yogaliv

MAHA PUJA – den store ceremoni eller på thai, hvor de selv skriver:

Makabucha (maha = stor + puja = ceremoni) day comes from the day, when 1250 disciples gathered to listen to Buddha’s Dharma (dharma oversættes bedst med den enkeltes kald/vej) speech (ธรรมะ) after his enlightenment.

This day is a religious public holiday. Merit making ceremonies take place at temples. At night or afternoon time, candlelit processions happen. Monks and local people walk three times around the temple main building:

one time for Buddha

one time for the Sangha, i.e. Buddhist monk community

one time for the Dharma, i.e. Buddhist teachings

This candlelit procession is called การเวียนเทียนรอบโบสถ์สามรอบ.

Monks are holding a sacred thread and a candle.

Faithful Buddhist are holding a candle, incense stick or lotus flower.

siden sidste blogindlæg har jeg forladt det thailandske paradis og er igen tilbage i indien, hvor jeg er ankommet til bombay med et af verdens største slumkvarterer og flere desperate sjæle end de fleste steder.

ankomst kl 2 om natten med taxa gennem gader, der aldrig sover fyldt med hunde, køer og børn, der har vendt op og ned på dag og nat…en by, der i løbet af døgnets 24 timer ikke er stille blot et øjeblik.

sikke en kontrast!

at jeg vågnede op til Shivas fødselsdag, maha shivaratri gjorde ikke oplevelsen mindre – denne nymåne, shivamoon, er den eneste nat, hvor Shiva sover og hvor vi andre derfor ikke må sove…

shivaratri er en af hinduernes største helligdag, noget jeg har fejret nu 7 gange i indien, 2 gange i ashrammer og bl.a. i hinduernes hellige by, varanasi der havde tempelmaraton, hvor de løb gennem gaderne og besøgte 7 af de vigtigste shivatempler i byen

læs om sidste års shivaratri på http://www.yogaferie.net/side29.html

det kan nok være indien og ikke mindst bombay er beskidt, støjende og en god test for den indre fred og ro – men landet er og blir min øjesten…

…kan se slum med blikskure fra mit hotelvindue, hvor ungerne spiller cricket mellem køer og affald…ved det blir en ægte, ærlig og tilbage til nuet rejse, jeg skal på her de næste 6 uger…

Holi – een af de helligste...

denne fuldmåne mellem tirsdag den 26. og onsdag den 27.marts fejres i indien som en af de vigtigere helligdage og er kulminationen på op til 16 dage og minimum 4 dages fejren af forårets kommen (de fleste steder siden ekadashi = den 11. dag i månens cyklus)

ordet Holi stammer fra “Holika”, søster til Hiranyakashipu.

festivalen Holi fejres på grund af en historie i den gamle hinduistiske religion. I Vaishnavism er Hiranyakashipu den store konge af dæmoner, og han havde fået en velsignelse af Brahma, som gjorde det næsten umuligt for ham at blive dræbt. Den velsignelse gør, at han ikke kan slås ihjel “i løbet af dagen eller natten, inde i hjemmet eller udenfor, ikke på jorden eller i himlen, ej heller af en mand eller et dyr, hverken ved astra eller af Shastra”.

derfor blev han arrogant og overfaldt himlen og jorden. Han forlangte, at folk holdt op med at tilbede guderne og istedet skulle vise sin respekt til ham.

ifølge denne tro var Hiranyakashipu egen søn, Prahlada, en hengiven (devotee) af ​​Vishnu. På trods af adskillige trusler fra Hiranyakashipu fortsatte Prahlada sine bønner til Vishnu.

han blev forgiftet af Hiranyakashipu, men giften blev omvendt til nektar i munden.
han blev beordret til at blive trampet ned af elefanter – men forblev uskadt.
han blev sat i et værelse med sultne, giftige slanger og overlevede.
alle Hiranyakashipu forsøg på at dræbe sin søn mislykkedes!

til sidst beordrede han den unge Prahlada til at sidde på et bål i skødet på Holika, dæmonens søster, som heller ikke kunne dø, fordi hun havde modtaget en velsignelse, der forhindrede hende i at blive brændt af ild.

