yogaliv

Oprindeligt fra den 2.oktober 2013

den ene er ikke uden den anden og efter stilhed kommer storm…

fik jeg sagt, at der var stille?

…lissom stille før en storm som Lis Sørensen sang…

jeg vågnede ved, at mine altandøre blæste op med et brag – midt om natten…faktisk på nøjagtig det tidspunkt tirsdag nat hvor min bror havde nævnt, at stormen ville komme – årsagen til han nogle dage forinden var sejlet mod vest, tilbage til den havn på Malta, hvor båden ligger for vinteren.

heldigvis var han kommet godt frem og ku om morgenen meddele, at der igen var sol….og stille…

her på Symi fortsatte uvejret med 34 timers lyn og torden, der for mig fik bekræftet hvorfor Zeus blev til i dette land…stille et kort øjeblik…for så igen at storme en halv pelikan, hvilket det stadig gør!

jeg brugte selvfølgelig en del af tiden indendøre på yogamåtten, bl.a. med min nr 1 hadestilling, skorpionen,(som jeg foreløbig øver mig på i over 20 år!) og efter at ha været social/udadvendt i de sidste ugers yogaferie, hyggede mig med masser af te i mit eget selskab til bl.a. at redigere min urtebog, der derfor snart vil blive trykt i 3.oplag med en udvidet udgave (hvis der ps er noget, du kan supplere med, så hold dig heller ikke her tilbage…B)

desuden fik jeg bekræftet, hvorfor begrebet hygge ikke er opstået i grækenland, men stadig lever på bedste vis i danmark – behøver jeg at nævne, at jeg glæder mig til igen at komme hjem…

Oprindeligt fra den 6.oktober 2013

Farvel = far vel

Hvis det ikke var fordi jeg sku afsted i dag, så ville jeg gerne ha deltaget i morgenens ceremoni, som jeg et par dage forinden var inviteret med til – en særlig gudstjeneste i det lille lokale kapel, som vi har dyrket yoga i ved vandkanten, dedikeret Sankt Thomas, som jeg har lovet mig selv at læse om ved lejlighed…

Men egentlig er Symi ærkeenglen Michaels ø, hvorfor grækerne valfarter til øens sydlige kyst ved et stort kloster, Panormitis helst hvert år den 8.november. Her i Grækenland er der mange guder og helgener at holde styr på. På min sidste tur i august deltog jeg i en landsbyfest ved en af årets største helligdage, Panagia, der hvis jeg har forstået det ret, samler alle helgener under et. Der var høj musik, bænke med masser af mad og drikke og stemningen var nærmest som jeg forestiller mig oktoberfest i Munchen.

Måske ikke helt så festligt var det i går, da personalet på pedi beach hotel holdt en lille afskedsmiddag for mig, hvor det som altid var svært for dem at forstå, at jeg ikke ville spise kød og helst kun bryam, min livret med ovnbagte grøntsager, som kokken havde lavet i aftenens anledning – selvom de nu efterhånden kender mig ret godt og insisterer på, at jeg altid i dem vil ha en familie, så forstår de stadig ikke helt, at det er muligt at være vegetar og leve af frugt og grønt.

Da vi sku sige farvel, blev det på flere sprog, da kokken er polsk og sagde et meget langt ord, Christina fra panama er spansktalende sagde adios, Christina fra fastlandet er engelsktalende og sagde good bye, Asteropi er lokal og taler mest græsk og sagde andio, mens med værtsparret, Maria og Spyros blev afskeden på tysk, da de har boet i Bayern i knap 30 år – auf wiedersehen.

På mange sprog siger man hellere vi ses – au revoir – hasta manana – tot sins og på græsk yazu, hvilket betyder både hej eller vi ses…

Adjø, adieu, adios eller andio kommer fra samme oprindelse og kan oversættes som ’til/med Gud’ – der er mange sprog med tilsyneladende fælles rod, der betyder, at vi uanset hvor vejen går hen, helst ska ha guderne med os…

Oprindeligt fra den 27.oktober 2013

Årets sidste retreat blev endnu en vidunderlig nærværende oplevelse i yogaens tegn…

Stille gåture langs stranden og i gyldne efterårsfarver mellem tisvildes flotte træer og buske….

Udover perioder i stilhed i hvert sit helt eget selskab, var vi i løbet af weekenden tæt sammen til alle måltider og med 8 timers yoga, hvor vi chantede og trak vejret sammen, oplevede vi mere end en gang, at tiden forsvandt, fordi vi sammen blev stille – noget flere i gruppen beskrev som at komme hjem…!

Temaet til workshoppen lørdag opstod under morgenmaden – jeg havde nævnt, at man gerne måtte komme med ønsker og Britta spurgte om jeg kunne snakke lidt om balance.

Mine hjemmesider hedder henholdsvis www.balancen.net og www.yogabalancen.net, mine bøger balance med urter og yoga, en vej til balance og min DVD: meditation – din vej til balance med meditativ yoga.

