Blog Image

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

eventyr i Rajastan

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:19

Oprindeligt skrevet den 7.april 2013

kokospalmerne er udskiftet med dadelpalmer og sandet på stranden med sandet i ørkenen…

paladser og borge i hver en større by minder om forgangne tider af maharajaprinsesser og et harem bag eksotiske bygningers høje mure, kupelformede tårne og dekorativt udskårne vinduer og døre…

en af de mest romantiske byer på jorden, Udaipur i Rajastan kan opleves som det rene 1001 nats eventyr og er en af mine absolutte favoritter!

kameler i de støvede vejkanter og hellige køer på gaderne fyldt med det måske mest farvestrålende folk i verden klædt i turbaner og sarier jeg slet ikke kan begynde at beskrive…

det er nemt at være i nuet, når det vrimler med grønne papegøjer, jordegern og aber, der springer rundt i de gamle træer ind og ud mellem eksotiske templer – her er simpelthen ikke plads til tanker…



alene

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:17

Oprindeligt skrevet den 29.september 2013

Solopgangen maler himmel og hav med perlemor, da jeg vinker farvel til gruppen af yogier, der igen vender næsen mod nord.

Det har været en skøn yogaferie og der er stille efter vi har været tæt sammen de sidste uger…

Kommer i tanke om Buddhadassa, min thailandske buddhistlærer, der sagde:

“Lykken er at få gæster – men endnu bedre er, når de igen tar hjem…:-) !”

Vi har brug for begge dele…

Den ene er ikke uden den anden.

Som alt andet et spørgsmål om balance – yin og yang.

Alene, på tysk allein og engelsk alone, betyder oprindeligt at være en enhed i sig selv:
ALLES EIN – ALL ONE – AL ENE

Og dvs. egentlig den samme oprindelige betydning som yoga…



Angkor Wat

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:14

Oprindeligt skrevet den 9.april 2014

Jeg har tilbragt den sidste måned på udkig efter nye thailandske yogaferiesteder, men da mit visum udløb, blev jeg nødt til at forlade Thailand og valgte at rejse østpå til nabolandet Cambodja. Her fik jeg samtidig mulighed for at opfylde en af mine drømme – at opleve tempelbyen Angkor Wat, der er bygget midt i regnskoven og bl.a. skabte rammerne for Tomb-raider med Angelina Jolie i hovedrollen.

Tempelbyen har fået navnet fra wat, der betyder tempel og byens navn Angkor, der ligger i Cambodja nogle få kilometer nord for den moderne by Siem Reap. Templet blev bygget til kong Suryavarman den 2. i begyndelsen af det 12. århundrede omgivet af en 200 meter bred vandgrav, hvor hovedstaden lå udenom bestående af nu forsvundne træbygninger. Som det bedst bevarede tempel i området er det det eneste tempel, der har bibeholdt sin religiøse betydning op til vores dage, først som hinduistisk tempel dedikeret til Vishnu og siden brugt af munkene, som buddhisttempel. Templet anses for det arkitektoniske højdepunkt i den klassiske khmerkultur.

Udover Buddha er Vishnu den mest afbildede gud på reliefferne, oftest set flyvende på ørnen Garuda. Allerede når man ankommer til hovedindgangen ad Nagabroen, der er 200 meter lang og 12 meter bred, opdager man, at templet oprindeligt har rødder i hinduismen. Naga betyder slange, som er en vigtig symbolsk figur i hindueventyrene og den findes i skulpturer overalt på broen afbildet med mindst 5 hoveder – det samme gælder inde i templet, hvor den danner en ‘paraply’ over hovedet på mange af de fine buddhastatuer.

Angkor Wat kombinerer to grundformer af khmertempler: tempelbjerget og det senere galleritempel. Tempelbjerget er designet til at repræsentere bjerget Meru, der er hjemsted for guddommene i hinduismen. Inden for en voldgrav og en ydre mur på 3,6 km er der tre gallerier, der hver især er hævet over det forrige med fem store tårne i et kryds i centrum. Templet er i modsætning til de fleste andre templer i området vendt mod vest, og betydningen heraf er ikke klar. En teori om årsagen er, at templet var et mausoleum, mens en anden forklaring er, at templet var indviet til Vishnu.