Prahlada accepterede sin fars ordrer og bad til Herren, Vishnu om at holde ham i sikkerhed.

da branden startede, så alle til deres forbløffelse, at Holika brændte til døde, mens Prahlada overlevede uskadt.

Prahladas frelse og afbrænding af Holika bliver fejret som Holi med et fyrværkeri af farver, der smides op i luften og kastes over hinanden med stor morskab for inderne…

De fleste hinduer kender historien ‘Churning the ocean of milk’, der beskriver kampen mellem det onde og det gode. Mandhara bjerget symboliserer manu = sindet og dhara = koncentration kendt fra yogaens 6. trin, dharana. Bølgerne symboliserer som altid tankerne og den store slange, Vasuki, står for begæret, som kontrolleres og i fællesskab bliver brugt til at kærne havet af både asuraerne (dæmonerne) og devaerne (halv-guderne).

Engang, da asuraerne kæmpede imod devaerne, var devaerne ved at tabe og henvendte sig til Brahma for hjælp. Brahma fortalte dem, at de skulle spørge Vishnu …
Vishnu fortalte devaerne, at de måtte prøve at kærne mælkeoceanet – churning the ocean of milk, som er en kendt historie indenfor hinduismen – for at skaffe Amrita, som på dansk er bedre kendt som ambrosia, den guddommelig nektar, der gør guderne udødelige. Til det formål måtte de først smide forskellige urter og planter i mælkeoceanet og derefter kærne havet ved hjælp af Mandharabjerget og slangekongen Vasuki.

Devaerne skyndte sig straks til oceanet og med Vishnus hjælp brugte de bjerget som kærnestav og slangekongen Vasuki som reb, men de måtte snart sande, at de ikke kunne kærne oceanet selv og havde brug for hjælp. Vishnu fortalte dem, at de blev nødt til at søge hjælp hos asuraerne, og at de måtte være forsigtige, men Vishnu forsikrede dem om, at asuraerne ikke ville få fat i amritten.

Slangekongen Vasuki snoede sig rundt om Mandharabjerget og devaerne tog fat om dens hale, mens asuraerne tog fat om dens hovedende. De prøvede så sammen at kærne, men det endte med, at bjerget sank til bunds i oceanet. Derfor tog Vishnu form som skildpadden Kurma, der støttede bjerget på dens skjold, så devaerne og asuraerne kunne begynde at kærne oceanet igen.

Efterhånden som de kærnede, opstod der først gift fra oceanet. Devaerne bad Shiva om hjælp, og Shiva tog giften og drak det hele for at redde verden fra giftens ondskab. Shivas kone Parvati holdt om hans hals, så han ikke kunne sluge giften. Derfor er Shiva ofte set afbildet med en blå hals og kaldes derfor også for ”Neelakanda”, der betyder den blåhalsede. Efter giften dukkede der rigdomme op fra havet – juveler, guld, ønske-opfyldende ko og selveste gudinden Laksmi, som Vishnu tog til hustru, men det stoppede ikke devaerne og asuraerne med at kærne videre.

Asuraerne stjal ambrosiaen i samme øjeblik den kom til syne. Da Vishnu så dette, tog han form som en forførende smuk kvinde kaldet Mohini. Uden at ane Vishnu var Mohini, blev asuraerne helt betaget og bad hende om at skænke ambrosia op til dem.

For at gøre dette stillede Mohini et krav, der lød, at de ikke måtte stille spørgsmål til hendes handling, hvad end det måtte være. Asuraerne accepterede hendes krav, da de stadig var fortryllet af Mohinis charme og skønhed.

Mohini beordrede dem til at gå i bad og derefter stille sig op i en kø. Devaerne blev også beordret til at stille sig op i en kø. Derefter begyndte Mohini først at servere ambrosia til devaerne.

