yogaliv

det er 5. gang, at vi holder sommeryogaferie på solskinsøen, der igen i år lever op til sit navn.
på trods af alle vejrudsigter og pessimistiske prognoser har vi haft solskin fra en næsten skyfri blå himmel, DAGLIGT!… og i den forgangne uge har vi dyrket mere yoga udenfor end inde…

om morgenen er vi startet indenfor i stalden med blide åndedrætsøvelser og meditation til kakkelovnens lyde af knitrende ild i baggrunden og er rykket udenfor i det dugvåde græs til rite 1, som er den første af de 5 tibetanere og den af de 5 øvelser, hvor man står op med armene ud til siden og snurrer rundt med uret. mens vi hver eneste eftermiddag har nydt at dyrke to timers meditativ yoga udenfor i det grønne græs og således udnyttet dagens sidste varme solstråler.

fredagens workshop foregik osse ude, men vi startede indenfor …

Bente, der er med for 3.år i træk, havde ønsket lyd- og chakrameditation, som fungerer bedst indenfor, da lyden ellers forsvinder ud i det blå.

vi var i alt ti på holdet og havde i løbet af ugen lært hinanden ret godt at kende, ikke mindst ved at trække vejret og dyrke over tyve timers yoga sammen og vi satte os godt til rette på hver vores velkendte plads inde i stalden.

med nogle ganske få instruktioner om hvordan vi nu sku chante på alle syv chakraer for at mærke lydenes vibrationer forskellige steder i kroppen, startede vi øvelsen.

jeg sagde, at vi sku følges ad og forsøge at ramme den samme tone hver tre gange.

og at hvis man ikke ku abstrahere fra sin eller de andres lyde, blot ku stikke fingrene i ørerne.

efter nogle få minutters meditation, hvor alle fandt sig til rette i hver sin yndlingsstilling med ret ryg, begyndte vi med den dybeste lyd:

rodchakraet var lyden å som i århus, og med en tone højere bevægede vi os op til hara med lyden a som anders, og således fortsatte vi videre op ad toneskalaen til solar plexus, der var lyden o som odense, hjertet u som ulstrup, halsen æ som æble, pineal/det 3.øje e som egern og endelig kronen i som is – 3 x 7 ialt 21.

vi chantede sammen til en fælles fantastisk lyd, der længe efter gav genklang både indeni og i hele den lille stald, som fik det hele til at vibrere.

fredagens workshop fortsatte udenfor under endnu en skyfri blå himmel med eventyr og gudehistorier fra Vedaerne og blev en fin afslutning på en fantastisk uge, hvor de fleste var enige om, at de ville med igen på sommeryogaferie på bornholm til næste år…

ønsket om at være hævet over alt det fysiske med kroppens begrænsninger og behov for at opleve fred indeni kan være så stort, at nogen bogstavelig talt vil gå gennem ild og vand…

en fakir, der sidder på søm og sluger spyd, ønsker sjældent kun at tjene til dagen og vejen – tværtimod viser det sig tit at være hans ønske at ku sætte sig udover det fysiske…

jeg har selv gået på glødende kul intet mindre end i alt 6 gange for at få bekræftet igen og igen, at det virkelig er mind over matter og at jeg i den forbindelse ikke mærker smerte…

her et billede fra dagens festival, hvor murugan-devotees laver en manddomsprøve med at stikke spyd igennem kinder og indimellem tunge, både for at sætte sig udover smerten men oprindeligt osse for at holde mauna – læs mere om ritualet HER
umiddelbart ser det ud som om, at manden på billedet har fire arme, men hvis du kigger godt efter, så vil du se, at hænderne der er flettet om maven tilhører en anden mand, som går bag ham og holder ham efter piercingen og støtter ham gennem den 4 timer lange procesion…

ashram kan oversættes som et sted, hvor man arbejder med sig selv…

generelt er det et vegetarisk, religiøst fællesskab, hvor man står tidligt op og reciterer de hellige skrifter, chanter bhajans = synger Guds navn, mediterer, beder, dyrker yoga og tilbringer kortere eller længere perioder i stilhed uden nogen form for kommunikation inkl. øjenkontakt = mauna.

på denne yogaferie har vi foreløbig besøgt to ashrammer, nemlig sivananda vedanta center i kardemommebjergene, samt amritapuri med en af de få nulevende guruer, Amritananda.

