yogaliv

Hanuman

En ung pige ved navn Anjana blev forbandet til at tage form af en abe, indtil den dag hun ville føde en Gud. Så hun bad hver dag til dette barn, og endelig hørte guderne Shiva og Parvati hende og beordrede Vayu, vinden gud, at yde hende denne guddommelige graviditet. Således blev Hanuman født med form af en abe og beføjelser af en Gud.

En dag, da Hanuman stadig var ung, var han lege udenfor i gården. Ud af øjenkrogen så han et glimt af gult og tænkte: “mmmm … en mango” Og ganske rigtigt, da han kiggede op i himlen, så han en lysende gul bold – solen – og han tænkte ved sig selv: “Det er den største, juciest mango nogen abe nogensinde har set!”. Så Hanuman rejste mod solen, fast besluttet på at tage en bid af denne mest perfekte af alle mangoer.

Men da Hanuman nærmede sig solen, afbrød han planeten Rahu, som også var på vej mod solen i at forårsage en solformørkelse. Hanuman fløj ude af kontrol, kolliderede med Rahu, som blev overbevist om, at Hanuman forsøgte at tilrane sig sin plads i kosmos! Rahu løb til Indra, himlens herre, for at klage. Og så tog Indra et lyn og kastede det på Hanuman, som blev slået tilbage til Jorden og brækkede sin kæbe. Da Vayu så, hvad han havde gjort mod sin søn, blev han meget ked af det og trak sin vind væk fra verden. Men uden vind, visner verden, så den store Gud Brahma greb ind. For at gøre det godt igen, helbredte Brahma Hanumans brækkede kæbe og gav ham evigt liv. Alle de andre guder tildelte på samme måde Hanuman særlige beføjelser og beskyttelse.

Der var imidlertid en enkelt ‘catch’. Hanuman ville ikke huske hans særlige beføjelser, indtil uvidende om sine magiske beskyttelse, at han forsøgte at udføre en handling af stor uselviskhed, som ville få ham til at huske hans sande natur. Indtil den dag ville han leve i uvidenhed om sine evner.

Så Hanuman voksede op uvidende om sine magiske kræfter. Han studerede hårdt, beherskede alle skrifterne og blev snart en hengiven elev af ​​Lord Rama. Den dag, da den frygtelige dæmonkonge Ravana kidnappede Ramas højtelskede hustru, Sita, lovede Hanuman straks at hjælpe Rama og komme Sita til undsætning og med en hær af aber drog han ud for at finde Sita og fortælle Rama om hendes opholdssted. Aberne rejste langt i deres søgen efter Ravana, blot for at komme til et stort hav, der adskilte Indien fra Ravanas kongerige, Lanka. At se havet gjorde Hanuman modløs – hvordan kunne han krydse det? Men han havde lovet Rama at prøve og var dermed parat til at påtage sig dette umulige kunststykke. At se hans virkelig uselviske hengivenhed, mindede en af ​​Hanumans ledsagere ham om hans sande kræfter – og Hanuman, bevidst vågnet op til sin sande natur, gjorde det store spring over til Lanka og satte dermed en kæde af begivenheder i bevægelse, der ville føre til Sitas redning og Ravanas ødelæggelse. Dette eventyr er et af børnenes absolutte favoritter og kendes fra Ramayana’en.

~~~~~~~~~~~

Symbolikken i denne “catch” er nøglen til Hanumans fortælling.

Aben er et symbol for det menneskelige sind – der ligesom Hanuman kan være hurtig og fræk, let distraheret. I det hinduistiske verdensbillede lever vi som mennesker alle i en tilstand af glemsomhed af vores sande natur, som er ren, ædel og guddommelig. Hanuman er en Karma Yogi – han handler ikke for sit eget bedste, men er hengiven overfor alt, hvad han gør til et højere ideal, aldrig egne ønsker eller søgen efter belønning. Denne historie fortæller os, at ved at træne vores sind og handle uselvisk – ved at dedikere vores handlinger til en højere ydelse, kan vi erindre vores egen glemte natur.

Dejligt at være tilbage på bottle beach med sand mellem tæerne…
Og så er det tid til eventyr 🙂
Jeg har for snart længe siden lovet at fortælle historien om, hvordan ørnen Garuda kom til verden… her kommer den:

Garuda er den mytiske ørn, som Hanuman flyver hjem med Sita på efter, at han har reddet hende fra dæmonkongen Ravana.

