yogaliv

Oprindeligt skrevet den 26.november 2013

midt under aftenens sidste klasse var der i går en, som fik krampe i benet og sprang op fra yogamåtten…

dette er ikke noget ualmindeligt fænomen, specielt her i Vesten, hvor der desværre er mange, som har et dårligt blodomløb…men heldigvis er det nemt at gøre noget ved!

jeg fik sagt til den omkringhoppende yogini, at hun sku spise 3 hvide peberkorn og hun ville aldrig mere få krampe!

og det viste sig, at der var andre på holdet, der var interesserede i dette råd!

peberkorn (helst hvide) sætter gang i blodcirkulationen og fortynder blodet, som iøvrigt 8 ud af 11 krydderier gør og derfor er gode for blodomløbet.

inden jeg fik sagt tak for iaften, havde jeg lovet at sende hele gruppen og dvs 2 x 21 elever opskriften på yogigløgg, der netop med sine opvarmende krydderier ikke kun smager godt, dufter af jul men også virker sundt – se opskriften HER

det er ikke usædvanligt, at elever kommer op til mig efter timen og stiller spørgsmål, som flere sikkert gerne ville høre svaret på…

sidste indlæg var på samme måde inspireret af, at en elev spurgte til den afsluttende bøns betydning og jeg valgte at svare på spørgsmålet her på bloggen med oversættelse af de enkelte ord fra sanskrit, se under ॐ

derfor er det mit håb, at flere vil gøre brug af yogatid.dks nye yogibrevkasse, som jeg netop har sagt ja til at være redaktør på – se her

her vil udover spørgsmål om asanas, yogafilosofi og yogilivet både på og udenfor måtten være præsentation af månedens urter, hvor december måned så passende kan blive peber…

Oprindeligt skrevet den 22.oktober 2013

peber (piper nigrum) er en slyngplante, der som vores efeu hjemme i Danmark vokser op ad træer og mure og kan blive op til 20 m lang i naturen.

peber vokser i tropisk klima med meget varme og stammer oprindeligt her fra Kerala i Sydindien, hvorfra det spredtes ved hjælp af mennesker mod nord til Assam og øst til Ceylon, Thailand, Malaysia og Indonesien og andre sydøstasiatiske lande.

bærrene, der udgør krydderiet peber, vokser i tætte klaser og med ”ægte peber” mener man de hvide, sorte og grønne peberkorn, som fremstilles af bærret på den klatrende slyngplante – se nedenfor et billede fra min baghave i Varkala, hvor den gror op af muren.

peberet var et af ​​de krydderier, der først kom til Europa.

det blev fragtet over både land og hav fra Malabarkysten i det sydvestlige Indien.

araberne, som havde monopol på krydderihandlen, tog sig af transporten og de holdte det strengt hemmeligt, hvor krydderierne kom fra, og hvor de voksede…

peberet kom til den indonesiske ø Java sammen med indiske emigranter allerede 100 år f.Kr. og sammen med muskatnød og nellike blev peberen centrum i de krige om Indonesien, som portugisere, franskmænd, hollændere og englændere udkæmpede i 15-1700tallet.

i løbet af middelalderen voksede peberens betydning i Europa, hvor det primært blev brugt til at skjule dårlig lugt og smag i mad og til at konservere kød.

peberkorn var meget dyre og blev betragtet som en mere pålidelig valuta end guld og sølv.

med peberkorn betalte man fx skatter, told, husleje og medgifter.

en arbejders årsløn kunne have samme værdi som en håndfuld peber.

derfor er det ikke så sært, at tidens mest foretagsomme mennesker begav sig ud på opdagelsesrejser efter nye, mere lettilgængelige krydderiområder.

målet var at slippe for lange kamelrejser og risikoen for udplyndringer over land.

i stedet drømte man om at finde en billigere og mere sikker vej til Indien og Kerala, hvor det dyrebare peber voksede….og stadig vokser i lange baner…

peber er månedens urt i yogibrevkassen, hvor du kan læse mere HER

Oprindeligt skrevet den 28.februar 2015

umiddelbart sku man jo mene, at det at arbejde med sin krop i yogastillinger på en yogamåtte nok handler mest om det rent fysiske…

ofte i løbet af en yogatime hører man udtrykket – gi slip! – næsten uanset hvilken form for yoga man dyrker.