Asuraerne blev utilpas, men de forblev stille, da de havde lovet ikke at stille spørgsmål til Mohinis handlinger. Da den sidste deva havde fået ambrosia, var der ikke mere tilbage til asuraerne.

Derefter forvandlede Mohini sig til Vishnu, og det gik nu op for asuraerne, at de var blevet snydt. De krævede af Vishnu deres andel af ambrosiaen, men Vishnu smilede bare af dem og fløj væk på ørnen Garuda.

Asuraerne begyndte derefter at angribe devaerne, men devaerne havde genvundet deres oprindelige styrke, så de sejrede over asuraerne, som blev nødt til at flygte.

På Brahmas anmodning stoppede Indra fjendtlighederne og tog tilbage til sine riger med devaerne.

På den måde genoplivede og genoprettede Gud den tabte styrke af dem, der var retfærdige og som søgte tilflugt i ham, og pacificerede dem, der var aggressive og uretfærdige og som ikke troede på ham.

Churning the ocean of milk er afbildet overalt i Angkor Wat, hvor de mange broer over voldgravene ind til de enkelte templer ved ankomst forestiller asuraer på højre og devaer på venstre hånd af broen. Alle trækker i slangen og pisker havet ind mod midten, templet, der symboliserer Mandhara bjerget, også kaldet Meru, der anses for at være centeret for alle universer og hvorfra guderne stammer.

Selv i Bangkoks nye lufthavn har de opført en kæmpe skulptur, der forestiller churning the ocean of milk, så buddhisterne må åbenbart også kende til historien…

i nat var det nymåne osse kaldet black moon – et af elefantguden Ganeshas påfund…

Ganesha har æren af mange ting i denne verden og bøgerne er fyldt med hans eventyr, bl.a. om hvordan han som straf gav månen sin cyklus og den begyndte at skifte mellem fuld og ny…
der var engang…
da Ganesha kom hjem fra en fest på Kumeras palads, hvor han som altid kom ridende på musen मूष् -sanskrit ordlyd mus, oprindelse for samme navn på skandinavisk, tysk, hollandsk og engelsk.
i fuldmånens skær så musen en slange og sprang forskrækket om bag en busk.

Ganesha faldt ned på jorden og slog en revne i sin mave, hvor al maden løb ud. han begyndte at skovle maden ind igen – det så månegudinden, Chandra og hun begyndte at le…højlydt!

Ganesha blev vred og kastede en forbandelse på hende og sagde: ‘du skal for altid være sort, så ingen kan se dig!’ Chandra, der strålede som sølv og mere end nogen var sin skønhed bevidst, blev forfærdet ved tanken og begyndte at tigge og be Ganesha om undskyldning og om at tage hende i nåde.

Ganesha blev formildnet og ændrede straffen til, at månen skiftevis sku blive lille og stor som ved nymåne og fuldmåne – hvilket den har gjort lige siden… han tilføjede, at hvis der var nogen, der så fuldmånen på hans fødselsdag, så ville vedkommende aldrig opnå moksha (oplysning).

månegudinden, Chandra var meget forfængelig og affandt sig klogeligt med sin skæbne.

Ganesha tog slangen, brugte den som bælte og bandt den rundt om maven, hoppede tilbage op på musen og fortsatte hjem….
alle hinduer har hver deres favoritgud, men alle forguder Ganesha!

da Ganesha bliver skabt, lover alle de andre guder at vise respekt ved altid at lade ham gå først. Ganesha er den første gud, man beder til i sanskritbønner, på begyndelsen af rejser og ved åbning af nye projekter – den lille elefantgud med mange navne som fx Ganapadi, som der står på det første sidetempel inde i de fleste hindutempler.

