Blog Image

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

hvad er yoga for dig?

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:31

Oprindeligt skrevet den 4.september 2012

HVAD ER YOGA FOR DIG?

dejligt, at der er ved at komme gang i bloggen!

ann skrev: Da jeg oplevede yoga for første gang for 4 år siden, var jeg inde i en stresset periode i mit liv. Yogaen gav mig et frirum, hvor jeg kunne fordybe mig, ikke skulle tage stilling til andet end min krop og de stillinger den skulle være i, og en ro i mit sind. Jeg elsker følelsen af afslappethed og den salige væren efter en yogatime. Jeg er helt sikker på, at det er yogaen jeg kan takke for at mit sind er så dejlig roligt nu. Jeg bliver nærmest lykkelig når jeg praktiserer yoga.

anders skrev: Yoga for mig er balancen mellem himmel og jord.

helle skrev: Yoga er for mig noeglen til at finde stilhed midt i travlheden. Hele vores samfund er bygget op paa at vi skal vaere hurtigere, ‘bedre’, stoerre, mere effektive og hele tiden opnaa ‘mere’. Det har sin pris. Prisen er det autentiske liv hvor vi kender os selv og bliver bedre til IKKE at identificere os med vores tanker, men se hvem vi virkeligt er – ogsaa selv om det foerst kun er i glimt og processen maaske tager hele livet. At kende os selv giver indre styrke, virkelig styrke som kan hjaelpe os gennem livets vanskeligheder men ogsaa hjaelpe os til bare at vaere gladere og mere tilfredse med NUET.

jeg skrev i en artikel: yoga er en måde at lære sig selv at kende på – læs den her

måske der er flere, som har lyst til at svare på spørgsmålet – hvad er yoga for dig?



bare foot walking

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:28

Oprindeligt skrevet den 4.oktober 2012

jeg smider skoene så tit jeg kan, og går barfodet udenfor helst hver eneste dag – rekorden er knap 5 måneder uden sko på, hvilket har virket naturligt i flere af de steder, jeg har tilbragt mit liv under varmere himmelstrøg…

walking meditation har i flere af mine skoler, specielt ashrams og klostre i asien, været en del af disciplinen.

det skulle foregå barfodet minimum en halv time om dagen, helst på sand, klipper, jord, græs eller andet naturligt materiale.

udover at være hvert eneste skridt bevidst og give sig selv zoneterapi, er der flere af mine mestre, der har nævnt betydningen af earthing i forhold til kroppens magnetfelt.

at kroppens magnetfelt kommer ud af balance, når vi bruger kunststof, som fleecetrøjer, polyesterbluser og plastiksåler under skoene, bliver synligt for det fysiske øje ved, at håret står op og bliver nærmest elektrisk, når man tar trøjen over hovedet.

helt ny forskning viser, at en effektiv vej til regulering af kroppens inflammationsproces er en så simpel ting som jordforbindelse.

når kroppen er i elektrisk kontakt med jorden optages frie elektroner, der virker antioxiderende og neutraliserer frie radikaler.

pattedyrs immunsystem blev udviklet i en tid hvor dyr – og senere mennesker – gik barfodede og sov i direkte kontakt med jorden.

så måske er vi indrettet til at opsuge frie elektroner fra jordoverfladen for at holde inflammationsprocesserne i skak.

i dag er de fleste mennesker isoleret effektivt fra jorden med gummisåler, trægulve, tæpper, osv.

hvis man bliver ”jordet” i mindst en halv time om dagen har det stor gavnlig effekt på inflammation.

man kan stå/sidde med bare fødder på en græsplæne, cement og beton har også en vis ledningsevne og allerbedst er en svømmetur i saltvand.

klimaet og andre praktiske forhold kan selvfølgelig gøre det svært, men alternativt kan man anskaffe sengelinned med indvævede sølvtråde eller elektrisk ledende måtter til at lægge under skrivebordet, som så forbindes med en jordforbindelse i huset, eller direkte til et spyd der stikkes i jorden.

Tour de France vinderen Lance Armstrong og hans team blev under ledelse af terapeuten Jeff Spencer behandlet med “jordforbindelse” til reparation af skader og hurtigere heling af overanstrengte muskler.

jordforbindelse er en (gen)opdagelse som vi helt sikkert vil høre meget mere til i fremtiden!

og der er endnu mere til det…tjek fx HER



regn og sol

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:25

Oprindeligt skrevet den 15.oktober 2012

dalen er grøn og frodig, så klart nok regner det en del…

jeg skriver dette indlæg fra en hængekøje under et halvtag med adgang til internettet – min elev, som bor her, er i gang med at lave quinoasuppe med græskar så vi kan få varmen

normalt er der op til 22 grader om dagen, men temperaturen er de sidste timer faldet drastisk, da det har været stormvejr med torden og regn, hvor der faldt endda store hagl…

som bekendt for at skabe en regnbue, hvilket er en helt almindelig del af livet her i dalen, er der brug for både regn og sol.

efter regn kommer sol – osse her, hvor fuglene nu igen er begyndt at synge…



bjørnen på Amazonas

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:24

Oprindeligt skrevet den 12.november 2012

de fleste ved, at Amazonen er verdens største regnskov og jordens nok vigtigste ‘lunger’, men det var nyt for mig, at den fylder 74% af Perus areal og vokser i op til 4000 meter over havet.