dette er under yogatimen en udfordring selvfølgelig rent fysisk, hvor man er tilbøjelig til at spænde op rundt omkring i kroppen.

men det gælder mindst lige så meget at gi slip rent psykisk på angst, tvivl men osse tanker om imorgen og igår, der flyver forbi og processen viser sig at være en måske endnu større udfordring i at være til stede i nuet.

det at gi slip møder vi tit i hverdagen og her kan vanen fra yogamåtten bruges rent praktisk i de forskellige situationer.

det er ikke ualmindeligt, at jeg efter yogaferierne hører mine elever sige, at de oplever en anden afslappet holdning til livet med mere ‘pyt, det går nok’ og i ren praksis virkelig at gi slip.

da livet består mest af hverdag, er det altid her prøven skal bestås.

selvom jeg har dyrket yoga i 30 år og det vil jo nok sige flere timer end de fleste, er det stadig en opgave at bevare yogiånden udenfor måtten, når det fx ikke går helt som jeg har planlagt.

som for eksempel i december, da jeg kom til at slette 3 års nyhedsbreve med et enkelt forkert klik på en indisk computer. jeg brugte nogle dage på at gi slip og tænkte, det nok var meningen…. men da jeg ikke havde helt fred med beslutningen, tog jeg som så ofte gør i en situation med tvivl, et I CHING kort – svaret var klart og tydeligt: repair what is broken!

jeg brugte derfor sammenlagt et par uger mellem yogatimerne og fik sat det hele op igen…

nu står jeg i samme situation, blot endnu mere ‘alvorlig’…

mine hjemmesider er nemlig kommet i fare pga det system, jeg har anvendt til at sætte dem op i, udgår.

altså skal jeg lære et helt nyt system at kende, og ‘computersprog’ er i forvejen ikke mit sprog.

men jeg har tænkt mig, som altid, at gi det en chance og gøre et forsøg 🙂

det betyder, at der ikke sker så meget på hverken yogabalancen.net eller yogaferie.net den kommende tid, mens jeg efter 3 måneders yogaferie i både indien og thailand med yoga morgen og aften ALLE dage undtagen om søndagen, holder min egen årlige ferie i Nordindien og Nepal.

til gengæld regner jeg med, at det kører igen evt med nogle små ændringer, når jeg igen kommer hjem på ‘kontoret’ sidst i april.

indtil da lover jeg helt at gi slip på det og nyyyyyde min ferie – for selvom jeg måske har verdens bedste job, så er det stadig rart indimellem, at vækkeuret ikke ringer og netop ikke at sku noget …andet end at være….

og så vil jeg helt sikkert glæde mig til igen at komme hjem til det danske forår og en ny dejlig sæson med masser af yoga…

Oprindeligt skrevet den 6.august 2012

tilbage i regnvejret på østerbro bliver tiden bl.a. brugt til opdatering af hjemmeside med redigering af pranayama videoer.

inspireret af projektet sidste måned på mallorca fik jeg lavet en video til dig, der har lyst til en naturlig tandblegning, hvor UV-strålerne i sollyset virker skånsomt, men alligevel effektivt.

sivananda, en af mine mest respekterede yogamestre, gjorde endda opmærksom på, at det ikke blot var tænderne, der havde gavn af sollys, men tungen og allerhelst hele munden, der med fordel kan udsættes for sollys.

eller som man siger på italiensk: dove entra il sole, non entra il dottore…

(hvor solen kommer, kommer lægen ikke)

se videoen om sitkari, slangens åndedræt og bliv ínspireret her

denne slanges åndedræt osse kaldet sitkari er et hvislende åndedræt ind gennem tænderne og ud gennem næsen, som vist på videoen…udover at være et kølende åndedræt, så kan det modvirke rynkerne omkring munden, kaldet hønserøv – specielt hvis man udfører øvelsen konstant smilende…

Oprindeligt skrevet den 24.juli 2014

på ugens workshop havde vi lokket danmarks urtekone anemette olesen til at komme til bornholm helt fra djursland.

hun startede med at vise, hvordan man nemt kan lave sit eget urtesalt af havens ukrudt med bl.a. skvalderkål og brændenælder.

vi gik en tur rundt i mimis have, der viste sig at være en velasorteret urtehave – men hvem ku osse ha forestillet sig andet…?