Ganesha er gud for visdom, intelligens, uddannelse og skriften, kendt for at åbne porte og døre og kan som sit ‘køretøj’ Vahana, musen komme ind alle vegne og afdække enhver hemmelighed.

denne højtelskede elefantgud opløser ego og fjerner forhindringer. at han rider på en mus, det laveste dyr i rangordenen, viser han er ydmyg og bekæmper stolthed og forfængelighed – dette er med til at gøre ham til den nok mest populære af alle hinduguder.

det hinduistiske pantheon skal ses i lyset af flere tusinde års religiøs symbolik
i Indien betragtes gudebilleder som symbolske udtryk for en guddommelig kvalitet, ikke nødvendigvis som en direkte kopi af gudens udseende. Ganesha anses for et højere spirituelt væsen snarere end en fysisk størrelse, og murtierne (gudestatuerne) symboliserer hans væsen.

det er derfor ikke murtien, der tilbedes, men den bagvedliggende sandhed, den repræsenterer.

Ganesha er også kendt som Aumkara, da hans krop ligner tegnet for det hellige mantra aum; elefantguden ses dermed som en kropsliggørelse af selve kosmos.
Ganeshas elefanthoved symboliserer elefantens visdom og salighed, stærk og dog blid.

Ganesha
herre over succes, ødelægger af det onde og kendt for at fjerne alle forhindringer, hvilket falder elefanten det stærkeste dyr naturligt, når den baner vejen med sine stødtænder…eller rettere stødtand.

da Ganeshas pen knækkede, mens han var i gang med at nedskrive Mahabharataen (et gedigent litterært værk på 22 bind efter Vyasas diktat) brækkede han den ene stødtand af for at ku skrive alle ordene ned på papir.

symboler
den knækkede stødtand er derfor et symbol på det store offer, som han gav for formidling af viden – hans kælenavn Ekadanta betyder den en-tandede.

han har 4 arme og hver hånd bærer noget betydningsfuldt, undtagen hans nederste højre hånd, der er løftet med håndfladen vendt mod os som en velsignelse.

i hans venstre (mærkeligt nok) hånd holder han en snor og for det meste en mala (bedekæde med 108 perler), som symboliserer, at man skal blive ved med at søge viden og fortsat udvikle sig som kæden uden afslutning.

fadet med laddoo, som er søde kager, symboliserer, at man skal finde sjælens og livets sødme…af samme betydning står der altid fade fyldt med frugt, bananer og kokos, alle Ganeshas favoritter, der nærmest indbyder til at tage for sig af livets retter… At den velsignede mad/prasad ligger på gulvet, viser verden ligger for hans fødder.

øksen, han holder i sin højre hånd, er våbnet, der skærer alle bånd af attachments over.

hvordan blev Ganesha skabt
i hinduismen er Ganesha (sanskrit गनेष, også stavet Ganesa eller Ganesh) visdommens, intelligensens og undervisningens gud.

han er søn af Shiva og Parvati, bror til Murugan (Kartikeya) og ægtemand til Bharati, Riddhi og Siddhi.

der er mange forskellige historier om, hvordan Ganesha kom til verden og ikke mindst, hvordan han fik sit hoved.

den nok mest almindelige fortæller Ganesha blev skabt, mens hans far Shiva var bortrejst.
da Shiva vendte tilbage, fandt han Ganesha vogtende sin mor, Parvati, og da Ganesha ikke ville lade ham gå ind til Parvati, huggede han Ganeshas hoved af.
Parvati opdagede dette og blev meget vred, så Shiva forsikrede hende, at han ville gøre det godt igen og gik ud og bad dyrene om at ofre deres hoved…
kun elefanten sagde ja, og Shivas gave til elefanten var til gengæld enorm visdom.

dengang Shiva satte et elefanthoved på Ganesha, sørgede Parvati for, at han altid vil være den gud, der kommer før alle de andre – uanset hvor i landet og hvem hovedtemplet er dedikeret til – Ganesha er den første og den elskede elefantgud samler på den måde alle hinduerne under et!

