Blog Image

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

pause

på yogaretreat Posted on 27 May, 2019 15:34

pauser kommer ikke bare af sig selv – pauser skal skabes!

et øjeblik hvor du vælger IKKE at gøre, men bare være…
trække vejret og komme ud af hovedet og ned i kroppen

MÆRKE dig selv

mærke at det er forskel på at tænke og at være!

stille i dit eget selskab, lytte

komme hjem til dig selv!

det kan ske når som helst – hvor som helst

det er kun op til dig!

det sker når du holder op med at gøre – og bare er…!

når du gør, vil det aldrig ske!

for når du stopper op – og kommer hjem i dig selv, kan du først mærke, hvad der er det rigtige at gøre og hvilken vej du skal…
når du ved, hvor du vil hen – er det nemt at finde vej!


vi skaber pauserne på silent kloster-retreats på Mallorca

om foråret går vi bogstaveligt talt i kloster med dagen indrammet af meditativ yoga og mauna/stilhed på programmet.
vi trækker stikket og holder stilhed fra mandag aften, når vi siger godnat til lørdag morgen, hvor vi efter morgenyoga bryder stilheden med et fællesaum.

de fleste er med en uge, men flere to uger…de fleste for første gang, men flere har været med før – og booker som det sidste pladsen igen til næste år…
læs mere på min side HER


så det tid til at mærke to be or not to be, som human BEings not DOings?



room with a view sunset 21.1.2019

på yogaretreat Posted on 22 Jan, 2019 12:53


og her næste morgen



på retreat

på yogaretreat Posted on 27 Jul, 2018 04:44

Kære alle
Så kom jeg til tasterne 😊 tak for alle de gode tips, jeg har nydt at læse alle jeres beskeder 😊
Wow, sikke en oplevelse for krop og sjæl…

Jeg er meget taknemlig for alt det gode du Britt og alle i andre har givet mig. Der er ikke gået en dag hvor mine tanker ikke er gået til jer alle og vores ophold sammen. Det har været berigende, bevægende og en øjenåbner for mig. Det hele har sat sig i mig og jeg er nu først begyndt på alt dette nye gode. Jeg vender helt klart tilbage på et af dine retreats Britt, hvilken og hvornår må tiden og pengene vise. Det er første gang jeg har mødt en så autentisk og karismatisk underviser, som gør og er det du siger og praktiserer.

Tak for det og tak for jer 😊
Jeg ønsker jer en fortsat god sommer. Vi ses derude et sted 😉
Kærligst Gitte



yoga i lokalavisen

på yogaretreat Posted on 30 Jun, 2018 12:34

den lokale avis Vestsjælland i Sjællandske Medier bringer i næste udgave denne fine artikel af Solveig Hansen, en ikke helt almindelig journalist 😉

Kom hjem til dig selv med yoga…

Sommerferien kan for mange være mere hektisk end hverdagen, men med et yogaretreat med Britt på Villa Fjordhøj i Skælskør er der garanti for ro og fordybelse

Det kan være svært at finde åndehuller i en travl hverdag, men findes skal de – for ellers løber »batterierne« som bekendt for alt for mange tør for strøm.

I Skælskør ligger Villa Fjordhøj pittoresk ved Skælskør Fjord, og allerede her falder pulsen for de fleste besøgendes vedkommende.

Er man kommet for at dyrke yoga i selskab med yogalærer Britt Søndergaard, er der næsten garanti for, at ens puls falder yderligere i løbet af de par dage, som et yogaretreat typisk varer.

Flere gange om året rykker Britt ind på Villa Fjordhøj, hvor hun generøs på sine eftertragtede yogaretreats deler ud af sine erfaringer som yogalærer gennem mere end 30 år. Yoga hvor tempoet er sat, så alle kan være med både kropsligt, mentalt og menneskeligt.

En tiltrængt pause

Takket være Villa Fjordhøjs skønne faciliteter med egen badebro, sauna i vandkanten, varmvandsbad under åben himmel, romersk bad og prioritering af økologisk mad kan udgangspunktet ikke være bedre for en tiltrængt og genopladende pause i livet – sommer eller ej.