årets retreats hos mimi på bornholm burde næsten omdøbes til gourmet retreats, da vi blir forkælet med alskens lækkerier – alt godt fra haven.

udover at producere kilovis af pt solmodne ribs, kirsebær og hindbær var haven et godt udgangspunkt for dagens urteworkshop, hvor anemettes viden ku ha strakt over flere timers information og eventyrsfortælling om de mange lægeplanter, der blev synlige ved at gå på opdagelse ude i bedene.

vi tog derefter ind i en af landets skønneste skove, almindingen og gik rundt i ekkodalen forsynet med kurve under armen og samlede skovløg, mjødurtblomster, gederams, vejbred, padderokke og forskellige spiselige blomster og urter, som den kloge urtekone pegede ud efterhånden, som vi kom frem.

da vi igen kom hjem med fyldte kurve, blev der tændt et bål udenfor, hvor der blev kogt suppe, bagt kartofler og æbler til dessert og lavet pandebrød grønne af urter; som anemette sagde, jo flere urter desto bedre 🙂

det viste sig efter yoga til aftensmaden at være brændenælde pestoen, der var den største favorit – men alt smagte dejligt og blev nydt med god appetit.

vi aftalte med anemette, at hun gerne måtte komme igen til næste år, hvor hun planlægger at arrangere en hel weekendworkshop med produktion af naturlige hudplejeprodukter.

Oprindelig oprettet af britt fre, april 19, 2013 11:55:13

i dag er min sidste dag i yogaens land inden turen igen går hjemad…

udover at pakke og indstille mig på lidt andre temperaturer i det danske forår, er nogle af mine forberedelser til rejsen at bede.

jeg har lært og tror på, at det altid er godt at ha guderne med sig!

lige siden min tid i ashram, hvor jeg var vant til swamierne bad inden enhver form for rejse, så beder jeg tryambakam, en af de i den forbindelse mest brugte bønner, hvoraf noget af det også sikkert kan genkendes fra min undervisning…

tit bliver jeg spurgt om hvad det altsammen betyder.

her kommer et af versene med oversættelse:

ॐ पूणमदः पूणिमदं पूणापुणमुदयते पूणय पूणमादाय पूणमेवाविशयते

ॐ शातः शातः शातः

Om Puurnnamadah

Puurnnamidam

Puurnnaat

Purnnamudachyate

Puurnnashya Puurnnamaadaaya

Puurnnamevaavashisshyate

Aaum – shanti shanti shanti

Jeg er hel.

Fuld.

Komplet.

Kom fra det.

Lever i det – den helhed det er.

Og i det, som vi alle skal vende tilbage til.

ॐ = OM = AUM (amen / I am)

शातः shanti = fred

Oprettet af britt tir, november 12, 2013 20:16:18
Igår efter aftenens sidste hold spurgte en af mine elever, hvad den afsluttende bøn betyder…?!

Da det er en vigtig del af en længere bøn, vælger jeg at oversætte den her.

Den er som de fleste bønner indenfor yogaens verden på sanskrit, hvor flere ord har en symbolsk betydning. Jeg vil gøre mit bedste for at formidle disse essentielle begreber så tæt på kilderne som muligt.

Asatoma Sat Gamaya er et shanti mantra (mantra definerer en af historiens mest respekterede yogier, Sivananda som et guddommeligt aspekt indkapslet i en lyd), taget fra Brihadaranyaka Upanishaderne (1.3.28).

Det blir brugt som bøn i indiske skoler, og under kulturelle/spirituelle forsamlinger, hvor det reciteres højt samlet, da de fleste kan det udenad, lissom vi i Vesten kan vores fadervor. Her tror man på, at recitationen af de velkendte vers bringer fred.

