Inspireret af oplevelser på vores skønne yogaferier i Sougia på Kreta, hvor Roxanne bager carob cookies hver onsdag og hvor flere har både plukket og smagt carob for allerførste gang. Da carob er oplagt i et yogisk køkken, men (endnu) ikke er at finde i min urtebog, balance med urter, en yogi’s husapotek, så har vi i dette blogindlæg gæsteredaktøren Trine Vesteraa til at fortælle…:
CAROB, johannesbrød (ceratonia siliqua)
Først og fremmest hedder carob også Johannesbrød og stammer fra Johannesbrødtræet (ceratonia siliqua), som særligt dyrkes i Middelhavsområdet med Spanien som største producent. Carob har en sød smag og bruges ofte i stedet for kakao. Det er væsentllig sødere, og jeg synes nu ikke det smager helt ligesom kakao, men alligevel har det sin berettigelse som kakaoerstatning. På grund af sødmen skulle det kunne nedbringe sukkermængden i bagværk. Det kræver nok det er en chokoladekage man er i gang med, og noget af kakaoen så erstattes med carob. Nogle mener, at sukkermængden kan nedsættes til det halve.
Historisk er der beretninger tilbage fra f.Kr, der fortæller om, at carob har været brugt til dyrefoder, som mad til fattige og at græske og romerske læger har gjort brug af planten. Navnet Johannesbrød stammer fra Biblen, hvor Johannes Døberen spiste det, da han opholdt sig i ørkenen.
Ernæringsmæssigt er der flere fordele ved carob. Carobbælgen indeholder fibre som pektin (vandopløselig) og lektin (uopløselig), som kan binde skadelige stoffer i tarmen og føre dem dem afføringen ud. Carob indeholder bl.a. en del calcium og mindre mængder B1, B2, B3 og B6. Det indeholder modsat kakao ingen koffein eller oxalsyre. Oxalsyre kan forhindre optagelsen af calcium, derfor er det optimalt at der ingen oxalsyre er i carob. Carob har tilsyneladende god indvirkning på fordøjelsen.
Derimod indeholder carob meget naturligt sukker og er derfor en kulhydratrig fødevare. Der er mindre protein og fedt i carob end i kakao, som carob ofte sammenlignes med. Tallene variere – her oplyses 40 g. kulhydrat, 4,6 g. protein og 0,65 g. fedt og her oplyses 89 g. kulhydrat, 5 g. protein og 1 g. fedt alt sammen på. 100 g. Altså stor variation i kulhydrat.
Kerner fra johannesbrødfrugten kan males til mel – johannesbrødkernemel, som er glutenfrit og kan bruges til bagning. Det bruges også som stabilisator og fortykningsmiddel i levnedsmiddelindustrien. Det bruges desuden til at komme i modermælken/erstatningen, hvis små børn gylper meget. Mælken bliver mere tyktflydende og løber derfor ikke så let tilbage til munden.
Den knuste carob, jeg har købt, kan spises som den er og smager rigtig godt. Den er meget sød og skal ikke spises i store mængder pga. det store kulhydratindhold. Men nogle stykker blandet med lidt nødder, er nu meget lækkert. De knuste stykker kan bruges til at lave te af. Man skal koge et par spiseskefulde med et krus vand i ca. 15 minutter, og så får man den dejligste, søde te med karamelsmag -mums. Nok heller ikke noget, der skal drikkes i litervis, da sukkeret under kogningen må trænge ud i vandet.
Siruppen er selvfølgelig også noget sødt stads, men det har en lækker smag. Det er ligeledes noget, der skal bruges i små mængder fx blandet med olivenolie til en salatdressing, blandet med tahin og smurt på brød eller en lille sjat over is eller yoghurt.
Siruppen har jeg ikke set herhjemme, men de knuste stykker kan fås ved Natur Drogeriet – dog ikke øko.
Mere på http://www.trinevesteraa.dk/…/191-carob-hvad-kan-det-bruges…
trække vejret og komme ud af hovedet og ned i kroppen…
når du ved, hvor du vil hen – er det nemt at finde vej!
vi trækker stikket og holder stilhed fra mandag aften, når vi siger godnat til lørdag morgen, hvor vi efter morgenyoga bryder stilheden med et fællesaum.
vi kommer da også igennem flere dyr på sådan en 2 timers lang yogaklasse, som de ‘klassiske’ hunde, katte, slanger og kobraer, harer, skildpadder, kameler, sommerfugle, svaler, svaner og ørne for at nævne nogen af de mere almindelige…
som når hunde og katte strækker sig, kobraer og slanger bevæger og løfter sig med deres core/kernestyrke…eller fx skildpadden, der finder ro inde i sit skjold og trækker vejret langsommere end nogen anden – og derfor også lever længere end de fleste…
gennem historien har vi på samme måde lært af dyrene, når det gælder hvilke urter, de spiser og derved hvilke urter der er spiselige og hvilke vi skal undgå som er giftige.
Som i foråret, hvor bjørnene kommer ud af deres vinterhi og har særlig brug for næring men også udrensende kost og som en forårsrengøring søger specifikt efter ramsløg, der af samme grund hedder bjørneløg.
Denne lille plante er kendt for sine blodrensende antibiotiske egenskaber, og det ved bjørnen. Bjørne trænger i den grad at blive renset ud efter de mange måneder i dyb vintersøvn!
og her næste morgen
Jeg er meget taknemlig for alt det gode du Britt og alle i andre har givet mig. Der er ikke gået en dag hvor mine tanker ikke er gået til jer alle og vores ophold sammen. Det har været berigende, bevægende og en øjenåbner for mig. Det hele har sat sig i mig og jeg er nu først begyndt på alt dette nye gode. Jeg vender helt klart tilbage på et af dine retreats Britt, hvilken og hvornår må tiden og pengene vise. Det er første gang jeg har mødt en så autentisk og karismatisk underviser, som gør og er det du siger og praktiserer. 