Ganeshas 10 dage lange fest
i Indien er der særligt én vigtig højtid til ære for Ganesha, Ganeshotsa.
festen varer ti dage og starter med Ganesh Chaturthi, Ganeshas fødselsdag.
højtiden slutter på den 9. fuldmåne i året, Ananta Chaturdashi, hvor Ganeshas murti (gudsbillede) nedsænkes i vand. i Bombay og Varkala bruger man det Arabiske Hav, medens man mange steder i Nord- og Østindien bruger den hellige Gangesflod.

det betyder:
Ganeshas fødselsdag aldrig falder på en fuldmåne!

læs eventyret om månens cyklus i næste blogindlæg og forstå hvorfor…

Hanuman

En ung pige ved navn Anjana blev forbandet til at tage form af en abe, indtil den dag hun ville føde en Gud. Så hun bad hver dag til dette barn, og endelig hørte guderne Shiva og Parvati hende og beordrede Vayu, vinden gud, at yde hende denne guddommelige graviditet. Således blev Hanuman født med form af en abe og beføjelser af en Gud.

En dag, da Hanuman stadig var ung, var han lege udenfor i gården. Ud af øjenkrogen så han et glimt af gult og tænkte: “mmmm … en mango” Og ganske rigtigt, da han kiggede op i himlen, så han en lysende gul bold – solen – og han tænkte ved sig selv: “Det er den største, juciest mango nogen abe nogensinde har set!”. Så Hanuman rejste mod solen, fast besluttet på at tage en bid af denne mest perfekte af alle mangoer.

Men da Hanuman nærmede sig solen, afbrød han planeten Rahu, som også var på vej mod solen i at forårsage en solformørkelse. Hanuman fløj ude af kontrol, kolliderede med Rahu, som blev overbevist om, at Hanuman forsøgte at tilrane sig sin plads i kosmos! Rahu løb til Indra, himlens herre, for at klage. Og så tog Indra et lyn og kastede det på Hanuman, som blev slået tilbage til Jorden og brækkede sin kæbe. Da Vayu så, hvad han havde gjort mod sin søn, blev han meget ked af det og trak sin vind væk fra verden. Men uden vind, visner verden, så den store Gud Brahma greb ind. For at gøre det godt igen, helbredte Brahma Hanumans brækkede kæbe og gav ham evigt liv. Alle de andre guder tildelte på samme måde Hanuman særlige beføjelser og beskyttelse.

Der var imidlertid en enkelt ‘catch’. Hanuman ville ikke huske hans særlige beføjelser, indtil uvidende om sine magiske beskyttelse, at han forsøgte at udføre en handling af stor uselviskhed, som ville få ham til at huske hans sande natur. Indtil den dag ville han leve i uvidenhed om sine evner.

