yogaliv

årets midsommer retreat havde længe været en realitet…

allerede siden sidste efterår havde jeg glædet mig til at holde det første hekse/gudinde retreat på Sjællands Odde,

Willemoesgården var blevet mig anbefalet og selvom regnen silede ned ad vinduerne og vinden ruskede i træerne da jeg så det for første gang, så havde jeg stadig følt mig tiltrukket af det faldefærdige Pippi Langstrømpe Villa Kulla Villa-hus.
det viste sig at ha en længere historie tilbage fra år 1900, hvor det havde fungeret som lærerforeningens feriekoloni.

kokken May-britt havde deltaget på et af mine yogini retreats og efter retreatet medlt sig som kok på fremtidige retreats.
hun var vegetar kok og havde sin egen kursusvirksomhed i sund madlavning.

hun havde efter at ha haft sin egen restaurant konkluderet, at hun hellere ville lave mad til ´sådan nogen som os´, der værdsatte hendes madkunst…

det viste sig, at vi var meget heldige ved at få hendes fantastiske mad at smage.

menuerne bestod af alle mulige delikate retter som fx svampebøffer, grøn/blå skovmærke yoghurtcreme og de lækreste sorte bønnemuffins med ægte chokolade… og passede perfekt til weekendens retreat

weekendens program bestod af en masse meditativ yoga udenfor under åben himmel i den store have, hvor vi dannede en heksecirkel på bålpladsen om aftenen med chanting, afbrænding af forskellige urter som røgelse med fx palosanto og hvid salvie til at rense auraen, jernspåner til at smide på ilden for at tage afsked med noget gammelt, surma til at få klarsyn og indramme øjnene, bindu til at åbne det tredje øje og et fint rødt bånd til håndleddet.

vi havde en dejlig workshop hver aften fyldt med lege og ritualer, chants og tratak i ilden som een lang smuk ceremoni, hvor vi hver især fik muligheden for at så frø til noget nyt.

det røde armbånd sidder stadig på mit håndled og minder mig om de ønsker, vi som søstre sammen sendte ud i universet…

midsommer retreatet på Odden blev en skøn oplevelse, som meget nemt kan blive en ny fast tradition.

at vi både har heksen og gudinden i os var vores fokus igennem hele weekenden – intet beskriver denne hårfine balance bedre end historien om de to søstre, Lakshmi & Alakshmi – meget mere om søstrene under de to links

NB fra og med 2017 foregår midsommer retreatet på den dejlige strandgård på Møn

Vi har fokus på kalorier og lever i et fedtforskrækket samfund. Og det er selvom vi ved, at hjernen består af 60% fedt eller at fedt er nødvendigt for de fleste hormonelle funktioner og for at flere vitaminer kan optages…så ER det da indlysende, at vi skal indtage fedt…!

Men det er bare ikke lige fedt hvilken slags fedt!

Vi har fået banket ind med skeer, at vi skal undgå mættet fedt, men det er heller ikke ét fedt, da der findes flere slags mættet fedt, hvor det gode er lige så sundt som det dårlige er sundhedsfarligt!

Her er det oplagt at bruge kokos som eksempel for det er en udbredt misforståelse, at kokosolie er dårligt for helbredet, fordi det indeholder mættet fedt.

Tæt på to tredjedele af det mættede fedt i kokosolie består af mellemlange fedtsyrer, der er nemt fordøjelige og forbedrer immunforsvaret. Den slags fedtsyrer, bl.a. capryl- og laurinsyre lagres aldrig som fedt, men bruges af kroppen som den bedste kilde til energi. Det mættede fedt i kokosolie er altså langt fra farligt, men tværtimod rigtig godt for helbredet og kan endda medvirke til fedttab!!

Laurin- og caprylsyre, der osse findes i modermælk, er forklaringen på og hovedårsagen til at kokosolie er det sundeste fedtstof, der findes. Laurinsyre virker antiviralt, antibakterielt og svampedræbende og indeholder ingen transfedtsyrer, hvilket selv den gode olivenolie ikke kan sige sig god for!