Et yogaretreat med Britt er ofte langt mere end yoga. Stilhed er altid en fast del. Det samme er forskellige workshop, hvor for eksempel olietygning eller mudderbad kan være på programmet.

Britt holder yogaretreats på Villa Fjordhøj over sommeren både den 17.-19. august og 7.-9. september – begge gange med det overordnede tema: »Yoga viser vejen tilbage til dig selv«.

Læs mere på Villa Fjordhøjs hjemmeside: www.villafjordhoej.dk, hvor også sommerens mange andre begivenheder på stedet er beskrevet. Og om Britt Søndergaard på www.meditativyoga.net



meditation i rismarkerne

på yogaretreat Posted on 04 Jan, 2018 02:12

en lille meditativ tur ud i rismarkerne er en del af programmet, når vi er på yogaferie her i Sydindien.
Kerala – direkte oversat kokos-landet – er den syd-vestligste stat i Indien meget tæt på ækvator med behagelige temperaturer året rundt og nat og dag lige lange.

her bor vi i Varkala, hvor jeg er kommet siden 80’erne og jeg kender flere skønne steder i området, som egner sig til en udflugt…
rismarkerne kan opleves som et stort fuglereservat fyldt med beostære, glenter, flere forskellige ørne, både ko og fiskehejrer, turkise kingfishers (Peters fine billeder)og indimellem rigtig mange grønne papegøjer…
de har netop denne nærmest neon grønne farve og passer perfekt ind i risen, som var det fuglefrø serveret i en kæmpe buffet..
ris er super sundt fyldt med B-vitaminer og mineraler, der virker vanddrivende og er godt mod oppustethed og ødemer – læs mere om ris på min urtehjemmeside HER
dette billede tog Mimi for et par år siden, hvor selv tyren viste sig at hilse venligtde sidste to smukke billeder taget i solnedgangen er fra udflugten i går 18.01-2018, hvor belysningen var særlig smuk <3
læs mere om yogaferien i Indien HER



2 yogini’er, feedback

på yogaretreat Posted on 27 Nov, 2017 05:13

efter weekendens retreat den 24.-26.november:

-Jeg er gravid i 7. måned (32 uger) og lige kommet hjem fra Britts fantastiske weekend-retreat på Villa Fjordhøj – og jeg kan ærligt sige, at jeg har det bedre end nogensinde før i min graviditet!
Alle de bækkensmerter, jeg før havde haft, som især plejede at komme snigende i løbet af eftermiddagen og blev slemme om aftenen, forsvandt fuldstændigt under opholdet.

Britts hold er ikke specielt for gravide, men eftersom jeg har dyrket en del yoga før, skrev jeg til hende på forhånd og spurgte, om jeg kunne komme med alligevel. Jeg havde læst om yoga-retreatet og syntes, det lød vidunderligt. Det kunne jeg heldigvis, og det er jeg utrolig glad for.

Vi var i alt 10 kvinder på holdet, hvoraf jeg var den eneste gravide, men det var ikke noget problem overhovedet. Under yogaen fulgte jeg præcis samme program som de andre. Men Britt var utrolig sød til straks at vise mig alternative øvelser, når de andre f.eks skulle ned at ligge på maven, uden at det krævede fokus fra de andre deltagere. Og de øvelser var simpelthen fantastiske for min krop.

Allerede efter den første 2 timers session fredag kunne jeg mærke en forskel – nemlig at jeg ikke havde ondt, da vi bagefter skulle spise. Jeg regnede så med, at smerterne i bækkenet ville komme dagen efter – men det gjorde de såmænd ikke. Tværtimod dyrkede jeg lørdag både 4 timers yoga, hoppede i sauna, var nede i fjorden og vinterbade, gik en lang, smuk gåtur på over en time under vores mauna (stilhed) – og hoppede i elverbadet om aftenen og kiggede på stjerner. Alt det uden at have ondt i hverken bækken eller lænd.

Udover de fysiske forbedringer i min krop, gør Britt også mirakler for det indre. Jeg hviler mere i mig selv og har fået redskaber til at blive i nuet. Og så er maden under hele opholdet i øvrigt også super lækker!

