadru siger: den var ikke helt hvid for den havde en sort hale! Inden Vinata når at tænke sig om, har hun indgået et væddemål om hestehalens farve.

Da Kadru kommer hjem til sine sønner, fortæller hun dem om væddemålet og de siger: jamen hestens hale ER hvid! Kadru tvinger sine sønner til at vikle sig rundt om hestehalen, så den på afstand ser sort ud og narrer på den måde Vinata, som må tage sin straf som Kadrus slave.

Vinata flytter ind til Kadru som tjener og da ægget derfor udklækkes i Kadrus hjem, ses barnet også som tjener af huset. Men lille Garuda bliver født med et menneskes krop udstyret med en ørns hoved, næb, vinger og klør og vokser sig snart kæmpestor og stærkere end nogen.

Hvordan Garuda kæmper mod sine halvbrødre, naga’erne og får sin mor ud af fangenskab er en helt anden historie…

kinesisk nytår er stadig den vigtigste helligdag i Kina og for alle de mange buddhister, der lever udenfor Kina ikke mindst her i Thailand.

nymånen var i følge månekalenderen helt nøjagtigt 0:47 dansk tid og dvs kl. knap 7 imorges lokal tid, men alligevel hørte vi allerede i går aftes fyrværkeri selv her på bottle vores ellers så stille bugt og fornemmede, at der var flere, der var begyndt at fejre nytåret.

denne nymåne i februar er nemlig starten på et helt nyt år bestående af 13 måner.

hvert år er dedikeret et dyr – denne gang er det geden.

dvs i dag slutter hestens år og geden tar over…

efter geden kommer aben, hanen, hunden, grisen, rotten, oksen, tigeren, haren, dragen og til sidst slangen, inden det igen er hestens tur…

hvert år er kendetegnet ved dyrenes egenskaber, som personerne der er født i året i følge filosofien bag har tilfælles.

kinesisk astrologi er baseret på astrologiske samlinger, der er fundet og stammer helt tilbage fra Shang dynastiet i det 14.århundrede velatmærke FØR kristus. men dengang var kalenderen ikke statisk og blev sat og varierede i forhold til, hvilken kejser, der havde magten.

den kinesiske kalender var en kompleks tidsberegning ligesom mayaernes kalender. dens parameter var sat i forhold til månens faser såvel som solhverv og forårs- og efterårsjævndøgn.

yin og yang, de modsatte men osse komplementære principper, der tilsammen skaber balance, styrede grundlæggende kalenderen sammen med den kinesiske zodiak, cyklussen af de 12 tegn i forbindelse med solens vej gennem kosmos.

denne særlige dag i dag fejres med ceremonier, hvor forretningslivet lukker ned og familierne er sammen.

hjemmene renses for “huiqi,” eller ‘uhensigtsmæssige energier’, som måske er blevet ophobet i det gamle år. rengøringen er grundig for den skal helst glæde guderne så meget, at de får lyst til at komme ned fra himlen. rituelle ofre af mad og papirikoner bliver sat foran husguderne samt dedikeret til bortgåede forfædre.

ønsker og lykkebringende beskeder blev tidligere mejslet i sten/skrevet på træ (i starten af 90’erne brugte man stadig træ i Japan, da jeg besøgte Nara) og senere som smuk kaligrafi på mere moderne papyrusruller og papir.

dette blev fulgt op af fyrværkeri i form af firecrackers som pudsigt nok og netop derfor på dansk kaldes kinesere; altså ikke for synets skyld men udelukkende pga larmen netop for at skræmme onde ånder væk!

det er iøvrigt stadig hensigten med de mange lydeffekter i buddhisttempler, men osse hinduisttempler, hvor klokkerne effektivt fjerner al tankevirksomhed og bogstavelig ringer tankerne væk.

men noget af det vigtigste af alt er at samles om at spise et kæmpe festmåltid, hvor den sidste ret var fisk, der symboliserer overflod og derfor ikke bliver spist. de første fem dage efter nytår spiste man traditionelt lange nudler, der symboliserer langt liv.

på den 15. og sidste dag af nytåret lavede man traditionen tro runde dumplings, der havde form som fuldmånen. her deltog alle i madlavningen og gjorde sig umage i at forme perfekt runde dumplings, der blev spist ved solnedgang inden man sammen i stilhed oplevede fuldmånen komme frem på himlen.