Garudas far sage Kashyap, var en kendt rishi, der betyder en, der kan se uden øjne og sammen med shrutierne, der betyder dem der hører uden ører, fik nedfældet Vedaerne efter at ha oplevet fortællingerne i åbenbaringer.

Sage Kashyap er anset som far til devaer, slanger og fugle. Men han ville gerne ha flere børn og tilkaldte sine to koner, Kadru og Vinata.

Han spurgte først Kadru, hvor mange børn hun ville ha. Hun var stolt af at være den første han spurgte og tænkte straks, at hun ville ha flere børn end Vinata og sagde, hun gerne vil ha 1000 modige sønner.

Han vendte sig så over mod Vinata og stillede det samme spørgsmål. Hun svarede, at hun blot ønskede sig to sønner, men som var stærkere end alle Kadrus 1000 sønner tilsammen.

Sage Kashyap ville lave en yagna-ceremoni for at få flere børn og hvordan Kashyap fik Indra og de andre rishier til at skaffe det helt særlige træ i skoven til de 2 forskellige ceremonier er en lang historie i sig selv…

Han kommer tilbage efter den færdiggjorte yagna med 1000 æg til Kadru og 2 æg til Vinata, som får at vide hun ska være ekstra tålmodig, hvilket viser sig at være en svær prøve. Da Kadrus 1000 æg for længst er blevet udklækket til 1000 slanger, kan Vinata næsten ikke vente mere og forsøger at pille skallen af det ene æg og kigger ind på en smuk lilla men ufærdig søn.

Hun kan ikke tilgive sig selv og det bliver ikke nemmere, da den ufærdige søn, Aruna nedkalder en forbandelse, så hans mor vil blive tjener resten hendes liv med mindre hun er tålmodig med hans lillebror, der kan sætte hende fri. Aruna flyver ud til solen og siges at blive det, der skærmer mod de stærke solstråler og giver den lilla nuance ved solopgang og solnedgang.

Vinatas tålmodighed bliver udsat for en stor prøve og hun gør alt for at beskytte og udklække sit æg. I den lange ventetid er hun en dag ude og gå tur med Kadru, hvor de ser Indras flotte hest. Vinata udbryder: sikke en flot kridhvid hest, hvortil Kadru siger: den var ikke helt hvid for den havde en sort hale! Inden Vinata når at tænke sig om, har hun indgået et væddemål om hestehalens farve.

Da Kadru kommer hjem til sine sønner, fortæller hun dem om væddemålet og de siger: jamen hestens hale ER hvid! Kadru tvinger sine sønner til at vikle sig rundt om hestehalen, så den på afstand ser sort ud og narrer på den måde Vinata, som må tage sin straf som Kadrus slave.

Vinata flytter ind til Kadru som tjener og da ægget derfor udklækkes i Kadrus hjem, ses barnet også som tjener af huset. Men lille Garuda bliver født med et menneskes krop udstyret med en ørns hoved, næb, vinger og klør og vokser sig snart kæmpestor og stærkere end nogen.

Hvordan Garuda kæmper mod sine halvbrødre, naga’erne og får sin mor ud af fangenskab er en helt anden historie…

kinesisk nytår er stadig den vigtigste helligdag i Kina og for alle de mange buddhister, der lever udenfor Kina ikke mindst her i Thailand.

nymånen var i følge månekalenderen helt nøjagtigt 0:47 dansk tid og dvs kl. knap 7 imorges lokal tid, men alligevel hørte vi allerede i går aftes fyrværkeri selv her på bottle vores ellers så stille bugt og fornemmede, at der var flere, der var begyndt at fejre nytåret.

denne nymåne i februar er nemlig starten på et helt nyt år bestående af 13 måner.

hvert år er dedikeret et dyr – denne gang er det geden.

dvs i dag slutter hestens år og geden tar over…

efter geden kommer aben, hanen, hunden, grisen, rotten, oksen, tigeren, haren, dragen og til sidst slangen, inden det igen er hestens tur…

hvert år er kendetegnet ved dyrenes egenskaber, som personerne der er født i året i følge filosofien bag har tilfælles.

kinesisk astrologi er baseret på astrologiske samlinger, der er fundet og stammer helt tilbage fra Shang dynastiet i det 14.århundrede velatmærke FØR kristus. men dengang var kalenderen ikke statisk og blev sat og varierede i forhold til, hvilken kejser, der havde magten.