Men hvordan kan en sund olie have fået så dårligt et omdømme? Svaret er så simpelt som penge og politik! For omkring 50 år siden startede en magtfuld kampagne mod mættet fedt ansporet af fejlagtige studier, hvoraf flere havde anvendt hydrogenerede (hærdede) kokosolier. Hydrogenerede olier er olier, der har fået ændret deres oprindelige kemiske komposition og kan forårsage forhøjet kolesterol, hjertekarsygdomme og andre helbredsproblemer.

Kokosolie anvendes i mange produkter. Det smelter allerede ved 25 °C. Hvis det hærdes, smelter det først ved højere temperaturer. Dette produkt kaldes palmin.

Palmin er ikke som mange tror bare “Palme olie” (fra olie palmen), men palmin er delvis hærdet kokosfedt, så det har et højere smeltepunkt end jomfru kokosfedt. Palmin er en slags “kokos margarine” mindre sundt end jomfru kokos fedt, men bedre end almindelig margarine.

Olien indgår også som et af fedtstofferne i margarine og findes i mange af de madvarer, vi dagligt spiser. Men kokosolie bruges også til andet end madvarer. Den findes i større eller mindre mængder i faste og flydende sæber, glycerin, lak, tandpasta, stearin, maling osv. Faktisk så kan man findele den hvide kokos og bruge den som en udmærket shampoo på grund af olien. Det gør man i mange fattige lande og må absolut betegnes som en naturvenlig hårvask.

Læs mere om kokos, og endnu vigtigere dens ernæringsværdi, hvor den kan betegnes som noget af det sundeste vi kan spise og nærmest mirakelmedicin for faktisk temmelig mange sygdomme – HER

CHIA betegnes som en super food!

4000 ÅR GAMMELT – OPDAGET PÅ NY!

To skefulde af disse små frø rummer kalk svarende til flere glas mælk, mere omega-3 end en laksefilet og 30 % flere antioxidanter end blåbær…

Chiafrø indeholder 8 gange så meget omega-3 som laks

15 gange mere magnesium end broccoli

3 gange mere jern end spinat

6 gange mere calcium end mælk

dobbelt så meget kalium som bananer

Læs mere om det lille frø, som engang holdt liv i Mexicos aztekerindianere, men gik i glemmebogen HER

hvis du ikke fik startet dette år helt så yogisk, som du ku ønske eller ‘glemte’ at lave dine nytårsfortsættere, så får du hermed en ‘second chance’.

det kinesiske nytår fejres af mange millioner mennesker, ikke mindst af kinesere og buddhister.
nytåret falder ved denne nymåne i februar, så i dag er den første dag i et nyt år for en ret stor del af jordens beboere – og jeg er en af dem!

det er fejret over hele kloden, ikke mindst her i Thailand, der endda skiftede årstal i nat. Thailand er det eneste land, som holder fast i denne dag som årets nye dag, der er i forhold til nymånen og månens cyklus.

hvis det stod til mig, sku’ vi smide den gregorianske kalender langt væk og indstille vores kalender lissom thailænderne i forhold til naturen og månens cyklus.

den vil thai’erne heldigvis ikke overgi’ sig til og de skriver stadig år 2559 sat udfra det år, som man mener Buddha blev oplyst og ikke i forhold til Jesus fødsel.

nytårsfesten varer i 14 dage frem til fuldmånen, hvor familien finder sammen og mange fortsætter forskellige traditioner, der har overlevet gennem generationer – læs mere her

månens cyklus påvirker os på mange måder ikke mindst ved, at kvinder menstruerer i forhold til den, hvor det er en almindelig kendt sag, at vores cyklus indretter sig efter månen, hvis vi bor i fællesskaber med flere kvinder sammen.

dette er et af vores sidste links til naturens balance, som ville være hensigtsmæssigt at få kontakt med igen. vi mennesker er kommet for langt væk fra os selv og vores naturlige tilstand af balance, som vi skal tilbage til…

så der er flere grunde til, at det i dag er for mig den første dag i et nyt år – abens år ses som så meget mere positivt end det forgangne gedens år, at man regner med 30% flere børnefødsler I Kina og ca 300.000 fødsler i løbet af året alene i Beijing!

