yogaliv

At tænde et lys kan være en hel ceremoni og det er i mit liv ikke mindst i forbindelse med min yoga blevet til noget helligt, som en stille pause med et lille ritual, der kan løfte en almindelig hverdagsting op til noget særligt; noget vi i den vestlige verden sikkert ku ha godt af… 🙂

Hanukkah er lysets fest, der starter i aften og strækker sig over de næste 8 dage.

Hanukkah betyder oversat fra hebraisk dedikation/hengivelse og er en jødisk fest, hvor man fejrer det jødiske folks succesrige oprør mod syrerne i maccaban krigen i år 162 før vor tidsregning. Den militære årsag er senere nedtonet og hvad der egentlig fejres i dag er jødedommens overlevelse.

Grunden til, at denne jødiske fest varer 8 dage er, at man ihukommer et mirakel, hvor der kun var meget lidt olie tilbage, men alligevel brændte olielampen på mirakuløs vis i hele 8 dage og nætter.

Den jødiske lysestage er derfor 8-armet, indimellem med en midterste 9. arm, der skal bruges til at tænde de andre 8.

Man starter med at tænde det første lys fra venstre iaften, tænder et nyt nummer et og nummer to lys imorgen og fortsætter på den måde frem til jul…

en af de 10 helligste byer i verden og i Indien et af 5 vigtigste steder for hinduerne at besøge i løbet af livet.

Pushkar går for at være en af de aller ældste byer i hele Indien, selvom mange af byens mellem 3-500 templer er af nyere dato – det skyldes, at mange af templerne er blevet ødelagt af muslimerne.

men det ændrer ikke på, at luften er tyk af tro fra de mange pilgrimme med ceremonier fra solopgang til solnedgang, hvor man ikke må bære sko indenfor 15 meter fra søen, men heller ikke indtage alkohol, drugs eller non-veg mad, som man heldigvis stadig kalder det.

dette er en af de tre 100% vegetariske byer i Indien.

der er i alt 52 ghats (trappeterrasser) rundt om søen, som vi startede med at gå ned til og fandt en stille del af søen ved Indra ghat, som snart blev indviet til vores yoga ghat. derefter fortsatte vi barfodet rundt selvfølgelig med uret, inden vi ved solnedgang tog op i det særlige Brahma tempel og viste vores respekt og var med til et renselsesritual ved vievand, der bliver sprøjtet ud over forsamlingen, prasad, der er blevet til oblater i vesten, og endelig arati, der er en ildceremoni, hvor man cirkulerer med uret rundt om alle alterets murtis (gudebilleder, statuer og ikoner) – vi fik som de sidste af mange pilgrimme lov til at brænde vores ego væk ved at berøre ilden og føre det hen over hovedet og på den måde fjerne mørket med lyset.

der er i hele Indien, der hovedsagelig er hinduistisk, templer dedikeret til alle de andre hindu-guder, men ikke til Brahma – Brahma blir som den eneste gud ikke dyrket her i landet!

det skyldes, at hans ledsagerske Saraswati har nedlagt en forbandelse over ham, så han ikke må forgudes som alle de andre.

Brahma ku nemlig ikke vente til Saraswati dukkede op, og valgte istedet at lave en yagni, der er en særlig hellig ild ceremoni, sammen med en lokal smuk bondepige, Gayatri, der derefter kaldes hans anden kone = ‘konsortie’.

derfor er der to templer, et på hvert sit bjerg ved siden af landsbyen – et større øst for byen med Savitri, som Saraswati kaldes her i denne del af landet, hvor templet har porten og derved gudindens ansigt i øst.

samt et mindre bjerg syd for byen med Gayatri, hvor templet har porten og derved gudindens ansigt mod vest.

jeg sku selvfølgelig op på Gayatri-bjerget…
det er en fin lille gåtur op til Gayatritemplet af en sti, hvorfra der er en flot udsigt udover søen og dalen, som Pushkar ligger i.

se her billeder fra yogarundrejsen i Rajastan med billeder jeg tog i morges oppe fra Gayatri templet, hvor en trofast hund holdt mig med selskab hele vejen og tålmodigt ventede på, at solen stod op bag bjergene…

der er flere historier om byen og hvordan søen opstod.

den mest almindeligt kendte er, at Pushkar søen opstod ved Shivas tårer over døden af hans første kone, Sati.