Jeg kan virkelig KUN anbefale Britts fantastiske yogini-retreat på Villa Fjordhøj, og jeg glæder mig allerede til at komme tilbage næste gang.

– Rikke
mere HER


Kære Britt.

Tusinde tak for alle de fine referencer og tak for din bog. Den er virkelig god, tilgængelig og spot on.

Jeg har virkelig nydt weekenden og ja et par dage mere, ville have været super fedt for at lande endnu mere.

Men det er også rart at mærke de små frø der er plantet og endnu engang en bevidstgørelse for mig om, at jeg skal huske mig selv og mine behov.

Jeg bliver jo glad i låget når jeg bliver fyldt op med kvalitet og top inspirerende input og guideing.

Jeg forsvinder dog ofte væk fra mig selv, fordi jeg har så mange ideer og intentioner på andres vegne.

Jeg skal virkelig huske at vælge MIG.

Jeg er helt oppe over alt det du har med dig. Som underviser og fysioterapeut er jeg blevet meget kritisk.

Men på det seneste er det som om gode situationer og veje bare er dumpet ned på min vej.

Som du siger, når vi giver slip, sker det helt af sig selv.

Der er helt klart en mening med jeg skulle lande på dit retreat. Jeg kendte dig ikke. Men hold nu op, alle dine paralleler til naturen, dyr og børn er lige i min ånd (som jeg ofte selv bruger som eksempler). Det er så overførligt og tilgængeligt. Og ja, vi skal tilbage….

Britt jeg oplevede en rar forløsning i min venstre skulder som har været irriteret fastlåst igennem mange år, tiltrods for min hypermobilitet.

Den har irriteret mig når jeg har ligget i haren.

Men da vi havde vores tredje YOGAseance oplevede jeg at den gav sig, den slap og gled på plads da vi gik fra ??? Kan ikke huske stillingens navn og gled tilbage i haren. Jeg mærkede virkelig en traktion i mit led og mine strukturer omkring. Og så lå jeg dér i haren uden der var noget der nev. Det var herligt.

Så Britt. Jeg håber ikke det er sidste gang jeg skal inspireres af dig. Ville gerne høre endnu mere om dine oplevelser og filosofien, jeg synes, det er så spændende. Jeg ville gerne endnu Mauna. Jeg vil og skal skabe mig det i min hverdag, jeg må gøre det for MIN skyld.

1000 tak for denne gang.

De kærligste hilsner fra Trine Elmshøj 🙏❤🕉️



stiv af syre

på yogaretreat Posted on 05 Aug, 2017 16:34

er vi stive af syre?
denne uge på Bornholm bragte trods kælenavnet solskinsøen både regn og sol…
nærmest traditionen tro som afslutning på endnu et skønt gourmet retreat hos mad-kunstneren Mimi, fik vi den flotteste regnbue torsdag aften.

det havde regnet det meste af dagen, hvilket når på retreat ofte medfører en lille regnvejrsworkshop.

denne gang valgte jeg at vise, hvordan man på 2 minutter kan lave en blid og alligevel effektiv tandrensning, der samtidig gør ens pH-værdi i munden mere basisk.

jeg bad alle om at medbringe tandbørsten og udstyret med lakmuspapir og 100 % økologisk æterisk teatree-olie mødte jeg op.
Susanne, der har været med mig på to tidligere retreats, har indført flere gode vaner i sin hverdag bla. olietygning og skiftet zendrium ud med ayurvedisk urtetandpasta, som hun tog med og lod de andre smage ved samme lejlighed…

inden tandrensning havde vi hver især fået en strimmel indikator-papir og testet vores spyts syre-niveau, der næsten for alles vedkommende var for surt under 7, som er neutralt.

spyttets enzym, amylase kan kun virke i basisk miljø helst 7,1 – 7,2 – det er her fordøjelsen starter og det er hele forudsætning for at nedbrydning af sukker/stivelse sker. de fleste tandpastaer og meget af det, vi kalder mad er syredannende.
kaffe, sukker og desværre en del særligt morgenmadsprodukter, som te, brød, ost, marmelade, muesli, smør og de fleste mælkeprodukter for at nævne nogle for de mest almindelige fødevarer er syredannende.