siden 1996 har den kinesiske regering givet befolkningen en uges ferie kaldet springholiday i forbindelse med nytåret, så de stadig ihukommer deres tradition.

men de har jo siden 1912 fulgt den gregorianske kalender og fejret nytår sammen med os!

i modsætning til thaierne, der på flere måder kan ses som mere traditionsbundne og lever mere med de oprindelige regler end de andre, måske fordi de som det eneste land i Østen ikke har været under indflydelse af en fremmed kolonimagt?

som det eneste land i hele verden er man i Thailand ikke i år 2015, men derimod år 2558 og skifter årstal fra i dag på den nye måne…

læs mere på bloggen om det her

oprindeligt fra den 26.februar 2014

skildpadden er et helligt dyr i flere kulturer
i de gamle hellige skrifter, Vedaerne er skildpadden, Kurma guden Vishnus 2. inkarnation.

læs eventyret om, hvordan Vishnu tar form som Kurma og redder jorden fra at gå under her

skildpadden er et helligt dyr blandt mayaerne, hvor der er fundet forskellige figurer og statuer af jorden, der skabes ud/af skildpaddeskjoldet. 28 forskellige mayasprog har alle et ord for Atlantis, som de også kalder turtle island.

i kinesisk filosofi om yin og yang er skildpadden det mest ekstreme yin, der findes.
yin er det langsomme, rolige, kolde og kvindelige aspekt, hvor skildpadden har et langsommere åndedræt og lever længere end nogen anden på landjorden.

skildpadden er ikke til at stresse, men er nede i omdrejninger pga sin langsomme vejrtrækning, måske en gang hver anden time – at den så samtidig kan trække sig ind i sit skjold og således lukke verden ude, gør kurmasana/skildpadden til en af de vigtigste asanas anvendt i forbindelse med yogaens 5. trin, pratyahara, kontrol over sanserne…

(hvilket denne lille skildpadde ser ud til at ha svært ved, da den blev kildet med en tandbørste ;o)

trods sit langsomme tempo vinder skildpadden alligevel væddeløbet med haren; noget der er lavet mange tegnefilm om…:-)

her en lille historie om skildpaddefamilien på skovtur:

A turtle family went on a picnic. The turtles, being naturally slow about things, took seven years to prepare for their outings. Finally the turtle family left home looking for a suitable place. During the second year of their journey they found it. For about six months they cleaned up the area, unpacked the picnic basket, and completed the arrangements.

Then they discovered they had forgotten to bring salt. A picnic without salt would be a disaster, they all agreed. After a lengthy discussion, the youngest turtle was chosen to retrieve the salt from home. Although he was the fastest of the slow moving turtles, the little turtle whined, cried and wobbled in his shell.

He agreed to go on one condition: that no one would eat until he returned. The family consented and the little turtle left.

Three years passed— and the little turtle had not returned. Five years..six years.. Then in the seventh year of his absence, the oldest turtle could no longer contain his hunger. He announced that he was going to eat and began to unwrap a sandwich.

At that point the little turtle suddenly popped out from behind a tree shouting, “SEE I knew you wouldn’t wait. Now I am not going to go get the salt.”

Many of us waste our lives waiting for people to live up to our expectations of them. We are so concerned about what others are doing that we don’t do anything ourselves…

den første gud som nævnes i bønnen er altid Ganesha!

hele det første vers af denne indledende bøn tit brugt i starten af yogatimen handler udelukkende om den elskede elefantgud, som benævnes med flere navne med hver sin symbolske betydning.

गजाननं भूतगणादि

सेवितंकपित्थ जम्बूफलसार

भक्षितम्उमासुतं शोक विनाशकारणंनमामि

विघ्नेश्वर पादपङ्कजम्

Gajaananam Bhuutha-Gannaadi Sevitam

Kapittha Jambuu-Phala-Saara Bhakshitam

Umaa-Sutam Shoka Vinaasha-Karannaam

Namaami Vighneswara Paada-Panghajam

jeg bøjer mig for Gajananam (ham, der har et elefanthovede), som tilbedes af Bhuta Ganas (Shivas hær af små dværge)

som spiser kernen af trææblet og rosenæblets frugter

som er søn af devi Uma (et andet navn for Parvati) og ødelæggeren af uvidenhed

jeg bøjer mig for lotus fødderne af Vigneshwara (ham, der fjerner vigne=forhindringer)

ligesom mange andre af hinduismens guder og gudinder har Ganesha mange ærestitler og symbolske navne, og han tilbedes ofte ved, at de hengivne synger sahasranama, dvs sahasra = 1000 + nama = navne, hvor der almindeligvis anvendes 1008 navne ved pujaen og for hvert navn gøres et ritual.