Amma har bygget sin ashram samme sted, som hun blev født, midt i den grønne backwater, der med 13 etages høje lyserøde bygninger med tilhørende lyserød bro over floden lyser op midt i alt det grønne som en kæmpe candyfloss.

indenfor murene på et meget lille areal findes to restauranter (indisk og vesterlandsk), cafe, isbar, butikker med malaer (bedekæder), en kostald, en fin have, hvor vi indtog frokosten se billedet, tempel og værelser, hvor der bor flere tusind mennesker, såkaldte devotees.

flere billeder fra turen gennem backwater her

de lever og ånder for Amma, der 4 gange om ugen fylder templet til satsang = møde i sandhed, hvor der chantes, så hele salen gynger og hvor der lines op til at få et knus af guruen. dette fortsætter i timevis, hvor man en ad gangen kommer op på scenen hen til Amma og får et kram…noget hun kan blive ved med at gøre i mange mange timer…og stadig ligne en blomst.

mange oplever en forvandling efter blot et enkelt kram, ændrer kurs og dropper karrieren – flere rejser rundt efter Amma på snart det meste af jorden, hvor hun besøger sine disciple og spreder sine kærlige bølger.

Amma er lissom hare Krishna-munke en form for bhakti-yogier, hvor bhakti står for kærlighed og hengivenhed, man særligt oplever gennem sang.

ens for alle ashrammer er, at man er anstændigt klædt på med skuldre og knæ dækket, overholder cølibat samt rygning, spiritus, kød og fx hvidløg og andre opildnende krydderier er forbudt.

flere af guderne har mange navne og hedder noget forskelligt afhængig af hvor vi er og hvilken symbolsk betydning, der bliver fremhævet.

Parvati og Shivas anden søn Murugan er den samme som Kartikeya og Subramanya, der er mere almindelige at støde på i sanskritbønnerne ved chanting i indiske ashrams.

han er legemliggørelsen af perfektion for det meste afbildet total gylden, hvorfor hans devotees bærer hans yndlingsfarve orange og gul/gyldne nuancer. Parvati gav ham det gyldne spyd kaldet vel for at ødelægge dæmonerne, der repræsenterer de negative tendenser i mennesket.

han står for kampen med lyset mod mørket og ses som den modigste leder i Guds hær. Læs mere om ham HER.

mens hans ene hånd bærer spydet, velsigner den anden hånd hans devotees – selv hans hænder viser modsætningerne med kampen mellem det gode og det onde…
alle guder er knyttet til et særligt dyr, som på engelsk kaldes deres vehicle/køretøj. Murugans er påfuglen, som står for at overvinde seksuelt begær og ødelægge dårlige vaner – dette er vigtigt at se i forbindelse med hans symbolske betydning, som står for en måde at opnå perfektion i livet.
Shadanana er endnu et af hans navne, der betyder, at han har 6 hoveder, hvilket han indimellem ses afbildet med – det repræsenterer de 5 sanser samt sindet, som man ser som kongen af sanser.
den overførte betydning er, hvis mennesket ønsker at lede sit liv godt gennem livets kamp, så må man være herre over de 6 dæmoner – kama/begær (sanselig nydelse/sex, nok bedst kendt fra kama sutra) – krodha/vrede – lobha/grådighed – moha/ignorance/uvidenhed – mada/stolthed (det engelske mad/madness oprindelse og det, de gamle grækere kaldte for hybris) og matsarya/jalousi/misundelse.