Templet er beundret for sin storslåethed og harmoni i dets arkitektur samt de omfattende basrelieffer udsmykket med religiøse fortællinger og talrige devaer (venlige guddomme), asuraer (dæmoniske guddomme) og apsaraer (nymfer).Det største galleri er et to meter højt og sammenlagt 1000m2 stort sandstensrelief i den ydre korridor, der omgiver selve tempelbjerget.

Her er det en fordel at ha styr på det hinduistiske pantheon, da de fleste hinduguder er præsenteret lige fra Shiva, der mediterer på en bjergtop eller senere afbildet sammen med sin familie Parvati og elefantguden Ganesha, ørnen Garuda, abekongen Hanuman og Ramas kone, Sita, der er blevet forført af dæmonen Ravana forklædt som en hjort, som Rama dræber med sin bue og pil.

Der er flere eventyr med Krishna, bl.a. hvor han løfter bjerget Govardhana op, så bønder og hyrder kan finde ly for uvejret.

Indra, som er guden over himlen, kommer på sin elefant, mens Yama, dødsguden, kommer ridende på en bøffel og viser med sine mange arme, at han er overordnet dommer over de 32 helveder og 37 himler illustreret på 60 meter gennem den vestlige korridor.

Angkor wat er med sine 400km2 det største religiøse tempelkompleks i hele verden. Cambodja bruger templet som symbol for landet. Det optræder i landets flag og er landets største turistattraktion.



Iyengar yoga

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:13

Oprindeligt skrevet den 17.september 2014

“My body is my temple. Asanas are my prayers.”

BKS Iyengar

På vejen til Amorgos, hvor årets yogaferie skal afholdes, bookede jeg en privat yogatime på øen Paros hos den hollandske yogini, Oona.

Min mavefornemmelse var den vigtigste grund til, at jeg valgte Oona, da jeg stødte på hendes hjemmeside, mens jeg googlede mulighederne for at få lidt yoga inspiration i det græsk øhav.

Se hendes hjemmeside her

Jeg er flere steder i verden stødt på Iyengar yoga, som kan være ret teknisk og måske virke lidt hård med hjælpemidler, som fx et kosteskaft Iyengar ku finde på at gi een i ryggen, når man sku mærke, at ryggen ikke bøjer men forblir heeelt ret i foroverbøjningerne… jeg har ps den dybeste respekt for Iyengar, se her

Derfor virkede det tiltalende på mig, da Oona skrev på sin hjemmeside, at hun underviste: hatha yoga based on the system of Mr. BKS Iyengar, but with a softer approach…

Når jeg laver min egen yoga, har jeg flere yndlingsstillinger og der opstår nemt hele yndlingsserier, rutiner som jeg særligt har det godt med. Der kan det være godt at blive korrigeret en gang i mellem, så jeg ikke sidder/står forkert eller måske blot får styr på nogle detaljer, som kan være svære at mærke indefra.

Det er normalt ALTID mig, der underviser, så kan det være rart indimellem IKKE at bestemme, men istedet følge en andens instruktioner. Jeg trænger nogengange til inspiration, da jeg ellers underviser året rundt og forsøger at deltage i workshops og modtage undervisning, når noget interessant dukker op på vejen…

Som i dag, hvor jeg havde hjemmefra booket en privattime onsdag den 17. september kl 12, og da jeg opdagede, at færgen lagde til øen 12 km fra yogaskolen, lejede jeg en bil og ankom efter lidt af en skattejagt til den lille hyggelige blå yoga shala…

Oona hilste mig med namaste og gav mig nøglerne til at åbne og gå i forvejen. Indenfor var et dejligt køligt rum med et skønt marmoragtigt gulv, hvidkalkede mure og mørkt træloft…det føltes helt rigtigt!

Snart dukkede hun op og vi var i gang…jeg sku vænne mig til den hollandske accent på engelsk, men stillingerne og deres navne er de samme uanset hvor, hvilket altid gør det dejligt nemt.

Timen bød bl.a. på spinal twist med en ny version, uttanasana = forward bend op ad væggen, downward dog med en anden korrektion end jeg kender; både patchimottanasana/siddende foroverbøjning, men osse skulderstand og plov insisterede Oona som dedikeret Iyengar yogalærer blev udført med et tæppe under, hvilket i de sidste to stillinger aflastede nakken og føltes rart.

På den måde var yogatimen snart gået og jeg fik flere ideer og små detaljer med, som jeg kan bruge i min egen undervisning. Oona var dygtig og havde tydeligvis en stor erfaring med at undervise.

