yogaliv

Oprindeligt fra den 9.juni 2013

Over morgenmaden den sidste dag på yogaferien går snakken om balance mellem det at udbrede yogaen og blive kommerciel og alligevel stadig være spirituel.

Flere af mine trofaste elever mener, at jeg bør gøre mere opmærksom på mine bøger og undervisning. Nina som er fastboende på symi, har som altid mine 3 bøger med, som hun nærmest stolt viser frem og lader gå rundt i gruppen og hun undrer sig over, at flere deltagere ikke kender til dem.

Det er endnu en balancegang, som ikke altid er lige nem at gå. Nogle elever har gået hos mig i snart 20 år og ved stadig ikke, at jeg har udgivet bøger…

Som bekendt er det ikke altid de bedste bøger, vi pga dyr markedsføring hører om – mange læseværdige bøger drukner i junglen og når aldrig ud – og på samme måde kan det være med yogalærere!

Specielt i usa har jeg flere gange oplevet yogashalas totalt fyldte med 80-100 elever, der ligger helt tæt måtte til måtte, hvor lærerens største opgave synes at være en form for opvisning af fysisk formåen uden tanke på åndedræt, mental aktivitet for slet ikke at nævne meditativ tilstand.

‘Yogaen’ er her blevet til en 100 % fysisk præstation, hvor ego og konkurrence er nøgleord!

Dette er dog heldigvis mest i usa, hvor man kan spørge: ændrede yogaen usa – eller var det usa, der ændrede yogaen…?

Det er der skrevet en god artikel om her

Oprindeligt fra den 23.juni 2013

netop tilbage efter årets midsommerretreat i tisvilde…

meditation blev som altid en central del af denne weekend på sct helene fyldt med meditative øjeblikke ved bålet, i naturen og på yogamåtten…

udover 8 timers meditativ yoga bestod weekendens program af en workshop om yogaens 8 trin…

meditation er yogaens 7.trin, kaldet dhyana.

gennem historien har flere kloge mennesker forsøgt at beskrive kunsten at være i nuet.

her er nogle af mine favoritter:

if you are depressed, you are living in the past

if you are anguish, you are living in the future

if you are at peace, you are living in the present

Lao Tzu

each morning we are born again – what we do today, is what matter most!

Buddha

how can i know anything about the past or the future when the light of them beloved only shines in the NOW

Rumi

Oprindeligt fra den 24.juli 2013

der har været lidt stille på bloggen, men ikke fordi at der ikke har været noget at dele…

sidste uges helt vidunderlige retreat At Mimis ved almindingen på bornholm var fyldt med magiske øjeblikke og det kan være svært at beslutte, hvad jeg skal vælge at fortælle om vores første retreat på solskinsøen…

mon det var os, der med 20 timers yoga og mange solhilsner fik solen frem, hvor vi mediterede, chantede og dyrkede yoga både inde og ude i mimis skønne baghave og flere måtte konstatere, at det er nemmere at lave omvendtstående stillinger ned ad bakke…? 🙂

udover mange gyldne stunder på yogamåtten blev vi forkælet med alverdens lækkerier og oplevede en udsøgt picnic i vandkanten badet i solens sidste lys over gudhjem, var på fælles udflugt til dueodde, hvor sandet ganske rigtigt er finere end noget andet sted…og gik meditative ture i almindingen…

en ting er helt sikkert: sommeryoga på bornholm er ligeså idyllisk som det lyder og vi er flere, der vender tilbage…

der er ved at blive oprettet et galleri, så der dukker snart billeder op fra retreatet – se foreløbig denne lille video her fra torsdagens yoga i baghaven.

Oprindeligt fra den 4.september 2013

Månen påvirker vandstanden ikke kun udenfor i havet, men osse tilstanden indeni…

Måske ikke så underligt, når man tænker på, at vi mennesker består af ca to tredjedele vand.

Månen hedder luna på latin, hvorfra lunefuld stammer – det samme gælder månesyg eller lunatic på engelsk, som hentyder til månens påvirkning.
Kvinder menstruerer i forhold til månen; et typisk tilbagevendende emne på workshops med kvinder.

Det samme galdt på weekendens workshop, hvor jeg ved sidste morgenmåltid blev spurgt om jeg gik op i astrologi og bl.a. tog hensyn månens cyklus i forhold til udrensningskurser og detox.

Her måtte jeg tilstå, at jeg stadig er påvirket af en af mine indiske yogamestre fra den gamle skole, som kun underviste i månens tiltagende fase, nemlig fra ny- til fuldmåne og med flere år i ashrammer har været vant til, at månen dikterer ugens program bl.a. i forhold til de to månedlige fastedage 3 dage før henholdsvis fuld og nymåne – osse kaldet ekadashi, som kan oversættes fra sanskrit som den 11.dag i månens cyklus, hvor ny- og fuldmåne er dag nummer 1.