Sati satte ild på sig selv, da hendes far nægtede at anerkende Shiva som gud og endda at byde ham velkommen som gæst i sit hjem.

indtil da havde Shiva været hævet over menneskelige følelser!

først her ved Satis store kærlighedserklæring åbnede han op og ku mærke sorg…

efter hendes død sørger Shiva så meget, at han ved at græde skaber to søer, hvor Pushkar er den ene.

‘The mind is everything. What you think, you become!’
Buddha

Vores viden om Siddharta Gautama, den historiske Buddha bygger på legender, hvoraf indholdet er af ringe historisk, men stor religiøs og symbolsk værdi. Buddha betyder bevidst, vågnet eller oplyst og beskriver egentlig en tilstand vi alle kan opnå.
Buddha blev født i Lumbini i det nuværende Nepal tæt på grænsen til Indien omkring 560 f.Kr og bar adelsnavnet Gautama. Forældrene var kong Suddhodhana og dronning Maya. Ved fødslen spåede hindupræster, at Buddha enten skulle blive verdenshersker, hvis han valgte at leve som konge eller verdensfrelser (buddha), hvis han forsagede verden. Moren døde, da han var 7 dage gammel og Siddharta levede en beskyttet barndom i stor rigdom. Kong Suddhodhana ønskede, at sønnen måtte blive verdenshersker og afskar ham fra de ting fra virkeligheden, som kunne få ham til at trække sig tilbage fra livet.

Askese
29 år gammel så Buddha for første gang en olding og senere en syg og så en død mand. Han indså derved, at det liv, han hidtil havde levet, var en illusion, og at det virkelige liv var fuld af lidelse. Da han også mødte en munk, besluttede han, at han ligesom munken ville praktisere strenge bodsøvelser og askese. Gennem seks år boede Buddha i skoven og spiste i perioder kun ét riskorn om dagen; til sidst besvimede han af træthed. Dette førte til erkendelsen af, at hverken den totale begærsopfyldelse, som han havde fået i sin fars palads, eller den totale forsagelse, som dannede grundlag for askesen, var vejen til frelse. Det var derimod den gyldne middelvej.

Oplysning
Som 35-årig besluttede Buddha at meditere i Bodhgaya i skyggen af et boddhi-træ, indtil han nåede den fuldkomne oplysning. Han erkendte sine tidligere liv, årsagskæden (derfor medbringer munkene et reb) og gennemskuede årsag/virkning med sin nuværende situation som et resultat af fortiden. Dette skete ved fuldmåne i februar for 2557 år siden og bliver fejret som Thailands vigtigste helligdag i løbet af året kaldet Buddha day, se her

Efter moksha/oplysningen drog Buddha rundt i Nordindien og forkyndte sin lære, Dharma:

Han sagde mange kloge ting, som fx:

No one saves us but ourselves. No one can and no one may. We ourselves must walk the path.

Thousands of candles can be lighted from a single candle, and the life of the candle will not be shortened. Happiness never decreases by being shared.

I forbindelse med mit besøg i det store Buddhatempel Wat Pho i Bangkok blev jeg igen mindet om, at tallet 108 er helligt for buddhisterne.

Buddha foretog 108 handlinger/skridt på sin vej mod oplysning.

Under den store liggende Buddhas fødder i dette berømte tempel er afbildet 108 symboler. Billederne er udskåret i meget smuk perlemor med konkylier, lotusblomster, mudraer/håndstillinger, asanas/kropsstillinger og forskellige dyr, der alle symboliserer dyder/handlinger, som førte til Buddhas selvrealisering.