Marīci er en inkarnation i sindet. Marīci har seks sønner: Kāma, Krodha, Lobha, Moha, Mada og Mātsarya og først når alle seks sønner er døde, kan man slippe angsten – ‘man er befriet for den materielle forurening og kan genfinde sin sande guddommelige natur.’

Thaipusam er en fejring af dengang Parvati forærede Murugan spydet, vel – derfor er det mantraet : vel, vel, shakti, vel, som devotees chanter til ære for Shakti, der er et andet navn for Parvati og repræsenterer det feminine og legemliggørelsen, mens hendes mand Shiva er det maskuline og ånden.

hinduismens tre hovedguder har hver op til 1008 navne bedst kendt som Brahma, Vishnu og Shiva – de ses også som faderen, sønnen og helligånden, hvilket inviterer til flere historier med eventyrene bag den hinduistiske treenighed…

tidlig morgen med solens sidste rødlige nuancer i baggrunden står vi op til morgenyoga…

san salvador klostret er bygget i godt 500 meters højde på toppen af et bjerg med den skønneste udsigt 360 grader rundt helt ud til havet og helt op til bjergene med grøn pinjeskov så langt øjet rækker.

pga al vegetationen er det ikke usædvanligt bjerget er dækket af fugtige lavtliggende skyer, der skaber en helt særlig stemning, når vi dyrker yoga udenfor og mediterer tidlig morgen i solopgangen.

med ryggen op ad bjerget ude på meditativ morgenvandring eller til morgenyoga oppe på klostrets tag oplever vi solen står op i øst mod havet og hvordan skyerne smyger sig op ad bjergvæggen og nærmest kærtegner pinjetræerne.

de eneste lyde vi kan høre er fårenes klokker og morgenens første fugle…

efterhånden som solen får mere magt, smelter skyerne langsomt væk og lyset med den blå himmel giver nu en helt anden stemning…

udsigten fra san salvador er ubeskrivelig, en udsigt, de fleste kommer op af bjerget for at nyde på et lille stop i løbet af dagen.

med denne vidunderlige udsigt har vi mediteret og dyrket yoga i snart en uge – vi behøver blot at kigge ud af vores vinduer for at mærke vi er på et magisk sted…
(hvilket jeg har taget et par billeder af, som snart kommer op på galleriet)

et meditativt retreat her på san salvadorklostret føles som rekreation for både krop og sjæl.

vi nyder de sidste dage i Varkala med masser af yoga igår morges helt nede ved vandkanten…
her er nogle billeder fra morgenyogaen i den stille solopgangsom får lov til at tale for sig selv…

Pha ngan er Thailands 5. største ø og har fået sit navn pga dens usædvanlige topografi, da øen er delt op i to, hvor vestkysten består af lavland med sandbanker, der på den lokale dialekt hedder ngan. Her bor de fleste af øens indbyggere, mens østkysten består af jungle og ufremkommelige høje klipper med idylliske bugter, ikke mindst vores dejlige strand, bottle beach, hvor vi har holdt yogaretreats de sidste fem år i træk.

Phangan er dækket af mere end 80 km2 regnskov, da mere end halvdelen er øen er fredet nationalpark med en fantastisk diversitet af både planter og dyr. Vores bugt ligger midt inde i denne nationalpark omgivet af tæt regnskov til alle sider, så man bliver nødt til at sejle for at komme hertil.
på dette billede ses bottle oppefra, hvor det orange kryds viser vores yogasted på resortets tag ved vandet. Hvis man kigger godt efter, kan man på modsatte side af bugten næsten helt oppe ved bjergryggen se et bart område, der er en stor klippe midt i alt det grønne – det er her vi går op og mediterer til solopgangen, og hvorfra de næste billeder er taget…

Bugten har fået navnet khoad, som er thai for flaske – årsagen til kælenavnet bottle er, fordi bugten er særlig dyb og formet som en flaske med en flod som flaskehals, hvilket man kan se, hvis man kravler op og ser den oppefra. På begge sider af bugten er stier gennem regnskoven op ad bjergene til nabobugterne, hvortil man kan gå eller rettere klatre på 2-3 timer.

