Blog Image

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

dagens meditation

meditation mm på video Posted on 07 Jun, 2015 21:47

Oprindeligt skrevet den 14.august 2012

på vej til sommeryoga ved furesøen stoppede jeg som så tit et sted midt i hareskoven, hvor jeg havde den smukke skov næsten for mig selv og ku lave yoga ganske uforstyrret….

her inspireret af naturens farver, dufte og ikke mindst solens lys, der bl.a. legede med træernes blade over mit hoved oplevede jeg at bade i prana og det var nemt at finde fred indeni…

dagens meditation har jeg lyst til at dele med andre her, hvor jeg med opmærksomheden på lyset i bladene oplevede hvordan en tanke var som et fly, der fløj forbi…som jeg ku vælge at følge…eller som jeg ku vælge at gi slip på for igen at vende tilbage til bladene og nuet…



lille solhilsen

meditation mm på video Posted on 07 Jun, 2015 21:44

Oprindeligt skrevet i oktober 2012

Surya namaskar

dagens tur op ad denne sti langs floden med solen skinnende fra en blå himmel inspirerede mig til at lave en lille video…

nu findes der jo mange forskellige serier af solhilsner!

en af de mest populære blandt mine elever er en lille stående solhilsen, der består af en serie med følgende asanas i flow:

namaste asana (bede/hilsestilling)

hasta uttanasana (hasta=hænder – hovedspring i himlen)

dynamisk dykkende svane

uttanasana (ut =intens thana=stræk – stående foroverbøjning)

pada angustasana (pada=fod angusta=storetå – aben)

uttanasana

hasta uttanasana

namaste asana

se videoen her http://www.youtube.com/watch?v=WXWJuaQYHv0&feature=q-upl



stand-up yogi

yogier og guruer Posted on 07 Jun, 2015 21:41

Oprindeligt skrevet den 6.september 2012

aldrig havde jeg troet, at jeg skulle citere anden – men her springer han jo nærmest ud som en ‘anden yogi’ B)

Det hele handler om sindets indstilling
Stand-up. Anders Matthesen er tilbage i klassisk stand-up på Gasværket, men i dag er buddhismen og græske filosoffer inspirationen i Andens protest mod samfundets absurde ritualer, regler og forbud.

“Jeg er meget inspireret af buddhismen. Det er sjovt at bruge i comedy, fordi man slipper sin offerrolle og accepterer, at tingene er, som de er. Alt andet er et spørgsmål om indstilling. Så slipper man for, at det er et personligt komplot, hver gang det regner,” siger Anders Matthesen.

“Der er en stor mængde humor i at se tingene for det, de er. Det er morsomt, at folk selv tror på de ting, de siger.”

Intet er det samme
“Når man griner, så springer man ud af en tankestrøm og er til stede i nuet. Folk forsøger at skabe sammenhæng i de informationer, jeg giver dem, men i det øjeblik, de fatter pointen, så slipper de ligningen, og så, ha ha!
Det er en lille dosis af at være i nuet.”

– ‘Anden vender tilbage’ – er det som reinkarnation?

“Nej…” griner han, “det havde jeg faktisk ikke tænkt over. Jeg tror på, at man gennem livet møder udfordringer, og hvis man ikke får bearbejdet dem, så bliver man præsenteret for de samme begivenheder i morgen.”

“Pointen med mit show denne gang er, at man aldrig kan vende tilbage til at være det menneske, man var engang. Jeg kan jo ikke være en 23-årig aggressiv komiker igen, der bare griber mikrofonen og smider de underliggende lag, selvom der ville være en kæmpe tryghed i det. Jeg synes jo ikke længere, at det er sjovt at snakke om tandlægebesøg,” siger han.

“Det er akkurat som den græske filosof Heraklit, der ikke kan bade i den samme flod to gange. Alt er i konstant forandring.”

Læs hele artiklen på http://www.information.dk/163356



en yogaoplevelse

yogier og guruer Posted on 07 Jun, 2015 21:39

Oprindelig skrevet den 19.marts 2013

Hej Britt

Igen tak for en helt igennem fantastisk yogatur!