den kinesiske kalender var en kompleks tidsberegning ligesom mayaernes kalender. dens parameter var sat i forhold til månens faser såvel som solhverv og forårs- og efterårsjævndøgn.

yin og yang, de modsatte men osse komplementære principper, der tilsammen skaber balance, styrede grundlæggende kalenderen sammen med den kinesiske zodiak, cyklussen af de 12 tegn i forbindelse med solens vej gennem kosmos.

denne særlige dag i dag fejres med ceremonier, hvor forretningslivet lukker ned og familierne er sammen.

hjemmene renses for “huiqi,” eller ‘uhensigtsmæssige energier’, som måske er blevet ophobet i det gamle år. rengøringen er grundig for den skal helst glæde guderne så meget, at de får lyst til at komme ned fra himlen. rituelle ofre af mad og papirikoner bliver sat foran husguderne samt dedikeret til bortgåede forfædre.

ønsker og lykkebringende beskeder blev tidligere mejslet i sten/skrevet på træ (i starten af 90’erne brugte man stadig træ i Japan, da jeg besøgte Nara) og senere som smuk kaligrafi på mere moderne papyrusruller og papir.

dette blev fulgt op af fyrværkeri i form af firecrackers som pudsigt nok og netop derfor på dansk kaldes kinesere; altså ikke for synets skyld men udelukkende pga larmen netop for at skræmme onde ånder væk!

det er iøvrigt stadig hensigten med de mange lydeffekter i buddhisttempler, men osse hinduisttempler, hvor klokkerne effektivt fjerner al tankevirksomhed og bogstavelig ringer tankerne væk.

men noget af det vigtigste af alt er at samles om at spise et kæmpe festmåltid, hvor den sidste ret var fisk, der symboliserer overflod og derfor ikke bliver spist. de første fem dage efter nytår spiste man traditionelt lange nudler, der symboliserer langt liv.

på den 15. og sidste dag af nytåret lavede man traditionen tro runde dumplings, der havde form som fuldmånen. her deltog alle i madlavningen og gjorde sig umage i at forme perfekt runde dumplings, der blev spist ved solnedgang inden man sammen i stilhed oplevede fuldmånen komme frem på himlen.

siden 1996 har den kinesiske regering givet befolkningen en uges ferie kaldet springholiday i forbindelse med nytåret, så de stadig ihukommer deres tradition.

men de har jo siden 1912 fulgt den gregorianske kalender og fejret nytår sammen med os!

i modsætning til thaierne, der på flere måder kan ses som mere traditionsbundne og lever mere med de oprindelige regler end de andre, måske fordi de som det eneste land i Østen ikke har været under indflydelse af en fremmed kolonimagt?

som det eneste land i hele verden er man i Thailand ikke i år 2015, men derimod år 2558 og skifter årstal fra i dag på den nye måne…

læs mere på bloggen om det her

Mara

…mareridt stammer derfra, som i gamle dage osse kaldtes, at det rider mig som en mara…
her kommer historien om dødsguden Mara, osse kaldet Yama…

vinterhalvårets yogaferier er slut og det er nu tid til at holde min egen årlige ferie.
for selvom jeg har verdens bedste job, kan det stadig være rart engang imellem IKKE at sku noget…

jeg er taget tilbage til Indien og landet i Bodhgaya – byen hvor Buddha mediterede under boddhitræet og udstod de sidste prøvelser mod oplysningen.

Bodh gaya er en hellig by og et must at opleve for alle jordens buddhister, hvilken inkluderer en del lande, der her har lavet hver deres tempel/stupa flere med tilhørende klosterskole – Tibet, Bhutan, Japan, Taiwan, Kina, Laos, Bangladesh, Srilanka, Myanmar, Sikkim, Thailand, Vietnam, Nepal og Indien.

det medfører, at byen er fyldt med op til 26 meter høje buddhastatuer og kunstfærdige templer med Mahabodhi templet i midten. dette tempel er bygget rundt om det ældste boddhi-træ summende af mediterende og messende buddhister, der forsøger at komme så tæt på vajrasana (diamanttronen, fordybelse følger) og laver bedefald fra tidlig morgen til sen aften.

da jeg fløj fra Thailand, blev jeg spurgt, hvorhen rejsen gik og fik usædvanligt positive reaktioner, når jeg svarede Bodhgaya, som ALLE kendte omend thaierne kalder det Buddhagaya.

