Blog Image

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

namaste i Sougia

på yogaretreat Posted on 05 Oct, 2015 01:08

Sougia viste sig at være perfekt til yogaferie og vi nød at dyrke yoga omgivet af alt det græske blå…

her er flere små hyggelige stræder og to charmerende gader henholdsvis en hovedgade og en strandpromenade med pinjetræer, hvor nudisterne bader til venstre og de mere påklædte, der gerne vil ha en liggestol bader nede foran med god plads på den skønne lange strand.

dette fik vi rigtigt udnyttet på de sidste knap tre ugers yogaferie…!
vi startede den første uge med at være i den vestlige ende af stranden, som på den anden side af molen bestod af den mest charmerende lille havn.

hver dag ankommer sydkystens lille færge her til Sougia både morgen og aften, der snart vænnede sig til, at vi dyrkede yoga nede i vandkanten til solnedgangen.
først efter nogle dage gik det op for mig, at jeg var den eneste, der havde opdaget færgen, fordi de andre var så langt ‘inde i deres yoga’, at de ikke mærkede, hvad der skete udenfor…!

den sidste uge endte vi nede i den østlige del af stranden, hvor nudisterne holder til.
de viste både respekt og positiv nysgerrig interesse, og heldigvis blev det ikke taget ilde op, at vi beholdte tøjet på 🙂


her dyrkede vi meditativ yoga op og ned ad de fantastiske klipper, hvorfra flere kilder både varme og forskellige mineralholdige helbredende kilder udløber.
de om vinteren sneklædte bjerge, der omgiver bugten gør, at Sougia er en usædvanlig smuk frodig bugt med masser af oliven-, valnødde-, figen- og, mandeltræer, hvor vi bl.a. har plukket og spist friske valnødder, supersøde mandler og saftige figner, ja selv carob også kaldet johannesbrød har vi plukket direkte fra træerne og smagt og således lært at kende. det smager sødt og ses tit på indholdet i de forskellige lækre helsekostting, man finder på hylderne både i drikkevarer, powerbars og andre søde snacks.

Kreta er i det hele taget kendt som en frugtbar ø med skønne saftige råvarer, der forsyner resten af øerne.
derfor har maden ry for at være både bedre og en hel del billigere end fx Symi, som er kendt som en af de dyreste øer, fordi de rige grækere holder til her. her til sammenligning koster et glas appelsinsaft mere end dobbelt så meget som på Kreta, hvor et kæmpe glas kun koster 2€.

så vi har hver dag spist som konger og har kunnet vælge mellem en del gode restauranter i den lille by.

om morgenen har vi for det meste spist brunch sammen direkte efter morgenens yoga, hvor alle generelt har en god appetit 🙂
morgenyogaen har foregået i sandet under pinjetræerne med udsigt til havet, hvor vi hver morgen har nydt solopgangen, der altid er ny…


desuden har vi de sidste morgener haft glæde af månen, som var ved at gå ned og mindede om fuldmåneformørkelsen, der påvirkede en stor del af kloden…

det var den eneste gang vi har måttet aflyse morgenyogaen pga vejret og i stedet lavede en fuldmånemeditation nede i vandkanten, der selvfølgelig endte med at blive en fantastisk oplevelse.

så selvom vi har oplevet næsten alt slags vej, selv skypumper ude på havet, mens delfinerne sprang og hagl, som ikke virkede som om det hørte til her, så har vi haft varme temperaturer og sol hver eneste dag!

det konstant skiftende vejr, hvor man ikke er i tvivl om, at vi er i Zeus’ og Poseidon’s land, har været den bedste lærermester på at være i nuet.
men selvom vi var heldige med vejret, vil jeg nok en anden gang betænke mig i at begå hybris og tale om at være vejrsikker og love konstant blå himmel, da jeg har fået at mærke, hvorfor sådan et overmod her i landet kaldes nemesis, gudernes straf.

hver uge har vi været på udflugt til Lissos, der i oldtiden var øens næststørste by med særligt helbredende kilder og derfor et af verdens første ‘hospitaler’.
her har vi efter den skønneste tur gennem en imponerende kløft og over et lille bjerg på godt en times gang hver gang haft en nærmest magisk oplevelse med eftermiddagens yoga i Asclepius templet, der er Gud for medicin. Asclepius fik to sønner og fem døtre, der alle har fået navn efter et aspekt indenfor sundhed, bl.a. datteren, Hygeia, der blev til begrebet hygiejne, og senere til en kult i det 7.århundrede på Kos, hvor man fokuserede mere på forebyggelse.