så jeg er glad for at ku’ ønske godt nytår- må abens år bringe mere lys og fred for de mange, som har været særligt udfordret i det gamle…

jeg havde som bekendt tegnet op til en måneds teachers training i restorativ yoga, som jeg fejlagtigt troede ville være af den lidt mere terapeutiske en af slagsen, når uddannelsen nu var kaldt restorativ alignment.

flere kom som jeg med samme opfattelse og havde troet, at det var en blid yogaform og nok osse håbet, man selv ku ‘blive restaureret’ lidt samtidig – men vi blev snart klogere; den daglige asana klasse var fysisk krævende bestående af mange stående ashtanga lignende serier med meget ringe instruktion.

sandsynligheden for at stå forkert og istedet belaste bl.a. knæ og lænd var helt sikkert større end at nogen blev ‘restaureret’. flere fik problemer med kroppen, som de aldrig havde haft før og det var da lige før det hed, at havde man ikke haft smerter og fysiske problemer, så fik man det…!!

‘mantraet’: pain, no gain dukkede desværre først op den 3.uge i form af vores canadiske gæstelærer, David McAmmond, der for mig var den eneste af lærerne, som virkelig underviste i restorativ yoga, læs mere på sidste blogindlæg.

han blev snart meget populær for sit roligere tempo ved at gi og undervise den allerførste dybdeafspænding, vi havde haft i 17 dages hård træningslejr…!

desuden lod han undervisningen bestå af historiefortælling suppleret med øvelser, der føltes som den rene leg.

pain, no gain var som Davids ‘mantra’ – og det blev snart alles mantra, noget der burde brede sig ud i yogakredsene….

det er nemlig desværre mere en regel end en undtagelse, at yogaundervisningen for de fleste IKKE virker terapeutisk, healende eller bare afstressende..!!!

en ny undersøgelse har vist, at henimod 75% på holdet får skader og påfører kroppen mere slid og skade end gavn – fordi instruktionerne er for ringe og niveauet tit er for højt for de fleste.

når man så har svært ved at sige fra, mens resten af holdet knokler videre i serien af asanas eller når læreren kommer og løfter en op i den pågældende stilling, som man åbenbart par tout skal presses ind i…er det så sundt…? næppe! og sikkert hverken heller hensigtsmæssigt eller forsvarligt!!

da min veninde og jeg mødtes lillejuleaftens dag og ‘sku catche op’ på året, der var gået, startede hun med at udbryde, at der findes kun en yoga, og det er min – hun havde nu shoppet omkring i de forskellige yogacentre og var kommet frem til, at det meste virkede som ren fysisk gymnastik kombineret med åndedræt, hvor den meditative tilstand totalt udeblev.

jeg blev smigret over hendes ros af min yoga, men samtidig trist og forskrækket over at høre hendes konklusion, den samme som desværre flere og flere deler med mig…

de føler sig alt andet end afstressede under yogatimen og har det ikke engang rart bagefter, fordi kroppen gør ondt, da niveauet har været så udfordrende at det ku betegnes som unødvendigt fysisk hårdt. noget, som egentlig kun nogle ganske få på holdet er i stand til at udføre forsvarligt og således gennemfører måske helt uden problemer, mens sandsynligvis de fleste er i tvivl om, hvordan man udfører flere af stillinger korrekt og derfor kommer til at overstrække, lægge vægten forkert eller stå eller hænge belastende i fx et drejet knæ og på så mange forskellige måder udsætte kroppen for belastning…istedet for at bygge den op!
og istedet for at få et tiltrængt frikvarter, blir yogaen til endnu et stressmoment…
lad os gi slip på goodlooking, blot et øjeblik glemme hvordan det ser ud og istedet koncentrere os om hvordan det føles – mærk yoga handler om good feeling, der er langt væk fra sammenligning og konkurrence!
fornem stemningen på flere billeder i det nye galleri HER

lad os mærke, at det hedder pain, NO gain – at yoga kan være den bedste guide til at lytte til sin krop, være tro mod sig selv og sætte grænser – selvom de hele tiden flyttes lidt… 🙂