Så jeg mente selvfølgelig, at det var perfekt som udgangspunkt for dagens workshop!

Jeg forberedte mig og skrev nogle stikord op på et papir, men foretrak som sædvanlig at ha en ide fremfor en plan. Jeg har tidligere levet af at holde foredrag men selvom jeg dengang indimellem skrev et manuskript, så ville jeg sjældent følge det…

Osho ville ha sagt – “hvordan kan jeg skrive en bog, når jeg ikke ved hvem der vil læse den?”

Da jeg bagefter kiggede på mine notater, var der ikke et af punkterne på listen, jeg havde nævnt. Istedet for hvad der havde været oplagt at introducere af praktiske øvelser eller asanas med fokus på balance som fx vrikshasana, træet og shirsasana, hovedstanden, valgte jeg med baggrund i kroppens energisystem at fokusere på balancen mellem yin/yang og kom ind på lydens vibration og hvordan nadas = indre lyde kan dukke op under yoga, når der genetableres balance/flow efter blokering i en meridian (energibane eller på sanskrit nadi, hvori nada, som osse kan oversættes som vibration/strøm, flyder).

Mon det var tilfældigt, at 5 ud af 12 i denne gruppe, hvoraf to først nævnte det bagefter timen, viste sig at ha oplevet disse lyde og flere havde været i tvivl om det var tinnitus?!

Tiden fløj afsted – når man er i nuet, så eksisterer tid ikke!

Vips var der gået to timer og vi havde end ikke nået en eneste øvelse…

Målet var heldigvis at mærke, at vi blot sku nå os selv og måske hinanden – og det tror jeg næsten alle ku sige ja til, at vi gjorde… 😉

Tak for en skøn weekend, hvor den naturlige tilstand af balance både blev genopfrisket og næret – jeg vedlægger som lovet en artikel om lydens magi, jeg har skrevet til dig, der er blevet nysgerrig…

klik på pdfen og læs artiklen…

Oprindeligt fra den 13.december 2013

tilbage og hjemme i Varkala, mit hemmelige sted…det var det ihvertfald engang for længe siden tilbage i 1995, hvor jeg kom hertil for første gang og forelskede mig i de helt særlige røde klipper.

jeg havde været den eneste vesterlænding, der den sommer overlevede en hel monsun i Sivanandas ashram oppe i kardemommebjergene og ville direkte til kysten efter et intenst forløb i ashrammen i en såkaldt ‘sadhana intensive’, hvor man er på streng diæt og kun må spise kitchery uden selv salt og mediterer, dyrker yoga og pranayama dagen lang…

da jeg kom frem til kysten, viste der sig at være en skøn sandstrand omend 50 meter længere nede, da jeg var blevet smidt af oppe på nordklippen, hvor der dengang var red, green and white house, som lejede værelser ud…jeg flyttede ind på red house, der stadig eksisterer den dag i dag – men rundt omkring og langt op af kysten er nu kommet flere til og mange har fundet ud af Varkala er noget særligt….

inderne har vidst det i flere tusind år, hvor de har valfartet til det gamle lokale Janardhana tempel og på bare fødder ad tempelvejen ned til Papanasam stranden, direkte oversat der hvor vandet skyller synderne væk – dette er den indiske del af stranden, hvor der foregår ceremonier oppe på bredden, men osse helt ude i vandet og man udfører ritualer med at smide asken fra urnen af det døde familiemedlem bag over skulderen i havet, så synderne således skylles væk og sjælens vej er ren til den videre rejse…

Varkala er et helligt bjerg, Hanuman bar på ryggen, da han fløj hjem fra Himalaya. Ramas bror Laxman var blevet syg, så Rama havde sendt abekongen Hanuman op nordpå efter en særlig helbredende urt, der kun vokser højt oppe i bjergene, men da Hanuman kom frem, ku han ikke huske hvilken og valgte at tage et helt bjerg med hjem.

se et lille klip fra stranden, som jeg den dag havde helt for mig selv og få en fornemmelse af de røde klipper, stedet er kendt for her

Oprindeligt fra den 25.december 2013

I år valgte vi at tage op langs kysten istedet for at tilbringe julen i kardemommebjergene, som vi ellers har gjort de sidste 5 år.

Vi gik ind gennem grønne rismarker ad labyrinter af små stier og spejdede efter grønne papegøjer, turkisblå kingfishers, hejrer og ørne, både hvidhovede med rød/gyldne vinger og grå/brune havørne, der nemt forveksles med glenter.

Med solens sidste stråler fortsatte vi ud til havet og i vandkanten tilbage ned langs kysten badet i perlemor og indfandt os i tide til at få et ledigt bord på Babus fine resort, hvor man sidder helt nede ved vandkanten og spiser udsøgte lokale retter af højeste kvalitet.