Men jeg måtte alligevel igen konkludere, at jeg oplever det magiske går af, når der fokuseres på teknik og jeg skal bruge props/redskaber…alene at åbne øjnene under yoga er for mig et brud på min tilstand af fordybelse…yogaen er netop meget mere, hvilket citatet øverst, som er et af Iyengars mere berømte, beskriver så fint.

Uanset hvad er det vigtigt at udføre yogastillingerne korrekt med bevidsthed på detaljerne – og til det formål er jeg endnu ikke stødt på noget bedre end Iyengar yoga.

Men Iyengar mindede tit sine elever om, at yoga betyder union with God og han kan citeres for flere spirituelle ting om yogaens formål både fra vedaerne og hans egen oplevelse af yoga.



de græske øer

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:10

Oprindeligt skrevet den 1.oktober 2014

efter regn kommer sol og efter storm kommer stilhed, som jeg igen i år oplever meget tydeligt her på de græske øer.

det føles faktisk lidt som et deja-vu a la sidste år på Symi efter yogaferien i Pedi, hvor alle netop var rejst videre, inden stormen rigtigt satte ind.

nøjagtig det samme skete i år!

som timet og tilrettelagt afsluttede vi den skønneste yogaferie på Amorgos sidste fredag med afgang mod Naxos, hvor 3 af os stod af, mens resten af gruppen fortsatte med færgen mod Pireaus og de nåede lige at komme væk, mens vejret stadig var roligt.

vi andre strandede på Naxos et par dage mere end planlagt, da færgen til Kreta blev indstillet pga for høje bølger. her lejede vi en bil og kørte rundt og så Naxos, som er den grønneste og største ø i kykladerne.

Naxos viste sig at ha et smukt bagland med klostre rundt omkring i bjergene, hvorom der svævede flere ravne end jeg husker nogensinde at ha set samlet på et sted før…

Amorgos, hvor årets yogaferie fandt sted, er en af de smukkeste græske øer stadig uspoleret af turismen og det blir vist svært at slå den uanset, hvorend vi tar hen…!

(se næste blogindlæg fra vores udflugt til øens og en af landets helligste klostre)

rejsen til og fra øen er blot meget lang, hvilket nok samtidig er årsagen til, at øen stadig er autentisk græsk – den har tydeligvis ikke ændret sig meget siden den franske filminstruktør i 1984 valgte den som scene for sin berømte kultdykkerfilm, Le grand bleu.

men da en del solhungrende yogier har givet udtryk for, at de tøvede med at ta med på årets yogaferie til det græske ø-hav, fordi det virkede for besværligt at sku med både fly, bus og færge, er jeg taget til Kretas sydkyst på udkig efter nye yogaferiemål…

Kreta er unægteligt noget nemmere at komme til og Paleochora (paleo=stenalder og Chora=hovedstad) i Kretas sydvestlige hjørne sku være mere vejrsikkert end nogen andre steder. sydkysten af øen ligger i læ af Lefka Ori, de hvide bjerge, der er en bjergkæde med 50 bjergtinder over 2000 meter og byen er med sit milde klima et af de eneste steder på øen, der er åbent året rundt…

fortsættelse følger…:-)



hellere rart end smart

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 02:07

Oprindeligt skrevet den 21.oktober 2014

I gamle dage var man enten syg eller rask!

men i dag er det blevet lidt sværere at gennemskue.

det er in at være sund og sundhed er gået fra at være et fy ord til nærmest at være et nyt smart concept med mange divergerende opfattelser for, hvad begrebet indebærer.

good looking, bad feeling

vi vil ikke kun være sunde, men vi vil gøre meget for at se sunde ud!!

afblege tænder, tage solarium, spraymale huden, lade os skønhedsoperere, fjerne hår, ar, skønhedspletter, fedt og rynker… endda i smerte og lade os udsætte for unødvendig lidelse og risiko!!

når jeg i dag kigger ned gennem gaden, så ser jeg mere verden nu, som var den delt op i naturlig og kunstig.

hvad betaler vi ikke for at holde os unge, smarte og smukke…?

desværre ikke kun i penge, men endnu værre i allergi, smerte og dårlig karma!

men heldigvis bliver vi mere og mere bevidste om, hvilken effekt det har på længere sigt.

gennem yoga opdager vi, at følelsen indeni er vigtigere end udseendet udenpå.