(yogaferien til kerala over jul og nytår 2013)

Jeg har lige haft en oplevelse, som jeg gerne vil dele med dig, og også gerne med andre på din blog…

Idag lavede jeg yoga med mig selv. Efter en meditation, nogle yogastillinger, blandt andet hovedstand, satte jeg mig i foroverbøjet rygstræk (pose of surrender – patchimotthanasana)

Jeg har altid syntes, at denne stilling var ret ubehagelig, men meditationen forud for yogaen gjorde, at jeg var meget afslappet. Først gjorde jeg som jeg plejede – kæmpede imod stillingen, men så begyndte jeg at blot iagttage ubehaget, og med accepten af ubehaget, forsvandt det. Jeg sad i stillingen i 6 minutter og havde det mentalt helt fantastisk bagefter. Meget veltilpas.

Her til aften sad jeg så og så fjernsyn, og kom i tanke om dine ord om at dyrke yoga også, når man ser tv. Jeg gik derfor ind i foroverbøjningen igen og overgav mig denne gang mentalt med det samme – og i løbet af et par minutter faldt jeg 20 cm længere ned i stillingen, så maven rørte lårene og næsen faldt mellem knæene.

Da jeg gik ud af stillingen begyndte jeg at ryste, hvorefter særligt min venstre side begyndte at summe af energi, og min krop begyndte at bevæge sig i cirkelbevægelser mod venstre side. Her en times tid efter (hvor jeg har ladt energien køre rundt, mediteret lidt og lavet bagoverbøjning) er min krop ved at falde til ro igen. Men hold da op for en intens oplevelse.

Jeg ville bare dele den med dig – kan huske at du flere gange var ovre ved mig, når jeg sad i foroverbøjningen og sagde, at man ikke skulle kæmpe imod. Jeg forstod ikke helt, hvad du mente da, men det gør jeg nu:)

Håber, at du nyder dejlige Indien.

Kærlige hilsner en anonym yogini

og i en mail, der kom lidt senere…

ps: har iøvrigt haft endnu en fantastisk oplevelse i selv samme stilling. Sad i stillingen og fik en orgasmisk følelse som fuldstændig overtrumfede følelsen af smerte. Sad i cirka 10 minutter, mens den orgasmiske følelse rullede igennem min krop.

Der er virkelig et eller andet med den stilling…



Osho

yogier og guruer Posted on 07 Jun, 2015 21:37

oprindeligt skrevet 1.august 2013

tit blir jeg spurgt om kilder og hvorfra jeg har min viden…

min måske største inspirator overhovedet, Osho, tidligere kendt som Bhagwan Sri Rashnesh har sagt mange tankevækkende ting, som fx:

“You have more time than any age, and you are not exhausted because of the work. You are exhausted because you have lost the inner contact — because you do not know how to go deep in to yourself and be revitalized!”

(citat fra et af mine yndlingsblade: osho world)

bag på bladet fra april 2013 står:

remember:

meditation is not something that is done by the mind,

it is the absence of the mind.

when the mind stops, meditation happens!

it is not something out of the mind,

it is something beyond the mind!

-OSHO



Amma

yogier og guruer Posted on 07 Jun, 2015 21:35

Oprindelig skrevet den 22.januar 2014

Vi besøgte Ammas ashram i går på dagens meditative sejllads i det skønne grønne backwaters…

Og vi var endda så heldige at få et kram!

En af de få nulevende guruer

Gennem sin ekstraordinære kærlighed og selvopofrelse har Mata Amritanandamayi eller Amma (Mor), som hun er kendt som, gjort sig elsket af millioner af mennesker verden over.

Hun giver et kram til alle, der kommer til hende, holder dem tæt til sit hjerte i en kærlig omfavnelse og deler sin grænseløse kærlighed med alle – uanset hvad de tror på, hvem de er, eller hvorfor de kommer til hende.

På denne enkle, men kraftfulde måde forvandler Amma utallige menneskers liv. Hun får hjerter til at blomstre, en omfavnelse ad gangen. I løbet af de sidste 36 år har Amma fysisk krammet mere end 26 millioner mennesker fra alle dele af verden. Nogle steder har hun omfavnet 40-50.000 mennesker i løbet af et enkelt program og har siddet næsten 24 timer for at gøre det.

Hendes utrættelige kald til at opløfte andre mennesker har inspireret et omfattende netværk af velgørende aktiviteter, som lader folk opdage den skønhed og fornemmelse af fred, der kommer af uselvisk at tjene andre.