Så Hanuman voksede op uvidende om sine magiske kræfter. Han studerede hårdt, beherskede alle skrifterne og blev snart en hengiven elev af ​​Lord Rama. Den dag, da den frygtelige dæmonkonge Ravana kidnappede Ramas højtelskede hustru, Sita, lovede Hanuman straks at hjælpe Rama og komme Sita til undsætning og med en hær af aber drog han ud for at finde Sita og fortælle Rama om hendes opholdssted. Aberne rejste langt i deres søgen efter Ravana, blot for at komme til et stort hav, der adskilte Indien fra Ravanas kongerige, Lanka. At se havet gjorde Hanuman modløs – hvordan kunne han krydse det? Men han havde lovet Rama at prøve og var dermed parat til at påtage sig dette umulige kunststykke. At se hans virkelig uselviske hengivenhed, mindede en af ​​Hanumans ledsagere ham om hans sande kræfter – og Hanuman, bevidst vågnet op til sin sande natur, gjorde det store spring over til Lanka og satte dermed en kæde af begivenheder i bevægelse, der ville føre til Sitas redning og Ravanas ødelæggelse. Dette eventyr er et af børnenes absolutte favoritter og kendes fra Ramayana’en.

~~~~~~~~~~~

Symbolikken i denne “catch” er nøglen til Hanumans fortælling.

Aben er et symbol for det menneskelige sind – der ligesom Hanuman kan være hurtig og fræk, let distraheret. I det hinduistiske verdensbillede lever vi som mennesker alle i en tilstand af glemsomhed af vores sande natur, som er ren, ædel og guddommelig. Hanuman er en Karma Yogi – han handler ikke for sit eget bedste, men er hengiven overfor alt, hvad han gør til et højere ideal, aldrig egne ønsker eller søgen efter belønning. Denne historie fortæller os, at ved at træne vores sind og handle uselvisk – ved at dedikere vores handlinger til en højere ydelse, kan vi erindre vores egen glemte natur.

Dejligt at være tilbage på bottle beach med sand mellem tæerne…
Og så er det tid til eventyr 🙂
Jeg har for snart længe siden lovet at fortælle historien om, hvordan ørnen Garuda kom til verden… her kommer den:

Garuda er den mytiske ørn, som Hanuman flyver hjem med Sita på efter, at han har reddet hende fra dæmonkongen Ravana.

Garudas far sage Kashyap, var en kendt rishi, der betyder en, der kan se uden øjne og sammen med shrutierne, der betyder dem der hører uden ører, fik nedfældet Vedaerne efter at ha oplevet fortællingerne i åbenbaringer.

Sage Kashyap er anset som far til devaer, slanger og fugle. Men han ville gerne ha flere børn og tilkaldte sine to koner, Kadru og Vinata.

Han spurgte først Kadru, hvor mange børn hun ville ha. Hun var stolt af at være den første han spurgte og tænkte straks, at hun ville ha flere børn end Vinata og sagde, hun gerne vil ha 1000 modige sønner.

Han vendte sig så over mod Vinata og stillede det samme spørgsmål. Hun svarede, at hun blot ønskede sig to sønner, men som var stærkere end alle Kadrus 1000 sønner tilsammen.

Sage Kashyap ville lave en yagna-ceremoni for at få flere børn og hvordan Kashyap fik Indra og de andre rishier til at skaffe det helt særlige træ i skoven til de 2 forskellige ceremonier er en lang historie i sig selv…

Han kommer tilbage efter den færdiggjorte yagna med 1000 æg til Kadru og 2 æg til Vinata, som får at vide hun ska være ekstra tålmodig, hvilket viser sig at være en svær prøve. Da Kadrus 1000 æg for længst er blevet udklækket til 1000 slanger, kan Vinata næsten ikke vente mere og forsøger at pille skallen af det ene æg og kigger ind på en smuk lilla men ufærdig søn.

Hun kan ikke tilgive sig selv og det bliver ikke nemmere, da den ufærdige søn, Aruna nedkalder en forbandelse, så hans mor vil blive tjener resten hendes liv med mindre hun er tålmodig med hans lillebror, der kan sætte hende fri. Aruna flyver ud til solen og siges at blive det, der skærmer mod de stærke solstråler og giver den lilla nuance ved solopgang og solnedgang.

Vinatas tålmodighed bliver udsat for en stor prøve og hun gør alt for at beskytte og udklække sit æg. I den lange ventetid er hun en dag ude og gå tur med Kadru, hvor de ser Indras flotte hest. Vinata udbryder: sikke en flot kridhvid hest, hvortil Kadru siger: den var ikke helt hvid for den havde en sort hale! Inden Vinata når at tænke sig om, har hun indgået et væddemål om hestehalens farve.

Da Kadru kommer hjem til sine sønner, fortæller hun dem om væddemålet og de siger: jamen hestens hale ER hvid! Kadru tvinger sine sønner til at vikle sig rundt om hestehalen, så den på afstand ser sort ud og narrer på den måde Vinata, som må tage sin straf som Kadrus slave.

Vinata flytter ind til Kadru som tjener og da ægget derfor udklækkes i Kadrus hjem, ses barnet også som tjener af huset. Men lille Garuda bliver født med et menneskes krop udstyret med en ørns hoved, næb, vinger og klør og vokser sig snart kæmpestor og stærkere end nogen.

Hvordan Garuda kæmper mod sine halvbrødre, naga’erne og får sin mor ud af fangenskab er en helt anden historie…