I Wat Pho er der langs den liggende Buddha sat 108 bedeskåle op på væggen, hvori de besøgende hver lægger en mønt, mens de fokuserer deres tanker på, hvad de ønsker sig.

Tallet 108 er anset som helligt blandt flere af Østens religioner, som fx hinduismen, buddhismen, jainismen og indenfor yoga og meditation, hvor det repræsenterer antallet af perler i den traditionelle bedekæde/mala. De tre tal repræsenterer 1=en, 0=intet og 8=alt/uendelighed, der stemmer overens med troen på, at universet samtidig er alt og alligevel intet, tomt og uendeligt.

Tibetanske buddhistmunke bruger deres mala’er med 108 perler til at reflektere over Buddhas ord på tibetansk kaldet Kangyur/Bha’-‘gyur i 108 bind. I Lankavatara sutraen er en sektion, hvor Bodhisattva Mahamati stiller Buddha 108 spørgsmål og en anden sektion, hvori Buddha som svar laver en liste af 108 padas = skridt tit oversat statements. Forvirringen over ordet pada i Lankavataraen kommer af, at ordet egentlig betyder fod, der har inspireret til, at mange templer har 108 trin op til hovedtemplet.

I nogle buddhistskoler tror man, at der er 108 følelser.

Ifølge Bhante Gunaratana kommer man frem til dette nummer ved at gange de 6 sanser, smags-, lugte-, føle-, og høresansen, synet og sindet, der er anset som den 6. sans.

med 3 muligheder for oplevelser om det er nydelse, lidelse eller neutralt.

med 2 mulige synsvinkler, nemlig intern eller ekstern.

med 3 mulige tider afhængig af om det er i nutid, fortid eller fremtid.

6 × 3 × 2 × 3 = 108 forskellige følelser.

Zenpræster bærer en bedering, deres juzu rundt om håndledet, som består af 108 perler. I Japan ved afslutningen af året bliver klokken i buddhisttemplerne ringet på 108 gange for at afslutte det gamle år og byde det nye år velkomment. Hvert ring repræsenterer ifølge dem en af de 108 fristelser hvert mennesker skal overkomme for at opnå nirvana.

den nuværende thailandske kong Rama IX, the Great Kong Bhumibol Adulyadej slår rekorden over alle thailandske og snart verdens regenter og har regeret 68 år i år!

han ville sikkert gerne med sine 86 år snart abdicere, men da hans ældste søn ikke lever op til thaiernes krav som tronarving og selvom hans ældste datter er både dygtig og populær som arvtager, ville det være næsten utænkeligt, at landet blev regeret af en kvinde – og da hun jo ikke ku fortsætte som Rama X, ville spørgsmålet også opstå, hvad man skulle kalde hende, så hun stadig ku bevare sin gudestatus og holde traditionen i hævd…?

Rama er egentlig en hindugud, den 7.inkarnation af Vishnu og hovedpersonen i det episke skrift Ramayana.
Rama er næsten altid tituleret Lord Rama eller Sri Rama og mange kender ham sikkert fra mantraet ‘Hari Krishna Hari Rama’, som hari krishna munkene synger.

de sidste 9 konger i Thailand er refereret til som kong Rama efterfulgt af et romertal, hvor den nuværende kong Bhumipol er Rama IX.

den eneste konge, der imidlertid har kaldt sig Rama var Phra Mongkutklao eller Kong Vajiravudh, den 6. i rækkefølgen.
kongen studerede som ung en periode i England, så det ville være nærliggende at tro, at han har været påvirket af den europæiske tradition med nummerering af kongerne.

dette passede samtidig fint sammen med thaiernes opfattelse af, at kongen var hellig med nærmest guddommelig status og man derfor ikke måtte nævne hans navn.