Der er skrevet et utal af spændende bøger om emnet, men osse flere artikler om yoga i forhold til månens cyklus, hvor du bl.a. kan læse mere her – are lunar cycle effects yogi myths or yogi science?

Oprindeligt fra den 2.oktober 2013

den ene er ikke uden den anden og efter stilhed kommer storm…

fik jeg sagt, at der var stille?

…lissom stille før en storm som Lis Sørensen sang…

jeg vågnede ved, at mine altandøre blæste op med et brag – midt om natten…faktisk på nøjagtig det tidspunkt tirsdag nat hvor min bror havde nævnt, at stormen ville komme – årsagen til han nogle dage forinden var sejlet mod vest, tilbage til den havn på Malta, hvor båden ligger for vinteren.

heldigvis var han kommet godt frem og ku om morgenen meddele, at der igen var sol….og stille…

her på Symi fortsatte uvejret med 34 timers lyn og torden, der for mig fik bekræftet hvorfor Zeus blev til i dette land…stille et kort øjeblik…for så igen at storme en halv pelikan, hvilket det stadig gør!

jeg brugte selvfølgelig en del af tiden indendøre på yogamåtten, bl.a. med min nr 1 hadestilling, skorpionen,(som jeg foreløbig øver mig på i over 20 år!) og efter at ha været social/udadvendt i de sidste ugers yogaferie, hyggede mig med masser af te i mit eget selskab til bl.a. at redigere min urtebog, der derfor snart vil blive trykt i 3.oplag med en udvidet udgave (hvis der ps er noget, du kan supplere med, så hold dig heller ikke her tilbage…B)

desuden fik jeg bekræftet, hvorfor begrebet hygge ikke er opstået i grækenland, men stadig lever på bedste vis i danmark – behøver jeg at nævne, at jeg glæder mig til igen at komme hjem…

Oprindeligt fra den 6.oktober 2013

Farvel = far vel

Hvis det ikke var fordi jeg sku afsted i dag, så ville jeg gerne ha deltaget i morgenens ceremoni, som jeg et par dage forinden var inviteret med til – en særlig gudstjeneste i det lille lokale kapel, som vi har dyrket yoga i ved vandkanten, dedikeret Sankt Thomas, som jeg har lovet mig selv at læse om ved lejlighed…

Men egentlig er Symi ærkeenglen Michaels ø, hvorfor grækerne valfarter til øens sydlige kyst ved et stort kloster, Panormitis helst hvert år den 8.november. Her i Grækenland er der mange guder og helgener at holde styr på. På min sidste tur i august deltog jeg i en landsbyfest ved en af årets største helligdage, Panagia, der hvis jeg har forstået det ret, samler alle helgener under et. Der var høj musik, bænke med masser af mad og drikke og stemningen var nærmest som jeg forestiller mig oktoberfest i Munchen.

Måske ikke helt så festligt var det i går, da personalet på pedi beach hotel holdt en lille afskedsmiddag for mig, hvor det som altid var svært for dem at forstå, at jeg ikke ville spise kød og helst kun bryam, min livret med ovnbagte grøntsager, som kokken havde lavet i aftenens anledning – selvom de nu efterhånden kender mig ret godt og insisterer på, at jeg altid i dem vil ha en familie, så forstår de stadig ikke helt, at det er muligt at være vegetar og leve af frugt og grønt.

Da vi sku sige farvel, blev det på flere sprog, da kokken er polsk og sagde et meget langt ord, Christina fra panama er spansktalende sagde adios, Christina fra fastlandet er engelsktalende og sagde good bye, Asteropi er lokal og taler mest græsk og sagde andio, mens med værtsparret, Maria og Spyros blev afskeden på tysk, da de har boet i Bayern i knap 30 år – auf wiedersehen.

På mange sprog siger man hellere vi ses – au revoir – hasta manana – tot sins og på græsk yazu, hvilket betyder både hej eller vi ses…

Adjø, adieu, adios eller andio kommer fra samme oprindelse og kan oversættes som ’til/med Gud’ – der er mange sprog med tilsyneladende fælles rod, der betyder, at vi uanset hvor vejen går hen, helst ska ha guderne med os…

Oprindeligt fra den 27.oktober 2013

Årets sidste retreat blev endnu en vidunderlig nærværende oplevelse i yogaens tegn…

Stille gåture langs stranden og i gyldne efterårsfarver mellem tisvildes flotte træer og buske….