sådan oplever jeg meditativ yoga, som viser vejen til at være stedet for at gøre – måske du fornemmer, at yoga kan vise vejen til denne tilstand og mærke stemningen her fra vores meditative nytår på det sidste galleri – billederne er fra vores meditative gåtur langs vandet nytårsaften og nede på stranden ved vores morgenyoga program med de fem tibetanere her til morgen, mens solen kom mere og mere frem….
🙂 vil du vide mere, så læs artiklen: ‘but I thought all yoga was therapeutical…’ HER

ind imellem kan det være rart med en pause – selv når man underviser i yoga 🙂

jeg har efterhånden taget flere uddannelser bl.a. forskellige teachers trainings og ku mærke, at det igen var ved at være tid…

så jeg havde søgt om at blive optaget og glædede mig til at tilbringe hele november måned som elev på en uddannelse i en særlig form for yoga kaldet restorativ alignment i yogacenteret Solstice beliggende i en lille smuk bugt, san Agustinillo på den mexikanske stillehavskyst, se masser af billeder fra den skønne strand på galleriet
restorativ alignment handler om at rette rygsøjlen op i forhold til muskler og især knogler tit i passive og gerne afslappende yogastillinger gjort magelige for alle ofte hjulpet med puder, hynder, reb, bolde, klodser, kasser og forskellige underlag og ting til at strække, støtte, trykke på eller blot lægge ind under ryggen, hvor de i denne skole har lavet deres egen opfindelse kaldet back mitra, se HER

28 yogier og yoginier fra det meste af verden havde valgt at spare sammen og tage en måned ud af kalenderen fri fra deres job, familier, venner og hverdage for at tilbringe 200 timer på yogamåtten med hård både fysisk og mental træning.

faktisk så hård at jeg den første uge sagde til lederen Brigitte, at havde jeg vidst, at programmet bestod af ashtanga yoga om morgenen, så havde jeg aldrig tilmeldt mig..!
hver uge sku vi lære en ny serie, hvor du kan se de 4 forskellige sequences, der sku læres udenad ved at klikke på de enkelte links

ikke nok med at Brigitte viste sig at være en ‘ashtanga yogi in disguise’, så forsøgte hun at gennemføre et program, der gik efter princippet, vi nedbryder dem først for bagefter at bygge dem op – og det lykkedes: alle følte sig mere eller mindre ‘broken’…

hun var efter eget udsagn selv vant til at gå grædende hjem efter sine yogaklasser…!

men det betød, at alle var lidt bange for hende og gjorde deres bedste – de fleste opdagede, at de ku mere end de troede de var i stand til.

det samme galdt for mig – jeg lærte måske ikke ligefrem at nyde de forskellige stående asanas som de mange krigere og trekanter, eller tempoet hvor jeg mildest talt følte jeg hyperventilerede med tolv åndedrag i minuttet… – men jeg mærkede, hvordan jeg brugte al min energi på det fysiske, som medførte, at jeg ikke ku gøre andet end hvad der blev sagt: “rest that mental traffic.”

den 71-årige canadiske David McAmmond, som er en af de vigtigste lærere indenfor denne restorativ yoga, underviste den 3.uge mest i form af eventyrsfortællinger og sjove fysiske øvelser.
hans timer var meget populære og han blev særligt værdsat, fordi han skruede ambitionerne ned og gav os bl.a. den første dybdeafspænding i 17 dage.

han lærte os om forskellige former for smerte, hvor jeg blev klar over, at mange af mine smerter var ‘memory pain’ og da jeg forstod det, så turde jeg gi mere slip i flere stillinger og mit sidst opererede knæ gav sig så meget, at det var muligt for mig igen i længere tid at sidde i lotus for første gang i godt tre år, siden min venstre indre menisk satte sig i klemme.

at ku meditere i padmasana var som at komme hjem, en ubeskrivelig skøn følelse og dette alene var for mig hele kurset værd.