Amma lærer, at det guddommelige findes i alt, levende og dødt. At opfatte denne grundlæggende enhed i alle ting er ikke bare spiritualitetens essens, men også det middel, der kan gøre en ende på al lidelse.

Ammas lære er universel. Når hun bliver spurgt om sin religion, svarer hun altid, at hendes religion er Kærlighed. Hun beder ikke nogen om at tro på Gud eller skifte religion, men blot om at udforske deres egen sande natur og tro på sig selv.

Ammas budskab er bhakti yoga

(yoga=forening – bhakti=hengivenhed/upersonlig kærlighed)

Amma har igen og igen understreget, at det er ethvert menneskes pligt at realisere sit sande selv eller med andre ord »vide, hvem vi virkelig er«. Hun giver ikke fortrinsret til nogen speciel religion. Når hun bliver spurgt, hvilken religion hun tilhører, svarer hun: »Min religion er kærlighed og tjeneste«.

»Kærlighed er grundlaget for et lykkeligt liv. Bevidst eller ubevidst glemmer vi denne sandhed«, siger hun. Amma har ved flere lejligheder sagt, at det er vigtigt ikke bare at føle kærlighed, men også at udtrykke den. »Når det kommer til stykket, er kærlighed vores sande natur. Når vi ikke udtrykker kærlighed i ord og handlinger, er det som honning, der er gemt i en klippe«, siger hun. »Den kan ikke bruges af nogen. Den gensidige kærlighed bør begynde i hjemmet mellem ægtepar og mellem forældre og børn. Først da vil der være fred og harmoni i hjemmet og i samfundet.

Embracing the world
Helt fra sin tidlige barndom vidste Amma, at kun Gud – selvet, den højeste kraft – er sandheden, og at verden ikke er den absolutte virkelighed. Derfor var hun i lange perioder nedsunket i dyb meditation. Ammas forældre og familie forstod ikke, hvad der foregik. I uvidenhed begyndte de at skælde hende ud og modsætte sig hendes spirituelle praksis«.

Men Amma var fordybet i sin egen verden, totalt uberørt af sin families kritik og straf. På den tid måtte Amma tilbringe dag og nat udenfor under åben himmel og undvære mad og søvn.

»Under meditation og hele dagen igennem ledte Amma efter kilden til al den sorg og lidelse, hun så omkring sig. På et tidspunkt følte hun, at menneskehedens lidelse skyldtes folks karma, at den var frugt af tidligere handlinger. Men Amma var ikke tilfreds og gik dybere. Så kom svaret indefra: ‘Hvis det er deres karma at lide, er det så ikke din dharma at hjælpe dem?’ Hvis nogen falder i et dybt hul, er det så rigtigt bare at gå forbi og sige ‘Åh, det er deres karma at lide sådan’? Nej, det er vores pligt at hjælpe dem med at klatre op«.

»Idet hun oplevede enhed med hele skabelsen, erkendte Amma, at formålet med hendes liv var at opløfte den lidende menneskehed. Det var på det tidspunkt, at Amma påbegyndte sin spirituelle mission – at sprede budskabet om Sandhed, kærlighed og medfølelse i hele verden – ved at modtage alle og enhver«.

I dag bruger Amma det meste af året på at rejse rundt i Indien og verden for at opløfte den lidende menneskehed med sine ord og trøstende omfavnelser. Hendes ashram er hjem for 3.000 mennesker, og flere tusind fra Indien og hele verden besøger den hver dag. Både ashrammens beboere og dens gæster bliver inspireret af Ammas eksempel og dedikerer sig selv til at tjene verden. Gennem Ammas vidtstrakte netværk af velgørende projekter bygger de huse til de hjemløse, giver pensioner til de fattige og skaffer lægehjælp til de syge. Utallige mennesker fra hele verden bidrager til denne kærlige indsats.

»Når alt kommer til alt«, siger Amma, »er kærlighed den eneste medicin, der kan læge verdens sår. Det er kærligheden, der binder alting i universet sammen. Når bevidstheden om det vågner i os, vil al disharmoni høre op. Kun varig fred vil herske«.



Iyengar

yogier og guruer Posted on 07 Jun, 2015 21:33

oprindeligt skrevet 27.august 2014

en af verdens allerstørste yogamestre, BKS Iyengar, har sidste onsdag den 20.august i den høje alder af 95 år sagt sit sidste ‘hari om tat sat’.

hans stjerne vil fortsat lyse og vise vej…

jeg er så heldig at ha mødt Iyengar og oplevet både han og hans datter, Geetas undervisning flere gange i deres hjemby Pune, øst for Mumbai, en by med 5 millioner indbyggere, hvor jeg har boet sammenlagt halvandet år fra 1992-2008.