i Lissos er der mange ruiner, der vidner om en større historisk by, men hvor det i dag kun er fugle og specielt ravne, der holder til. ravnene fulgte nysgerrigt med i vores yoga og kom tredje gang så tæt på, at vi ku se den ret store fugl med den flotte blåsorte fjerdragt.
den ene gang på vej hjem fra eftermiddagens yoga i Lissos tog kaptajn George os med til en kæmpe blå grotte, hvor solens sidste stråler badede alt i et gyldent lys, med undtagelse af vandet, der var så blåt, at det var svært at modstå at hoppe i…
Sougia er det perfekte sted at være med en følelse af ikke at sku nogensteder hen og vi kommer efter al sandsynlighed til at være her fremover på efterårets yogaferie – det var med næsten sorg i hjertet, at vi havde vores sidste yoga nede i vandkanten…
se masser af billeder på de nye gallerier HER



over skyerne

på yogaretreat Posted on 15 Sep, 2015 22:58

Det har været nogle fyldte sidste dage med et skønt retreat i weekenden, hvor regnen silede, hvilket heldigvis er uvæsentligt, når vi er på yogini retreat på det charmerende kurhjem, Villa Fjordhøj, som er vidunderligt året rundt uanset vejr og vind. Fornem stemningen på et lille videoklip fra søndagens morgenyoga i templet på www.galleri.meditativyoga.net/#!album-24

I går mandag var sæsonstart for aftenskolen, så her kæmpede jeg mig igennem monsunregnen til Virum og underviste de to hold med 27 på det første og 18 yoginier på det andet; alle mødte op på nær to… 🙂
Der er stadig plads på sidste hold, tilmelding her

Så efter al regnen var det med et stort smil om munden, at jeg pakkede bikinien og yogamåtten og nu er på vej sydpå…

Det er ikke hver dag, at man har muligheden for at oprette et blogindlæg fra 10 kms højde langt oppe over skyerne meget tæt på himlen…

Men det kan jeg i dag, hvor turen går til Kreta. Så det vil jeg udnytte rejsen til, hvor jeg jo alligevel skal sidde stille på meget lidt plads i de næste tre timer.

Vi er i alt 21 yogier, der de næste 18 dage dyrker yoga under den græske blå himmel.

Nogle er med i hele perioden, men de fleste deltager i en uges undervisning, hvor vi dyrker yoga til solopgang og til solnedgang, 4 timer dagligt undtagen lørdag, der er den ugentlig fridag.

Det er 9.gang vi skal holde yogaferie i det græske ø-hav, men første gang vi er på Kreta.

Sidste år gik turen til Luc Bessons ø Amorgos, der var scene for dykkerkultfilmen, Le Grand Bleu.
Det viste sig at være en længere rejse, hvilket er en af grundene til at vi i år valgte Kreta, som jo er noget nemmere at komme til.

Men osse fordi Kreta er en større ø med en enestående natur ikke mindst pga de mange høje bjerge med mere end 50 bjergtinder på over 2.000 meter.

I bjergene findes flere nationalparker, sommerfugledale og dybe kløfter, der tiltrækker bjergbestigere og vandrere fra nær og fjern. Den kendteste af alle er Samaria-kløften, som hvert år besøges af mange tusind turister.

Vi skal bo ved foden af bjergkæden, Lefta Ori, de hvide bjerge, som har fået navnet, fordi de er dækket af sne helt frem til juni måned.
Vi bor i bugten, Sougia, der ligger på øens sydkyst i læ af bjergene, som derfor praler med et mildere klima og højere temperaturer end i resten af Europa.

Dejligt at forlade det danske våde efterår og ku se frem til at forlænge sommeren med den årlige yogaferie i alt det græske blå…

Du kan læse mere om efterårets yogaferie på min hjemmeside www.meditativyoga.net under yogaferie og Grækenland…



yogiernes bogklub

yogier og guruer Posted on 26 Aug, 2015 19:06

Oprindelig oprettet tir, februar 11, 2014

Efter flere videbegærlige yogiers ønske har jeg oprettet en bogklub for njana yogier.Njana betyder viden, ikke at forveksle med data og information.

Yogaens egentlige formål afsløres, hvis man oversætter ordet. Yoga (på engelsk to yoke) betyder forene – krop, sind & ånd, noget individuelt med noget universelt, at blive et med noget større….

Njana yoga ses som en af 4 hovedveje indenfor yoga

Njana yoga – forening gennem viden.

De andre 3 er:

Bhakti yoga – forening gennem hengivenhed, læs om den nulevende bhakti guru, Amma HER

Karma yoga – uselvisk arbejde/handling, læs om karma yogien, abekongen Hanuman HER

Raja yoga kan oversættes som kongernes vej.

Raja yoga kaldes også ashtanga, der direkte oversat betyder ashta = 8 og tanga = trin.

præsidenten for yogiernes klub og NJANA YOGI nummer 1:
Albert Einstein



Einstein, en njana yogi

yogier og guruer Posted on 26 Aug, 2015 19:05

Målet for alle 4 veje er samadhi – forening med det hele, når man er 100% til stede i nuet!

det egentlige formål med al yoga!

det yoga betyder, hvis man oversætter det direkte!

At blive en del af noget større og ikke adskilt af tankerne om et sted en anden tid, men tværtimod være et med det hele…

Det er ikke første gang, jeg bliver nødt til at citere Einstein for selv dette har ingen beskrevet mere præcist:

“A human being is a part of the whole called by us universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feeling as something separated from the rest, a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.”

Albert Einstein



Piet Hein

yogier og guruer Posted on 26 Aug, 2015 19:02

Oprindelig oprettet af juni 19, 2013

Om at leve i nuet

At leve i nuet er livets teknik –

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu, som gik,

og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu

bliver aldrig i livet presente,

og alle folks levetid går sågu

med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,

og det næste bliver aldrig det rette.