da kong Buddha Yodfa Chulaloke grundlagde dynastiet, blev han generelt omtalt som Phan Din Ton, แผ่นดินต้น, der kan oversættes som ‘den første regent’.

da hans søn overtog tronen, blev han refereret til som Phan Din Klang, แผ่นดินกลาง direkte oversat ‘den mellemste regent’.

denne nomenklatur blev dog allerede upraktisk, da dennes søn prins Jessadabodin (kong Nangklao) blev den 3. konge i rækkefølgen og den efterfølgende titel ville have været Phan Din Plai, แผ่นดินปลาย direkte oversat ‘den sidste regent’ – hvilket jo ikke giver de største fremtidsudsigter… 🙂

men selvom det først er kong Vajiravudh, der har kaldt sig selv Rama VI, har der været konger i Ayutthaya- og Thonburi-perioderne, som officielt anvendte regeringsnavnet Ramathibodi, Rama + Athi + Bodi oversat Rama store bevidsthed.

selv kongernes by og landets gamle hovedstads navn, Ayutthya er lånt fra det hellige skrift Ramayana, hvori Ramas by hedder Ayodhya.

de fleste tidlige konger er refereret til af historikerne med titler fremfor navne. flere navne er selv den dag i dag ukendte, da det heller ikke var almindeligt at nævne kongen ved navn, mens han levede. desværre er man i tvivl om titlerne, da guldpladerne med hver konges titel indskrevet, som det meste gik tabt i 1767, da burmeserne stormede hovedstaden og ødelagde 90 % af den historiske gamle kongeby, Ayutthaya.

øen Koh Pha Ngan har været et af kongernes favoritsteder, hvor flere af de forskellige kong Rama har besøgt øens vandfald og fået indskrevet deres initialer i klipperne.

dette sted har vi indimellem brugt som mål, når vi har vandret op langs vandfaldet på udflugt til østkysten. Rama den V. hentede her vand ved den hellige kilde og besøgte stedet hele 14 gange og den nuværende konge har også været forbi flere gange…

Chakri kongerne af Thailand:

Rama I, the Great (1782–1809), Buddha Yodfa Chulaloke (27 år)

Rama II (1809–1824), Buddha Loetla Nabhalai (15 år)

Rama III (1824–1851), Nangklao (27 år)

Rama IV (1851–1868), Mongkut (17 år)

Rama V, the Great, (1868–1910), Chulalongkorn (42 år)

Rama VI (1910–1925), Vajiravudh (15 år)

Rama VII (1925–1935), Prajadhipok (10 år)

Rama VIII (1935–1946), Ananda Mahidol (11 år)

santuari de Lluc, et af mallorcas ældste (fra 1200-tallet) og ganske sikkert helligste klostre, som vi bor på her den anden uge, er en helt anden oplevelse end san Salvador i sidste uge.

det ligger midt i en frodig dal omgivet af cypresser og pinjeskov højt oppe i trasmontana bjergene, mallorcas højeste op til 1384 meter høje.

som til de fleste særlige steder er der en historie bag hvorfor klostret er grundlagt her!

ifølge legenden blev klostret oprindeligt bygget netop her, fordi en arabisk fårehyrde for mere end 700 år siden fandt en sort madonna-statue på stedet.

da han osse selv var mørk i huden og syntes, at statuen var uimodståelig, tog han den med hjem… næste morgen var den væk…!

han gik ud og kiggede efter den, og fandt den samme sted!

han tog den med hjem …og det samme skete igen!!

da valgte den lokale præst at bygge et kapel til den, som senere er vokset til den smukkeste barokbasilika, der fungerer som centrum af klostret.

madonnaen kommer kun ud og kan ses af besøgende ved gudstjeneste, hvor hun er udsmykket med diamanter, rubiner, smaragder og perler.