Iyengar yoga er en af de mest populære yogaformer i USA, hvor man tidligere sagde hver 5. yogaskole var en iyengarskole, hvilket ikke er blevet mindre med tiden. Iyengaryogalærerne skal helst hvert år tilbage til Indien på skolen og videreudvikle sin egen praksis, hvilket medfører, at det er en indisk og alligevel international yogaskole med bl.a. mange amerikanske elever og op til 3 års venteliste.

Iyengars ret tekniske yogaform har tiltrukket handicappede og andre fysisk udfordrede yogaaspiranter, der som mesteren ville ha sagt: har fysiske ubalancer, der skal rettes op.

Iyengar var den første til at introducere de såkaldte ‘props’, værktøj mest kendt som klodser og bælter til at justere kroppen i yogastillingen, så den mindre smidige elev fx kan nå gulvet og derved bedre slappe af.

på skolen anvendte han alt muligt for at demonstrere, hvordan man kan justere de enkelte stillinger og jeg husker bl.a. hvordan han med to tove spændte et kosteskaft rundt om benene på en stakkels yogi i shavangasana, skulderstand, så vedkommende rigtigt ku mærke, hvordan benene burde forblive strakte og kroppen lodret, hvilket har givet stillingen, shavanga=lodret sit navn.

Iyengar mente, at de fleste fysiske ubalancer kan rettes op!

han var selv det bedste eksempel, vokset op konstant syg, stemplet som et svagt barn og nærmest opgivet af den medicinske verden.

med hatha yoga fik Iyengar et velfungerende liv med en superstærk og ufattelig smidig krop og fra at være krøbling blev han til en af de største og mest inspirerende hatha yogamestre, verden nogensinde har set.

hans bog, Light on Yoga, er læst og anerkendt af yogier i hele verden og har været min egen tro følgesvend gennem snart mange år. billederne i bogen af de mange avancerede asanas mestrer Iyengar til fulde, hvor han igen og igen kun kan vinde os dødelige yogiers dybe beundring og respekt.

han sætter hvis nogen en standard for, hvad vi mennesker er i stand til og hvilke muligheder vi har med den menneskelige krop.

da vi i yogaens verden ikke bruger grammies eller hånd- og fodaftryk i stjernernes Hollywood, fik han istedet opkaldt en stjerne efter ham.

på nær en kort periode, da Iyengar var i firserne, praktiserede han yoga hver eneste dag indtil det allersidste…

dette kan end ikke Pattabhi Jois, den seje ashtanga yoga far, som osse var kommet over på den anden side af de 90 og som døde for blot få år siden, prale af!

Iyengar var og er stadig en lysende stjerne, et lys i mørket, der minder os andre om at gøre vores bedste og skinne som vi alle hver især kan med hver vores indre guddommelige gnist…

selvom hans tilgang til yoga virkede meget teknisk og som en meget fysisk fortolkning af yoga, blev han ved med at gentage yoga means union, og han refererede gerne til filosofien bag med de 8 trin og kan efter sin død citeres for mange kloge ting, han har sagt om yogaens egentlige formål…

It is through your body that you realize you are a spark of divinity.”

― B.K.S. Iyengar



årets yogini

yogier og guruer Posted on 07 Jun, 2015 21:31

som at komme hjem

med sit skønne positive væsen lyser og skinner Elizabeth åbenbart så meget, at hendes omgivelser bliver inspireret til selv at starte på deres egen yogavej og hun har spredt yogabølgerne mere end de fleste…

Elizabeth har i en travl moderne hverdag brug for en pause, hvor hun ikke er mor, hustru, søster, datter, veninde, kollega, ansvarlig på jobbet og selv hundeejer, der er en rolle der medfører et ansvar.

yoga er at gi slip på alle de roller og i en stund glemme alle andre og alt andet for at sætte sig selv i første række!

Elizabeth har set lyset og oplever yoga som at komme hjem og finde fred indeni.

at fred overhovedet kan opleves midt i denne stressede, turbulente og krævende verden!!!

læs mere om årets yogini 2014 her



« PreviousNext »