Næ, sørg for, at nuet, du lever i,

én gang for altid er dette.

Piet Hein



månedens yogini

yogier og guruer Posted on 26 Aug, 2015 18:59

Oprindelig oprettet fre, januar 25, 2013
titlen som årets yogini varkala 2013 går til PUK.

ikke kun fordi hun har en flot, ung og smidig krop, som man ikke kan andet end at respektere hende for!

de fleste tror ikke puk er en dag over 30 selvom hun er blevet 46!

måske mest pga hendes lette, unge og nærmest sprudlende væsen, der møder verden i så positivt et lys, at alle skinner lidt mere og kan ikke undgå at blive lidt gladere i hendes nærhed.

puk lyser op, hvor hun kommer frem og minder med sit eget lys alle omkring sig om, at vi hver kan lyse, når vi et øjeblik mærker nuet…

puk er videbegærlig og tillidsfuld, som et nysgerrigt barn, der smelter ens mistro væk med sin vedvarende opmærksomhed, fordi hun så tydeligvis på ingen måde vil gå glip af noget…

puk er mere åben og interesseret end de fleste…hun har trods flere eventyr som fx to år i løbet af sin barndom, hvor hun boede og gik i skole i indien ALDRIG brug for at være interessant – puk er nemlig levende interesseret og ønsker at lytte og fortsat lære mere end nogen anden…

når jeg læser en af mine yndlingsbøger, vishnu devanandas bog: meditation and mantras og han i de første sider beskriver den sande natur af en yogi, føler jeg på mange måder, at han beskriver puk!

mine damer og herrer – jeg er stolt af at ku præsentere månedens yogini januar 2013 – PUK

hun er netop kommet hjem fra årets yogaferie i kerala og kalder det hendes livs rejse – læs mere HER



verdens ældste yogalærer

yogier og guruer Posted on 26 Aug, 2015 18:57

Opindelig oprettet oktober 21, 2012

se Tao Porchon-Lynch på 93 år lave et imponerende program med bla. mayurasana = påfuglen

mon DET kan motivere til at komme ned på måtten? :o)

se hende på et inspirerende youtube-klip her



ritualer

yogafilosofi Posted on 25 Aug, 2015 10:15

Thaipusam – ritualer ved fuldmånen i januar
(thai er tamilsk for denne måned og pusam betyder stjerne)

i begyndelsen var det et uskyldigt offer, som Murugan-devotees gjorde ved at pierce tungen for at ku være stille til meditation, kaldet maunam vratam.

se flere billeder på Henriks galleri her
i dag er det blevet en større ny trend for en bredere gruppe af folk at deltage i processioner, som har udviklet sig til man piercer alle mulige dele af kroppen og hænger ting på som lodder og hvor man trækker tunge vogne med kroge, der er fastspændt rundt omkring i kroppen.

intet sted i de hellige skrifter nævnes noget om piercing! Murugan modtager spyddet kaldet vel af sin mor, Parvati for at besejre dæmonerne og ikke pierce kroppen.

de fleste mennesker udfører sådanne ritualer for at få opfyldt forskellige ønsker, hvilket de tror Murugan gør, hvis han er tilfreds med deres offer.
de har forberedt sig med meditation, stilhed og faste i 21 og op til 48 dage inden og mange virker som om de er i trance under ceremonierne, hvor der bliver trommet og danset.

Murugan er krigsguden, måske bedre genkendt fra sanskrit-bønner i templer og ashrammer som Subramanya og Kartikeya. Murugan er samtidig bror til Ganesha, den elskede elefantgud.

Murugan er særligt tilbedt blandt tamiler og festivallen ses derfor spredt udover Sydøstasien, Malaysia, Sri Lanka og Indien, specielt Tamil Nadu…men osse helt til Varkala og vores lokale templer kommer de i processioner med de flere tusind år gamle ritualer…

jeg er stødt på disse optog, fakirer og piercing ritualer siden midt i 80erne, hvor jeg var i Asien for første gang og forsøger at fokusere på mind over matter med symbolikken af kroppen og smerterne som gennem illusionens slør, Maya, synes virkelige, hvor lidelsen kan løfte sløret til at opleve, at vi ikke er smerterne og at vi er mere end kroppen og i stand til at opleve samadhi = forening med Brahman, det guddommelige (yogaens 8. trin)

ud af pt 8 yogier har 7 været med mig på flere yogaferier heraf 5 i Indien for henh. 2., 3. og hele 7. gang, så vi er i år forberedt bedre end nogensinde på det lidt makabre syn – hvis du har mod på det, så se snart nye billeder fra årets thaipusam 2019

Adi Shankaracharya siger om symbolikken bag sådanne ritualer:

ritualer er som tæpper, der afdækker sandheden og virker som net til at fange vores intellekt, der ellers tvinger os til at definere vores bevidsthed, som nogle overfladiske værdier i en manifesteret fysisk dimension.

der er mange veje, men målet er det samme…

ॐ shanti ॐ



« PreviousNext »