Den vakse yogi har måske genkendt det på Navras soundtrack fra filmene Matrix… B)

ॐ असतो मा सद्गमय
तमसो मा ज्योतिर्गमय
मृत्योर्मा अमृतं गमय
ॐ शान्तिः शान्तिः शान्तिः

Aum Asato Maa Sat-Gamaya
Tamaso Maa Jyotir-Gamaya
Mrityor-Maa Amritam Gamaya
Aum Shanti Shanti Shanti

Aum=i am=jeg er
Asato=løgn til sat=sandhed
Tamaso=mørke til jyotir=lys
Mrityor=dødelighed til amritam=evighed
Aum=i am=jeg er shanti=fred…fred…fred…

Aum blir tit illustreret som et tretal med hale, der symboliserer krop, sind og ånd i det enkelte individ adskilt fra den guddommelige kerne kaldet bindu vist som en prik med en halvmåne kaldet Maya, der står for illusionens slør

Dette blev i min vedanta skole (sidste del af Vedaerne=verdens ældste skrifter) i sydindien beskrevet som det eneste, der er ægte er det, der aldrig forandrer sig – at vi oprindeligt ER total lys og blot skal droppe mørket – at vi ikke skal opnå eller finde sandheden, men blot gi slip på løgnen/illusionen om, at vi er vores smerter, krop, tanker, meninger, titler osv

At vi til enhver tid kan vågne op og mærke, at liv er guddommeligt og vi alle er guddommelige – at vores naturlige tilstand er fred, når vi blot dropper larmen; at vi er sat chid ananda – sandhed, bevidsthed og ren lykke…

den første gud som nævnes i bønnen er altid Ganesha!

hele det første vers af denne indledende bøn tit brugt i starten af yogatimen handler udelukkende om den elskede elefantgud, som benævnes med flere navne med hver sin symbolske betydning.

गजाननं भूतगणादि

सेवितंकपित्थ जम्बूफलसार

भक्षितम्उमासुतं शोक विनाशकारणंनमामि

विघ्नेश्वर पादपङ्कजम्

Gajaananam Bhuutha-Gannaadi Sevitam

Kapittha Jambuu-Phala-Saara Bhakshitam

Umaa-Sutam Shoka Vinaasha-Karannaam

Namaami Vighneswara Paada-Panghajam

jeg bøjer mig for Gajananam (ham, der har et elefanthovede), som tilbedes af Bhuta Ganas (Shivas hær af små dværge)

som spiser kernen af trææblet og rosenæblets frugter

som er søn af devi Uma (et andet navn for Parvati) og ødelæggeren af uvidenhed

jeg bøjer mig for lotus fødderne af Vigneshwara (ham, der fjerner vigne=forhindringer)

ligesom mange andre af hinduismens guder og gudinder har Ganesha mange ærestitler og symbolske navne, og han tilbedes ofte ved, at de hengivne synger sahasranama, dvs sahasra = 1000 + nama = navne, hvor der almindeligvis anvendes 1008 navne ved pujaen og for hvert navn gøres et ritual.

hvert navn repræsenterer hvert sit aspekt af gudens væsen.

næsten alle hinduistiske guder har flere navne og versioner af deres egen sahasranama-liturgi.

nogle af Ganeshas navne er fx.:

Anangapujita, Den Formløse

Aumkara, Den Aum-formede Krop

Balachandra, Han, Der Bærer Månen På Sit Hoved

Ekadanta, Den En-tandede

Gajanana, Elefantansigt

Ganapadi, Herren af Ganas, en race af dværge i Shivas hær – se tegnefilmen hvordan han fik det navn

Lambodara, Den Stormavede (direkte oversat hængebug)

Pillaiyar, Ædel Søn (på tamilsk)

Shupakarna, Den Stor-ørede

Vakratunda, Den Krumsnablede

Vignaharta, Hindringsfjerner

Vigneshwara, Herre over forhindringer/problemer

Vinayaka, Den udmærkede leder

læs mere i kært barn…