Buddha, Bodhgaya og boddhitræ er opkaldt med samme oprindelse bodh, der betyder bevidsthed og tit oversættes som opvågnen.

situationen er skildret og malet som en af buddhisternes yndlingsmotiver, hvor dette er min favorit fra Myanmar, som viser Mara ridende på en elefant, der forsøger at først friste og dernæst skræmme Buddha, der sidder upåvirket i meditation – samadhi.

Mara er en mytologisk religiøs figur i buddhismen. Mara er beskrevet som både dødsgud og dæmonen, der fristede Gautama Buddha under hans meditation i skyggen af boddhi-træet. Buddha modstod mentale visioner af erotiske kvinder, der ifølge andre kilder kunne være Mara’s egne døtre. Mara’s generelle opgave var at forhindre mennesker i at meditere og derved opnå oplysning.

der er mange fortællinger og fortolkninger om Mara, der sendte sine smukkeste og mest forførende døtre for at forstyrre Gautama i sin meditation.
da det ikke virkede, sendte Mara en hel hær af monstre for at angribe ham.

men Siddhartha, som Buddha blev kaldt, sad stadig stille og uforstyrret…!

Mara påstod, at tilstanden af oplysthed tilhørte ham og ikke den dødelige Siddhartha. Mara’s monsteragtige soldater skreg i fælles kor: “jeg er hans vidne” – Mara udfordrede Siddharta og sagde: “hvem vil tale for dig?”

Siddhartha rørte jorden med sin højre hånd og jorden tordnede: “I bear you witness!” – så Mara forsvandt. og da morgenstjernen lyste ved solopgang, opnåede Siddhartha Gautama oplysning og blev til Buddha, den der er vågen.

weekendens retreat på villa fjordhøj var som altid den rene forkælelse og de fine spa faciliteter blev nydt i fulde drag…

jeg holder detox workshops gennem sommerhalvåret med forskellige naturlig hud og tandpleje, hvor programmet næsten altid består af en stille olietygning i stearinlysets skær i det romerske bad.

denne gang viste jeg desuden en naturlig tandrensning med teatreeolie, der fjerner tandsten og plak, hvor Susanne, der havde været med mig på en sundhedsdag i 2004, fortalte, at hun havde brugt teatreeolie lige siden og på den måde holdt tandstenen væk.

sidste efterår valgte jeg at demonstrere, hvordan man kan lave sin egen tandpasta ud af kokosolie og natron.
en opskrift havde floreret på facebook og der var efterhånden så mange, der havde anbefalet det, at jeg selv måtte afprøve det.

først var jeg ret begejstret – men siden er jeg kommet i tvivl om hvorvidt det virk’li ER godt!?!

natron er nemlig et skrapt middel, og der er efterhånden flere og flere, der holder op med at tilsætte tvekulsurt natron i deres hudplejeprodukter. Tvekulsurt natron er paradoksalt nok pH12 og derved noget af det mest basiske, der findes på markedet.

min polske veninde, Libby, som er 3.generation på en gård med urter og produktion af naturlig hudpleje, har bekræftet, at natron, osse kaldet natriumbikarbonat er fjernet både fra deres tandpasta og hudpleje.

der er nemlig flere, som har meldt tilbage, at de efter at være begyndt med den hjemmelavede kokostandpasta har tabt deres forholdsvis nye plastikplomber. det er ikke lige til at finde en logisk forklaring på, specielt ikke fordi de gamle amalgamplomber alle var intakte, så det ku virke som om natronen går i forbindelse og nærmest opløser plastikplomberne…?!

jeg er derfor holdt helt op med at bruge kokostandpasta med natron på mine kurser eller i min egen tandpleje og vil i stedet for at anbefale det tværtimod advare mod brugen af det!

i stedet vil jeg anbefale, at man anvender en neutral oliven sæbe, hvor den våde tandbørste gnides et par gange op og ned på sæben og man børster tænder som man plejer og vil snart mærke, at det efterlader tænderne renere end nogensinde.

hvis det lyder for ‘naturligt’, så har man osse muligheden for at købe ayurvedisk tandpasta af producenten, Himalaya herbal toothpaste.

men undgå for alt i verden fluortandpasta –
se denne video om, hvorfor og hvordan man begyndte at tilsætte fluor HER

den sidste information med advarsler i nyhederne om tilsætningsstoffet triclosan i bl.a. Colgates total, har ikke gjort tilliden bedre til de forskellige produkter, vi finder på hylderne!