dette forklarer hvorfor Machu Picchu tit ses dækket af skyer fra den frodige vegetation af den omkringliggende regnskov. Her lever mange vilde dyr, bla. jaguaren, pumaen og sydamerikas eneste bjørn, brillebjørnen, som jeg blev inspireret af her:

mange forskellige bjørne elsker at sidde i denne stilling gerne i lange tider ad gangen…

Amazonefloden har sit udspring i Peru højt oppe i Andesbjergene, der starter i mindre floder, som samler sig i Amazonas, der flyder ud i atlanten på mere end 7000 km, hvoraf knap halvdelen er gennem Peru.

en sejlads op ad floden syntes som en drøm, der blev virkli – alene navnet Amazonas lyder som det rene eventyr! Vi har tidligere måttet konstatere, at peru er lidt af et papegøjeland, hvor man indimellem ik ka høre sine egne tanker for papegøjer, der indtager trækronerne i flokkevis og lever op til deres ry om papegøjesnak…næbet er ikke lukket et øjeblik ;o)

men op ad floden oplever vi mere end 30 forskellige eksotiske fugle og delfiner, som på disse kanter kan være helt lyserøde. Heldigvis sover både caymaner, amazonekrokodillerne der både findes i sorte og grønne samt anakondaerne, som man jo helst ikke ska forstyrre…

floden er brun og virker meget levende, specielt når jeg netop har hørt, at der under overfladen lever elektriske kæmpeål og piranhaer – de lokale ved, hvor de skal bade.

jeg var ikke fristet…B)



namaste => sawadee

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:23

Oprindeligt skrevet den 10.februar 2013

NAMASTE igår i varkala og sawadee nu idag i thailand, hvor man bruger den samme måde at hilse på med hænderne samlet og hovedet bøjet.

ialt blev det til 8 uger på varkalas hellige røde klipper med ørne over hovedet og templer/moskéer messende i baggrunden…

en helt anden verden end den jeg er vågnet op til i dag, hvor det lyserøde er udskiftet med grøn regnskov og turkisblåt hav.

indrømmet – det er nemmere holde automatpiloten på afstand og forblive bevidst, når man som jeg således skifter scenen ud.

dalai lama anbefaler, at man tar et nyt sted hen hvert år….skifter perspektiv, somehow…eller måske blot kører/går en anden vej end man plejer :o)

kunsten at være i nuet er egentlig vores naturlige tilstand selvom det er noget de fleste har svært ved.

human kommer fra manu, der betyder sind på sanskrit – mennesket har i modsætning til sine medvæsener tendens til i sindet at være andre steder…bekymre sig om imorgen…ærgre sig over igår…

meditation, yogaens 7.trin, viser vejen til at se bag om sindet, blot være vidne og opleve tankerne uden at identificere sig.



påsken

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:21

Oprindeligt skrevet den 1.april 2013

påskedag idag, hvor kristendommen fejrer Jesus genopstandelse, er søndagen efter Holi (se næste blogindlæg) og alt er lukket…

påskens placering beregnes hvert år i forhold til månens cyklus.

påsken falder den første søndag efter fuldmånen, der følger forårsjævndøgnet. Det betyder, at skærtorsdag kan falde i perioden fra 19. marts til 22. april.

påsken bliver osse fejret i indien, hvor fx Goa er overvejende kristen og hele landet gennemsnitligt op til 20 % af befolkningen!

alle helligdage fejres og i respekt for de respektive religioner lukker skoler, posthuse, banker og andre offentlige instanser -normalt arbejdes der året rundt 6 dage om ugen, hvor søndag holdes fri og begrebet ferie var et ukendt fænomen indtil for ikke så længe siden…

derfor er det bekvemt med både muslimske, kristne og hinduistiske helligdage, der trods alt tilsammen løber op til en del fridage om året.



eventyr i Rajastan

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:19

Oprindeligt skrevet den 7.april 2013

kokospalmerne er udskiftet med dadelpalmer og sandet på stranden med sandet i ørkenen…

paladser og borge i hver en større by minder om forgangne tider af maharajaprinsesser og et harem bag eksotiske bygningers høje mure, kupelformede tårne og dekorativt udskårne vinduer og døre…

en af de mest romantiske byer på jorden, Udaipur i Rajastan kan opleves som det rene 1001 nats eventyr og er en af mine absolutte favoritter!

kameler i de støvede vejkanter og hellige køer på gaderne fyldt med det måske mest farvestrålende folk i verden klædt i turbaner og sarier jeg slet ikke kan begynde at beskrive…

det er nemt at være i nuet, når det vrimler med grønne papegøjer, jordegern og aber, der springer rundt i de gamle træer ind og ud mellem eksotiske templer – her er simpelthen ikke plads til tanker…



alene

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:17

Oprindeligt skrevet den 29.september 2013

Solopgangen maler himmel og hav med perlemor, da jeg vinker farvel til gruppen af yogier, der igen vender næsen mod nord.

Det har været en skøn yogaferie og der er stille efter vi har været tæt sammen de sidste uger…

Kommer i tanke om Buddhadassa, min thailandske buddhistlærer, der sagde:

“Lykken er at få gæster – men endnu bedre er, når de igen tar hjem…:-) !”

Vi har brug for begge dele…

Den ene er ikke uden den anden.

Som alt andet et spørgsmål om balance – yin og yang.

Alene, på tysk allein og engelsk alone, betyder oprindeligt at være en enhed i sig selv:
ALLES EIN – ALL ONE – AL ENE

Og dvs. egentlig den samme oprindelige betydning som yoga…



« PreviousNext »