koret, oprindeligt kun drenge, stammer fra 1531 og synger hver dag inden den daglige gudstjeneste. drengene bor i en del af klostret, hvor deres indre gård er indrettet som fodbold- og basketballbaner.

bagved klostret ligger en botanisk have og en swimmingpool, som vi danske yogier har fået en særlig tilladelse til at bruge i denne uge…

vi dyrker yoga under åben himmel med geder og fårebjælder, fuglelyde og selv nattergalen, der synger så smukt, at alle har nemt ved at fornemme, at vi er landet et ganske særligt sted.

for hver dag værdsætter vi at bo på Lluc og falder mere til ro med en indre fred, der næres specielt under morgenyogaen, når solens første stråler kan mærkes i ansigtet og nok særligt på aftensmeditationen op til korset på det lille bjerg bagved klostret med udsigt ud over den smukkeste natur badet i solnedgangens sidste gyldne lys.

behøver vi sige, at vi har nydt de sidste to uger bag klosterporten…? 🙂

sankt, saint eller helgen er ifølge wikipedia en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

i indien kender man begrebet साधु/sadhu, der oversat fra sanskrit
(et af verdens ældste sprog, hvorfra mange selv europæiske ord har sine rødder)
betyder den, der lever/søger sandheden.

sadh kommer fra satya = sandhed

det ville være nærliggende at tro, at saint/sankt er inspireret af samme ordoprindelse.

satya er en af de 5 yamas i det første af yogaens 8 trin, se her

se Gnosis – the history of yoga en inspirerende video med gennemgang af de 8 trin her

læs et inspirerende eventyr om Alexander den stores møde med en sadhu HER

oprindeligt skrevet halloween 2013:
Med fornemmelsen af, at året nærmer sig sin afslutning og at naturen ‘dør’ eller lægger sig til at hvile, er det nærmest befriende, at vi her i Norden genopdager en tradition, der har opmærksomhed på de døde, selvom det er blevet til fastelavn med gys og slik. Men oprindelsen for alle helgens aften er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er ude og håne de helgener, der festligholder allehelgensdag.

USA og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, en forkortelse fra “All Hallows’ Eve”.

Allehelgensdag er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne dag, der inkluderede alle.

I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde på allehelgensdag ved at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet. Den første søndag i november kaldes også Alle Sjæles Dag, hvor man fokuserer på dem som endnu ikke er frelste, på dem som endnu ikke med sikkerhed befinder sig i himmerrigets herlighed. Dette hænger sammen med den romerskkatolske tro på skærsilden; at mennesker der er døde med troen på Jesus, behøver et stadium af renselse, inden de kan møde Gud i paradiset. Man kunne indtil 1567 i den romerskkatolske kirke købe afladsbreve for at slippe hurtigere gennem skærsilden, hvilket var en af hovedårsagerne til reformationen.

De Dødes Dag (spansk: Día de los Muertos) er en mexikansk fejring som gennemføres den 1. og 2. november i det meste af latinamerika og er en blanding af præcolumbiansk kultur og de katolske alle sjæles dag og allehelgensdag.

Oprindelsen for fejringen af de dødes dag i Mexico kommer fra før de spanske conquistadorer ankom til kontinentet. Der er registreret fejringer fra bl.a. aztekere og mayaere og der er tegn, der tyder på, at fejringerne har foregået i flere tusind år. Tidligere var det normalt at beholde kranier som trofæer og vise dem frem under ritualer som symboliserede døden og genfødslen – nu laver man de fineste kranier af farvet sukker og sætter dem op på gravstenene om aftenen på kirkegården og suppleret med høj musik og dans på gravene fejres de døde, der således osse inviteres med til festen. Dette er en af årets mest populære fester, som vi har oplevet flere gange på yogaferie i Mexico og sidste år i Peru i byen Pisaq oppe i knap 3.000 meters højde i inkaernes hellige dal – og det gik ikke stille for sig!