en lille meditativ tur ud i rismarkerne er en del af programmet, når vi er på yogaferie her i Sydindien.
Kerala – direkte oversat kokos-landet – er den syd-vestligste stat i Indien meget tæt på ækvator med behagelige temperaturer året rundt og nat og dag lige lange.
her bor vi i Varkala, hvor jeg er kommet siden 80’erne og jeg kender flere skønne steder i området, som egner sig til en udflugt…
rismarkerne kan opleves som et stort fuglereservat fyldt med beostære, glenter, flere forskellige ørne, både ko og fiskehejrer, turkise kingfishers (Peters fine billeder)og indimellem rigtig mange grønne papegøjer…
de har netop denne nærmest neon grønne farve og passer perfekt ind i risen, som var det fuglefrø serveret i en kæmpe buffet..
ris er super sundt fyldt med B-vitaminer og mineraler, der virker vanddrivende og er godt mod oppustethed og ødemer – læs mere om ris på min urtehjemmeside HER
dette billede tog Mimi for et par år siden, hvor selv tyren viste sig at hilse venligtde sidste to smukke billeder taget i solnedgangen er fra udflugten i går 18.01-2018, hvor belysningen var særlig smuk <3
læs mere om yogaferien i Indien HER