Blog Image

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

mind over matter

yogafilosofi Posted on 12 Jul, 2015 17:58

ønsket om at være hævet over alt det fysiske med kroppens begrænsninger og behov for at opleve fred indeni kan være så stort, at nogen bogstavelig talt vil gå gennem ild og vand…

en fakir, der sidder på søm og sluger spyd, ønsker sjældent kun at tjene til dagen og vejen – tværtimod viser det sig tit at være hans ønske at ku sætte sig udover det fysiske…

jeg har selv gået på glødende kul intet mindre end i alt 6 gange for at få bekræftet igen og igen, at det virkelig er mind over matter og at jeg i den forbindelse ikke mærker smerte…

her et billede fra dagens festival, hvor murugan-devotees laver en manddomsprøve med at stikke spyd igennem kinder og indimellem tunge, både for at sætte sig udover smerten men oprindeligt osse for at holde mauna – læs mere om ritualet HER
umiddelbart ser det ud som om, at manden på billedet har fire arme, men hvis du kigger godt efter, så vil du se, at hænderne der er flettet om maven tilhører en anden mand, som går bag ham og holder ham efter piercingen og støtter ham gennem den 4 timer lange procesion…



i ashram

i kloster, ashram eller tempel Posted on 12 Jul, 2015 17:57

ashram kan oversættes som et sted, hvor man arbejder med sig selv…

generelt er det et vegetarisk, religiøst fællesskab, hvor man står tidligt op og reciterer de hellige skrifter, chanter bhajans = synger Guds navn, mediterer, beder, dyrker yoga og tilbringer kortere eller længere perioder i stilhed uden nogen form for kommunikation inkl. øjenkontakt = mauna.

på denne yogaferie har vi foreløbig besøgt to ashrammer, nemlig sivananda vedanta center i kardemommebjergene, samt amritapuri med en af de få nulevende guruer, Amritananda.

Amma har bygget sin ashram samme sted, som hun blev født, midt i den grønne backwater, der med 13 etages høje lyserøde bygninger med tilhørende lyserød bro over floden lyser op midt i alt det grønne som en kæmpe candyfloss.

indenfor murene på et meget lille areal findes to restauranter (indisk og vesterlandsk), cafe, isbar, butikker med malaer (bedekæder), en kostald, en fin have, hvor vi indtog frokosten se billedet, tempel og værelser, hvor der bor flere tusind mennesker, såkaldte devotees.

flere billeder fra turen gennem backwater her

de lever og ånder for Amma, der 4 gange om ugen fylder templet til satsang = møde i sandhed, hvor der chantes, så hele salen gynger og hvor der lines op til at få et knus af guruen. dette fortsætter i timevis, hvor man en ad gangen kommer op på scenen hen til Amma og får et kram…noget hun kan blive ved med at gøre i mange mange timer…og stadig ligne en blomst.

mange oplever en forvandling efter blot et enkelt kram, ændrer kurs og dropper karrieren – flere rejser rundt efter Amma på snart det meste af jorden, hvor hun besøger sine disciple og spreder sine kærlige bølger.

Amma er lissom hare Krishna-munke en form for bhakti-yogier, hvor bhakti står for kærlighed og hengivenhed, man særligt oplever gennem sang.

ens for alle ashrammer er, at man er anstændigt klædt på med skuldre og knæ dækket, overholder cølibat samt rygning, spiritus, kød og fx hvidløg og andre opildnende krydderier er forbudt.



Shadananam

eventyr og gudehistorier Posted on 12 Jul, 2015 17:52

flere af guderne har mange navne og hedder noget forskelligt afhængig af hvor vi er og hvilken symbolsk betydning, der bliver fremhævet.

Parvati og Shivas anden søn Murugan er den samme som Kartikeya og Subramanya, der er mere almindelige at støde på i sanskritbønnerne ved chanting i indiske ashrams.

han er legemliggørelsen af perfektion for det meste afbildet total gylden, hvorfor hans devotees bærer hans yndlingsfarve orange og gul/gyldne nuancer. Parvati gav ham det gyldne spyd kaldet vel for at ødelægge dæmonerne, der repræsenterer de negative tendenser i mennesket.

han står for kampen med lyset mod mørket og ses som den modigste leder i Guds hær. Læs mere om ham HER.

mens hans ene hånd bærer spydet, velsigner den anden hånd hans devotees – selv hans hænder viser modsætningerne med kampen mellem det gode og det onde…
alle guder er knyttet til et særligt dyr, som på engelsk kaldes deres vehicle/køretøj. Murugans er påfuglen, som står for at overvinde seksuelt begær og ødelægge dårlige vaner – dette er vigtigt at se i forbindelse med hans symbolske betydning, som står for en måde at opnå perfektion i livet.
Shadanana er endnu et af hans navne, der betyder, at han har 6 hoveder, hvilket han indimellem ses afbildet med – det repræsenterer de 5 sanser samt sindet, som man ser som kongen af sanser.
den overførte betydning er, hvis mennesket ønsker at lede sit liv godt gennem livets kamp, så må man være herre over de 6 dæmoner – kama/begær (sanselig nydelse/sex, nok bedst kendt fra kama sutra) – krodha/vrede – lobha/grådighed – moha/ignorance/uvidenhed – mada/stolthed (det engelske mad/madness oprindelse og det, de gamle grækere kaldte for hybris) og matsarya/jalousi/misundelse.

Marīci er en inkarnation i sindet. Marīci har seks sønner: Kāma, Krodha, Lobha, Moha, Mada og Mātsarya og først når alle seks sønner er døde, kan man slippe angsten – ‘man er befriet for den materielle forurening og kan genfinde sin sande guddommelige natur.’

Thaipusam er en fejring af dengang Parvati forærede Murugan spydet, vel – derfor er det mantraet : vel, vel, shakti, vel, som devotees chanter til ære for Shakti, der er et andet navn for Parvati og repræsenterer det feminine og legemliggørelsen, mens hendes mand Shiva er det maskuline og ånden.

hinduismens tre hovedguder har hver op til 1008 navne bedst kendt som Brahma, Vishnu og Shiva – de ses også som faderen, sønnen og helligånden, hvilket inviterer til flere historier med eventyrene bag den hinduistiske treenighed…