David lavede nogle øvelser med os, mens han fortalte næsten timelange historier fyldt med symboler gerne om dyr.

stærk som en okse løftede han flere af mændene op over ryggen i en form for akroyoga og lokkede os til at flytte grænser og prøve nye udfordringer, som pga hans legende måde blev modtaget positivt af alle.
mindre sjovt var de mange timers anatomi, men som gav en bedre teknisk forståelse af hvordan musklerne arbejder i forhold til skelettet, hvordan man påvirker nervesystemet ved de enkelte asanas og hvorfor man skal blive længere tid i passive stillinger for, at de ydre muskler slapper nok af til, at vi kan begynde at påvirke den indre muskulatur…

programmet startede kl 5.30 hver morgen alle dage undtagen søndag, der var ugens fridag. i stilhed indtog vi hver vores plads i yogashalaen, mens solen stod op over havet og dagens første fugle og haner meddelte en ny dag var begyndt.

morgenens første time bestod af meditation og en pranayama kaldet Vibhaga, hvor man trækker vejret i tre forskellige niveauer ialt ni steder i kroppen. således fik vi en bedre forståelse gennem den personlige oplevelse af åndedrættets tredimensionelle bevægelse i kroppen.

efter en lille portion frugt evt te og kaffe fortsatte undervisningen med passive afslappende restorative liggende asanas med noget som fx backmitra eller en hynde under ryggen eller skuldrene.

derefter fulgte en såkaldt sequence med 72 mest stående stillinger, som vi helst sku huske udenad i korrekt rækkefølge – uden pauser i shavasana eller den velfortjente dybdeafspænding, som alle ellers sukkede efter til sidst.

kl 10 morgenmad eller rettere brunch bestående af havregrød, yoghurt og en mexikansk morgenmad med æg og bønner/frijoles.

dernæst 3 timers undervisning flere dage uden pauser, inden frokost der bestod af masser af salat og en eller anden mexikansk ret, så vi om eftermiddagen ku klare et par timers undervisning i restorativ yoga eller eksaminer, der løb hver eftermiddag de sidste to en halv uge i både anatomi, restorativ alignment og praktisk yogaundervisning, hvor vi blev sat sammen i hold a fire og sku undervise hver sin del af yogatimen.

jeg ‘trak’ pranayama og sku derfor være på i starten og desuden til sidst med dybdeafspænding i slutningen af timen, så det var noget, som jeg er vant til – min udfordring bestod i, at jeg sku gøre det på engelsk OG spansk, hvilket krævede, at jeg brugte en del tid på at tillære for mig mange nye ord for fx skulderblade, lænd og bandhaer/kropslåse på begge sprog, da det jo ikke lige er den terminologi, jeg ellers anvender… 🙂

hele uddannelsen var sat tosproget op og mange af mine kolleger var spansktalende, de fleste fra Mexico, så alt blev oversat.

så det har været en måned fyldt med sprog, smerter, kropsforståelse, nye venskaber, glæde og en masse indtryk, jeg skal bruge lidt tid på at fordøje.

jeg lærte som altid en masse både noget jeg ikke ønsker at gentage som lærer, men også nye metoder til at udføre flere stillinger og frem for alt flere perspektiver til at se yogaverdnen nu endnu mere alsidig end før…

OLIETYGNING er en fast del af detox programmet, fordi det er noget af det mest effektive til at udrense kroppen.

Resultaterne er nærmest mirakuløse og listen af sygdomme, som denne kur kurerer lang!

Her er endnu en succeshistorie fortalt af en olietygger, som sandsynligvis fortsætter med kuren resten af sit liv…

“I 2005 fik jeg konstateret astma, som 57 årig. Store dele af min familie på min mors side har haft svage lunger, min morfar døde som 66 årig som følge af en tilstødende lungebetændelse. Dengang kaldte man det bronkitis.

Min astma brød ud i en periode, hvor jeg var ekstremt stresset – arrangerede weekend-kunstfestival i Faaborg med 400 gæster fra hele landet. I de næste 9½ år måtte jeg dagligt indtage medicin.

Under et meditationskursus i januar 2015 blev olietygning omtalt, som noget, der kunne helbrede/reducere mange lidelser. Jeg slog det efterfølgende op på nettet, og for første gang i mange år så jeg igen ordet Bronkitis.

Olietygning kunne helbrede bronkitis. Jeg påbegyndte dagligt olietygning (tygning af en spiseskefuld økologisk koldpresset solsikkeolie), og har stort set ikke haft gener af min lidelse siden.