Udover perioder i stilhed i hvert sit helt eget selskab, var vi i løbet af weekenden tæt sammen til alle måltider og med 8 timers yoga, hvor vi chantede og trak vejret sammen, oplevede vi mere end en gang, at tiden forsvandt, fordi vi sammen blev stille – noget flere i gruppen beskrev som at komme hjem…!

Temaet til workshoppen lørdag opstod under morgenmaden – jeg havde nævnt, at man gerne måtte komme med ønsker og Britta spurgte om jeg kunne snakke lidt om balance.

Mine hjemmesider hedder henholdsvis www.balancen.net og www.yogabalancen.net, mine bøger balance med urter og yoga, en vej til balance og min DVD: meditation – din vej til balance med meditativ yoga.

Så jeg mente selvfølgelig, at det var perfekt som udgangspunkt for dagens workshop!

Jeg forberedte mig og skrev nogle stikord op på et papir, men foretrak som sædvanlig at ha en ide fremfor en plan. Jeg har tidligere levet af at holde foredrag men selvom jeg dengang indimellem skrev et manuskript, så ville jeg sjældent følge det…

Osho ville ha sagt – “hvordan kan jeg skrive en bog, når jeg ikke ved hvem der vil læse den?”

Da jeg bagefter kiggede på mine notater, var der ikke et af punkterne på listen, jeg havde nævnt. Istedet for hvad der havde været oplagt at introducere af praktiske øvelser eller asanas med fokus på balance som fx vrikshasana, træet og shirsasana, hovedstanden, valgte jeg med baggrund i kroppens energisystem at fokusere på balancen mellem yin/yang og kom ind på lydens vibration og hvordan nadas = indre lyde kan dukke op under yoga, når der genetableres balance/flow efter blokering i en meridian (energibane eller på sanskrit nadi, hvori nada, som osse kan oversættes som vibration/strøm, flyder).

Mon det var tilfældigt, at 5 ud af 12 i denne gruppe, hvoraf to først nævnte det bagefter timen, viste sig at ha oplevet disse lyde og flere havde været i tvivl om det var tinnitus?!

Tiden fløj afsted – når man er i nuet, så eksisterer tid ikke!

Vips var der gået to timer og vi havde end ikke nået en eneste øvelse…

Målet var heldigvis at mærke, at vi blot sku nå os selv og måske hinanden – og det tror jeg næsten alle ku sige ja til, at vi gjorde… 😉

Tak for en skøn weekend, hvor den naturlige tilstand af balance både blev genopfrisket og næret – jeg vedlægger som lovet en artikel om lydens magi, jeg har skrevet til dig, der er blevet nysgerrig…

klik på pdfen og læs artiklen…

Oprindeligt fra den 13.december 2013

tilbage og hjemme i Varkala, mit hemmelige sted…det var det ihvertfald engang for længe siden tilbage i 1995, hvor jeg kom hertil for første gang og forelskede mig i de helt særlige røde klipper.

jeg havde været den eneste vesterlænding, der den sommer overlevede en hel monsun i Sivanandas ashram oppe i kardemommebjergene og ville direkte til kysten efter et intenst forløb i ashrammen i en såkaldt ‘sadhana intensive’, hvor man er på streng diæt og kun må spise kitchery uden selv salt og mediterer, dyrker yoga og pranayama dagen lang…

da jeg kom frem til kysten, viste der sig at være en skøn sandstrand omend 50 meter længere nede, da jeg var blevet smidt af oppe på nordklippen, hvor der dengang var red, green and white house, som lejede værelser ud…jeg flyttede ind på red house, der stadig eksisterer den dag i dag – men rundt omkring og langt op af kysten er nu kommet flere til og mange har fundet ud af Varkala er noget særligt….

inderne har vidst det i flere tusind år, hvor de har valfartet til det gamle lokale Janardhana tempel og på bare fødder ad tempelvejen ned til Papanasam stranden, direkte oversat der hvor vandet skyller synderne væk – dette er den indiske del af stranden, hvor der foregår ceremonier oppe på bredden, men osse helt ude i vandet og man udfører ritualer med at smide asken fra urnen af det døde familiemedlem bag over skulderen i havet, så synderne således skylles væk og sjælens vej er ren til den videre rejse…

Varkala er et helligt bjerg, Hanuman bar på ryggen, da han fløj hjem fra Himalaya. Ramas bror Laxman var blevet syg, så Rama havde sendt abekongen Hanuman op nordpå efter en særlig helbredende urt, der kun vokser højt oppe i bjergene, men da Hanuman kom frem, ku han ikke huske hvilken og valgte at tage et helt bjerg med hjem.

se et lille klip fra stranden, som jeg den dag havde helt for mig selv og få en fornemmelse af de røde klipper, stedet er kendt for her