hvert navn repræsenterer hvert sit aspekt af gudens væsen.

næsten alle hinduistiske guder har flere navne og versioner af deres egen sahasranama-liturgi.

nogle af Ganeshas navne er fx.:

Anangapujita, Den Formløse

Aumkara, Den Aum-formede Krop

Balachandra, Han, Der Bærer Månen På Sit Hoved

Ekadanta, Den En-tandede

Gajanana, Elefantansigt

Ganapadi, Herren af Ganas, en race af dværge i Shivas hær – se tegnefilmen hvordan han fik det navn

Lambodara, Den Stormavede (direkte oversat hængebug)

Pillaiyar, Ædel Søn (på tamilsk)

Shupakarna, Den Stor-ørede

Vakratunda, Den Krumsnablede

Vignaharta, Hindringsfjerner

Vigneshwara, Herre over forhindringer/problemer

Vinayaka, Den udmærkede leder

læs mere i kært barn…

I Thailand blir vi mindet om modergudinden mere end nogen andre steder – สวดี, sawasdee eller sawadee med håndfladerne samlet og bøjet hoved er en respektfuld hilsen her a la namaste i Indien, hvor Sawadee kommer fra gudinden, Saraswati på thai Surasawadee สุรัสวดี.

Saraswati er afbildet som en vidunderlig smuk kvinde for at legemliggøre conceptet af viden, som uimodståeligt tiltrækkende. Hun har 4 arme med en ting i hver hånd: en mala, der symboliserer oplysthed gennem meditation, en bog, hvor hun står for den guddommelige energi bag alt skriftligt materiale. Vandkrukken, hvor vandet står for frugtbarhed og musikinstrumentet, hvor hun er den guddommelige energi materialiseret i al musik. Hun bærer en kridhvid sari, sidder på en hvid lotusblomst med en hvid svane ved fødderne. Hvid står for renhed og oplysning.

Saraswati, på sanskrit सरस्वती, er hindugudinde for viden, musik, bevidsthed, kunst og natur. Hun er en del af treenigheden Saraswati, Lakshmi og Parvati. Alle tre forme hjælper treenigheden Brahma, Vishnu og Shiva i skabelsen, vedligeholdelsen og ødelæggelsen af universet.

Saraswati har ifølge historien givet os talens brug, sproget og musikken, der flyder – nada betyder lyd men også strøm og vibration. Saraswati holder en bog i hånden og ses som Vedaernes mor, hvorfor vediske klasser ofte starter med bønner kaldet ‘Saraswati Vandana’ dedikeret til hende.

Saraswati er en af modergudinderne, der derfor er tilbedt som Maa og ikke devi. Hun er den eneste, der nævnes i den traditionelle indledende bøn i yogatimen, Gajananam, som Saraswati Bhagavati – dvs. her er hun tituleret med Bhagavati, der er den fineste betegnelse for gudinde.

Hun er en af vores allerførste guder og hun er fundet over hele Asien, som fx Saraswati templet i Ubud på Bali eller som hun kaldes på japansk Benzaiten med flere templer i Japan dedikeret til hende, hvor hun altid er afbildet med strenginstrumentet veena/koto på japansk.

Ved Saraswatis fødselsdag og i festivallen, Navaratri, der kan oversættes direkte til 9 nætter, bæres bøger og alle musikinstumenter frem og lægges i en ceremoni ved solopgang foran gudinden ved recitation af særlige mantraer/bønner og tilbedelse. Disse dage må man hverken studere eller være kreativ med sin musik/kunst, da gudinden er i gang med at velsigne bøger og instrumenter.

Akademikere og lærde tillægger Saraswati større betydning end nogen andre og højere uddannede tror, at Saraswati er den eneste som kan frigøre deres sjæl og gi dem ‘moksha’ = oplysning.