I august 2015 fik jeg målt min lungekapacitet til 64% – i august 2014 var den 43%, hvorfor jeg nu dagligt gennemfører mit olietygnings-ritual før morgenmaden.
Medicin er kun aktuel i perioder med meget fugtigt vejr.”

Lina McQuillan, Broby

AV MIN TAND!

Lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke altid været den flittigste besøgende i tandlægestolen. I år 2000, da jeg var midt i 50’erne, ofrede jeg dog en mindre formue hos en dygtig svensk tandlæge. Han ordnede “stort og småt”, – og heldigvis stod alle mine bisser til at redde. Efter flere besøg var mine tænder i fin stand, og jeg drog derfra med instrukser om grundig tandpleje, der bl.a. indebar rensning mellem tænderne efter hvert måltid med den korrekte størrelse på de små “flaskerensere” samt brug af el-tandbørste. Det fulgte jeg til punkt og prikke. Ikke desto mindre opstod der langsomt over en årrække en tiltagende ømhed i tandkødet, når jeg tyggede.

Jeg startede til Yoga hos Britt. Blev hurtigt en dedikeret elev og deltog i en af hendes Sundhedsdage: “UDRENSNING” med (for mit vedkommende) ca. 18 krus saltvand, og så skulle tarmene være så rene som hos en nyfødt (kan varmt anbefales!). Men udover denne indre “storvask” blev vi belært om sund livsstil, herunder mundhygiejne: Olietygning i ca. 20 minutter med økologisk solsikkeolie, efterfulgt af grundig tandbørstning med 1 dråbe tea-tree olie og urtetandpasta og tilsidst tungeskrabning. WAUW! Så var munden frisk og ren. I starten gjorde jeg det dagligt. Herefter – og stadig – ca. en gang om ugen. Langsomt fortog ømheden sig i gummerne.

Da jeg et par år efter sundheds-seancen hos Britt besluttede at immigrere til varmere himmelstrøg i det sygræske ø-hav (jeg endte på Symi, hvor jeg nu skriver fra) skulle både læge og tandlæge frekventeres for tjek og div. prøver og undersøgelser. Den “nye” tandlæge tog et par røntgenbilleder for at se, hvordan det stod til med tandrødder og gummer. Jeg fik mumlet noget om, at hun ikke skulle begynde at rense tandkødet på den traditionelle makabre måde med smerte og blodbad. Det klarede jeg selv. Jeg tror, hun overhørte det lidt (ja ja, lad os nu se!). Ved nærmere eftersyn blev hun dog mildt sagt både forundret og meget imponeret. “JAMEN! DU HAR JO HAFT BEGYNDENDE PARADENTOSE. MEN DET ER KURERET, OG JEG HAR ALDRIG SET SÅ FINT TANDKØD!” Med forventning om skepsis forklarede jeg hende “trylleformularen”. Hun var heldigvis modtagelig og sagde oven i købet, at det ofte var de enkleste ting, der virkede. Så bad hun mig nøje forklare processen. Hun studerede interesseret indholdsfortegnelsen på min tandpasta (som kan købes hos en indisk grønthandler på Nørrebrogade i Kbh.) og mente bestemt, at en af ingredienserne var udvundet fra et træ i et U-land (jeg kan desværre ikke huske hvilket), hvor hun selv havde virket som tandlæge, og hvor befolkningen tyggede grene fra det træ som en form for “tandbørstning”. Og jeg slap for den pinefulde rensning. Det var totalt unødvendigt!

Sidste år i november (2011) læste jeg en artikel på nettet af professor Palle Holmstrup, afdelingerne for paradontologi ved København og Aarhus Universitet om problemerne med paradentose, og hvor skidt det stod til med ældres tænder. Desværre fik jeg aldrig kommenteret på den. Nu håber og tror jeg bare, at “min” tandlæge i Espergærde hjælper sine kunder med et godt råd!

I hvert fald 1000 tak til Britt for dette – og mange andre – fantastiske input og råd og vejledning om vejen til en sund sjæl i et sundt legeme. Og på gensyn på Symi, hvor jeg hver gang glæder mig til et givende samvær med yoga- og solhungrende kursister i min lille Pedi Bugt.

Varme solskinshilsner fra Nina