I går vandrede vi en halv time op ad bjerget og satte os på nogle af de store klipper omgivet af tæt vegetation. Vi havde oplevet solopgangens første stråler på vejen op og ku nu nyde en vidunderlig udsigt udover den vibrerende regnskov med alle mulige eksotiske lyde.

Denne gang var vi heldige og aberne kom forbi, måske fordi Gitte tog sin medbragte banan frem…? Tidligere har vi fra samme klippe forsøgt at lokke aberne med en af deres yndlingsfrugter, pomelo og de har larmende vist, at de holdt øje med os, men dog på afstand. Denne gang kom de tæt på men blev dog oppe i trækronerne ca 20 meter væk…

Her er flere slags aber, mange forskellige fugle og vilde dyr. Vi er næsten blevet vant til at ha lyden af kolibrier, beostære og selv paradisfugle i baggrunden, når vi dyrker yoga og kan efterhånden genkende mange forskellige fuglelyde, men det er sikkert godt, at vi ikke opdager alle de andre dyr, selvom man kan fornemme, at de er der… ;0)

Se mange fine billeder fra meditation i regnskoven og turen over bjerget til Bowies superlækre brunch i nabobugten, haad khom HER

Tilbage i kongens København, hvor duftbølger af blomstrende hyldeblomster inspirerer mig til at præsentere månedens urt på yogibrevkassen:

HYLD Sambucus nigra
har så mange anvendelsesmuligheder inden for medicin, at den er blevet kaldt den fattiges apotek, fordi man kunne få et billigt middel mod alle sygdomme. Nyere forskning har netop bevist, at bærrene også virker virusbekæmpende.

Planten kan bruges til meget forskelligt, hvor der findes mindst 50 opskrifter, som inkluderer hyldeblomst og bær. Hyldeblomstvand er mildt sammentrækkende til øm og fedtet hud. Blomsterne anvendes til hyldeblomstdrik eller te, hvor de kan kommes direkte i en kop kogende vand. Blomsterne kan tillige kommes friske i salaten eller spises fx dyppet i tynd dej, friturestegt evt. drysset med sukker. Bærrene har et højt indhold af A- og C-vitamin og kan anvendes til saft og suppe. Et kraftigt afkog af bladene kan bruges som et insektbekæmpelsesmiddel mod angreb af bladlus.

Hyldedrik holder vinterinfektioner på afstand, kan kommes i både hostesaft og te.

Mod høfeber drikkes tre kopper om dagen, inden sæsonen starter. Er symptomerne allerede opstået, kan de lindres ved at spise de friske blomster.

Hylden kan anvendes ved unormal vandladning, som fx ved en såkaldt svag blære, hvor man har bedst ved at bruge et udtræk af bærrene.

Der blev tidligere fortalt mange folkeeventyr om hyldetræet. Man sagde, at man skulle bede træet om lov, før man fældede det, ellers ville dets ånd tage hævn. I gamle dage hed det sig, at gudinden Freja – senere kendt som hyldemor – boede i hylden, og fældede man hylden ved sit hus uden at plante en ny, var det med risiko for, at ulykker ville ramme en. Træet blev forbundet med trolddom. Man troede, at hyldetræets ånd var så stærk, beskyttende og hævngerrig, at man endda skulle bede om tilladelse til at bruge dets blomster og bær.

I 1664 skrev John Evelyn om hylden: ”Hvis man fuldt ud kendte de helbredende egenskaber i dens blade, bark og bær, ved jeg ikke, hvad en landmand kunne fejle, som han ikke kunne hente et middel mod i hver hæk, enten det var sygdom eller sår.”