Babu sørger nemlig altid for at hyre områdets bedste kok og havde i aftenens anledning fundet forskellige folk til et fint show, der startede med klassisk indisk musik, farverige dansere og indimellem fyrværkeri.

Der kom indere forbi i optog med trommer og dansende julemand og alle ønskede hinanden happy christmas. Inderne siger ikke merry men HAPPY christmas! Mad og drikke blev nydt og stemningen var let – hele bordet flækkede af grin over et par af gæsternes børn, der ihærdigt forsøgte at følge danserne i deres vildt hurtige bevægelser og det så så grinagtigt ud, at selv danserne måtte smile…

Da jeg bagefter sad og reflekterede over aftenen, måtte jeg konkludere, at det i sandhed havde været en happy christmas – jeg husker faktisk ikke, hvornår jeg sku ha haft så sjov en juleaften…

Oprindeligt fra den 6.februar 2014

nyder de sidste dage i Varkala med masser af yoga igår morges helt nede ved vandkanten…

her er nogle billeder fra morgenyogaen i den stille solopgangsom får lov til at tale for sig selv…

Oprindeligt fra den 22.juni 2014

Villa Fjordhøj er et lille charmerende kursted beliggende lige ned til skælskør fjord. Her tilbringer vi flere weekender om året, hvor vi kombinerer en masse meditativ yoga med husets spa faciliteter – en udmærket kombination;-)

Lørdag formiddag efter den skønneste brunch er der workshop på programmet, der starter i templet, hvor yogaundervisningen også finder sted. Første del af workshoppen består af en kort gennemgang af yogaens træ og de 8 trin med særligt fokus på det 2.trin, niyamas og saucha, der kan oversættes som renhed.

Efter lidt information om ayurvedaens syn på detox mødes vi i romerbadet, som er et smukt rum med blå kakler på både gulv, væg og loft med god plads til at hygge sig i liggestole med en rar belysning af stearinlys overalt…

I romerbadet holdes temperaturen konstant ved, at der jævntligt kommer damp ud, så det føles behageligt med max 38 grader og fugtig luft, så man slapper af…

Med sauna helt nede ved vandet, er det oplagt med en dukkert i den rene fjord. Naboerne er vant til lidt af hvert, da fjordhøj tit huser forskellige velværeworkshops med kvinder i evakostume smurt ind i mudder, som kommer løbende ud af saunaen og hopper i vandet fra fjordhøjs egen badebro.

Tanken bliver mindre fjern, ikke mindst efter at ha svedt igennem i saunaen med pebermynte som dagens aromaterapi.

Sidste workshop i juni lavede vi mudderbad af rasul, mens vi i denne weekend valgte kikærtepeeling, som jeg i sin tid lærte i min første ashram i Indien.

Masken er særlig god til fedtet og uren hud, og kikærteblandingen er nok det bedste, man kan bruge efter en ayuvedisk massage. Her drypper man stadig af at være smurt ind i olie, som bagefter helst skal ha lov til at trænge ind og virke, istedet for blot at blive vasket af.

I den forbindelse må man ikke anvende sæbe, men kan med stor fordel istedet anvende kikærter, der fjerner overflødig olie og efterlader huden ren og blød.

Elverbadet (som ses på billedet) er et meget stort trækar, der står i den smukke have ude under åben himmel, hvilket indbyder til yogisamvær og stille meditation under stjernerne – tit bliver det sidste punkt på dagens program, inden vi går i seng efter en skøn dag i selvforkælelsens tegn…

Oprindeligt fra den 10.august 2014

månedens yoginiretreat var i denne weekend fra den 8.-10. august.

det betød, at fuldmånen lyste allerede fredag aften, da Ulla tog øverste billede, hvor månen spejler sig i fjorden…

i går lørdag kom månen igen trofast op og lyste nu endnu større, hvilket ses bag tipien…

i forgrunden ses to af yoginierne, der er i gang med at røre vandet rundt i det varme elverbad…

som fotografen skrev bagefter på FB:

“Elverbadet skal have en grundig omrøring, inden det er behageligt at komme i…”

elverbadet havde været tændt op og var blevet varmt inden middagen, men vi var sultne efter dagens 4 timers yoga og sku ha god tid til at nyde den lækre mad…

så ikke mindst pga. den hjemmelavede vaniljeis med friske jordbær til dessert blev klokken jo nok hen ad halv ti, inden de første yoginier hoppede op i karet…

det viste sig, at vandet sku omrøres først med den særlige paddel man kan skimte på billede nr. 2, så det blev fordelt godt med jævnt 40 grader over det hele…

men SÅ blev det efterhånden den helt rigtige temperatur og inden længe var elverbadet fyldt med glade yoginier…

mon det var fordi fuldmånen lyste, at retreatet blev en ganske særlig oplevelse…?

fuldmånen i august, der kulminerede i aften kl. 20:09 kaldes også supermåne, da den er tættere på Jorden end årets andre fuldmåner og derfor synes 14 % større…