i modsætning til frisk økologisk frugt og grønt, honning og fx mandler, der er basedannende.

på trods af olietygning inden Mimi’s supersunde brunch med kefir og shots bestående af alt godt fra haven såsom bær, skvalderkål og andet ukrudt – var vi næsten alle stadig ‘sure’.

alle fik en enkelt dråbe teatree på tandbørsten og børstede tænderne grundigt og snart vendte de en efter en tilbage med et stort smil – det er helt vildt, hvor ren munden føles efter sådan en omgang!

tea tree-olie fjerner tandsten, plak, misfarvninger og alt det, vi helst er fri for, men er stadig skånsom mod emalje og gummer – faktisk bedøver og helbreder tea tree øjeblikkeligt blister, virker mod svamp (antimykotisk) og antibakterielt!
dette er årsagen til, at de mexicanske healere/curaderos, som vi besøger på vores årlige yogaferie i efteråret, anbefaler teatree på tandbørsten for at styrke immunforsvar ved inflammation ved at slå de dårlige bakterier ihjel – munden er fyldt med bakterier.

så der er flere grunde til at bruge teatree – vi fik syn for sagen ved efterfølgende igen at måle spyttets pH-værdi, som på alle nu var blevet basisk over 7.

måling af pH-værdi i både spyt og urin er en effektiv måde at se, hvordan det står til. så nemt – og noget alle på no-time kan gøre!
viden om syre og base er så vigtig, at det burde være noget, man lærte om i skolen…!

jeg vil bruge min fridag i dag mellem to retreats på at skrive om emnet og sætte det op på min hjemmeside til de, som ønsker at læse mere…



en regnvejrsworkshop

på yogaretreat Posted on 12 Jul, 2017 20:31

en lille regnvejrsworkshop

vi er 10 kvinder, der nyder at være på gourmet detox retreat på Møn.

flere gange har vi været ude og dyrke yoga i solen, men i dag ser det ud til at have tænkt sig at regne – sådan dauernregen – hele dagen lang.

vi havde allerede, som alle de andre morgener tygget olie, ét af de punkter, der er særligt ved denne uge med fokus på detox.

dagens olietygning foregår efter morgenyoga inden brunch. men efter brunch kunne jeg mærke, at der var stemning til en lille midtvejs-sharing, hvor vores talking stick gik rundt og alle fik mulighed for at dele, hvad de nu havde på hjertet.

pinden gik rundt og alverdens oplevelser blev beskrevet lige fra alt gjorde ondt af fysiske smerter, psykisk sårbarhed og indadvendthed til total lykkefølelse og ren salig i både krop og sjæl.

på foreløbig 3 døgn har vi allerede lært hinanden ret godt at kende med 4-5 timers daglig yoga og meditation, olietygning, tungeskrabning, 2 timers daglig stilhed samt fælles måltider som fungerer som små workshops om de råvarer maden er lavet af.

da regnen ikke så ud til at stoppe foreløbig, foreslog jeg en lille regnvejrsworkshop med naturlig tandrensning, der blev modtaget med begejstring.

alle gik op på hvert deres værelse og hentede sin tandbørste og kom ned igen spændte på, hvad der nu skulle ske…

først gik tea tree-olien rundt med beskeden om at dryppe en enkelt dråbe på tandbørsten.
dernæst fulgte min urtetandpasta, som ikke kun skummer på den rigtige måde, men som de fleste reagerer på ved at sige – mmm… hvor kan man købe den?

100% ren æterisk teatree ‘melaleuca alternafolio’ fjerner tandsten, plak, belægninger, men er skånsom mod emalje og tandkød og efterlader mundmiljøet basisk.(måling af spyttets pH-værdi bliver gjort i starten og slutningen af retreatet)

reaktionen er meget positiv for alle – wauw, tandlæge GO HOME – dette er meget bedre resultat end en tandrensning med ultra lyd…og noget rarere… 😉

notesbøgerne blev taget frem og der blev noteret teatree på listen til punkter af ting, man skal købe og huske at bruge i sin hverdag, når man igen er hjemme—



Next »