at det faktisk er bedøvende ligegyldigt, hvordan noget ser ud – hvis ikke det føles godt!

vi begynder at blive opmærksomme på hvordan det overhovedet føles godt…

good feeling, good looking

når vi køber en ting, så er det egentlig ikke selve tingen, vi vil ha, men en følelse, vi håber at opnå…at være stærk, smart, lækker, smuk, sexet, cool osv…

ved at købe og bruge fx det hårprodukt, får vi et sundt, skinnende hår, som hende i reklamen…

men det passer bare ikke – de fleste hårprodukter er tværtimod belastende for både helbred og miljø!

meget tit er det ikke den hurtige smartkøbte løsning, men den lidt mere besværlige eller tidskrævende vej, der virker… og helt sikkert det eneste, der holder i længden!

ved at dyrke yoga ophæver vi spændinger i skulder/nakke og får med hovedet nedad frisk blod til hårrødderne – mange mænds hårvækst øges og kvinder får deres naturlige hårfarve igen, hvor flere holder op med at farve håret…

men det er blot en af mange synlige effekter ved at dyrke yoga… 🙂



yogimails

mit yogiliv Posted on 10 Jun, 2015 01:51

Oprindeligt skrevet den 8.januar 2015

blot lige for at bevise, at vi osse dyrker yoga, saa vedlaegger jeg dette link til peters fantastiske yogabilleder paa galleriet, se her

kombineret med indiens ustabile netforbindelse, hvor powercut stadig er en del af hverdagen, og et eeeeenkelt forkert klik ved redigering i min hjemmeside, kom jeg til at slette aktuelt siden med mange timers arbejde og bl.a. tre års nyhedsbreve…

hvis jeg er i tvivl og står i en situation, hvor jeg gerne vil ha ‘hjælp’ til at ta en beslutning, så er det ikke ualmindeligt, at jeg tar et I ching kort.

dagens kort havde nummer 18, der beskrives som – repair what is broken – og jeg har nu været i gang i mere end en uge og genoprettet det meste.

for en sikkerheds skyld kommer de sidste års nyhedsbreve her:

2014

december nytårsyogimail her

november her

oktober yogimail her

september her

august her

juli her

juni her

maj på mallorca her

april her

marts her

februar her

januar i rismarkerne her

yogiåret 2013 HER

januar i kardemommebjergene her

februar yogimail her

marts yogimail her

maj yogimail her

april yogimail her

juni yogimail her

juli sommeryoga på bornholm her

august pranaretreat i tisvilde her

september yogimail her

oktober yogimail her

november yogimail her

december juleyogimail her

2012

december juleyogimail her

august yogimail her

juli yogimail her

juni yogimail her

maj yogimail her

april yogimail her

marts yogimail her

februar yogimail her

januar yogimail her

2011

december yogimail her

november yogimail her

oktober yogimail her

september yogimail her



hvorfor

på yogaretreat Posted on 09 Jun, 2015 02:35

Oprindeligt skrevet den 21.september 2013

Hvorfor dyrke yoga?

Det bedste spørgsmål, som min bror stillede i går morges efter morgenmaden…

Laust er ikke en del af yogaferien, men sejler pt rundt i det græske ø-hav og besøger symi i disse dage og hans bekendtskab med yogaen må siges at være temmelig beskedent.

Da han stillede spørgsmålet, pegede han samtidig på en stilling, hvor jeg stod på hænder på en klippe ved vandkanten – krakasana, kragen….hvad sku det lige gøre godt for…? 🙂

Jeg valgte at svare, fordi det gir styrke, smidighed og balance i både krop og sind.

Smidig krop – smidigt sind!

Men egentlig dyrker jeg mest yoga bare, fordi det simpelthen FØLES godt – og det er da en god grund!

Hvorfor strækker katte og hunde sig…?

Fordi det føles godt!

Derfor er vi i yoga inspireret af dyrene og bland andet hunden, som vi strækker os i på samme måde i up- og downward dog – hunden med hovedet op- og nedad eller på sanskrit ardho/urdhva mukha svanasana.

Der er nok uendelig mange svar på hvad yogaen gir den enkelte og hvorfor vi dyrker yoga – som så meget andet, er det svært at forklare, men skal opleves…B)

Vishnu Devananda ville ha svaret:

Health is wealth.

Peace of mind is happiness.

YOGA shows the way!



« PreviousNext »