Blog Image

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

sommeryoga ved furesøen

mit yogiliv Posted on 09 Jul, 2015 21:58

årets første sommeryoga ved furesøen mandag den 30.juni blev værdsat af 14 yoginier, der kom helt fra Roskilde…furesøen er en lille oase af skøn natur…se et par udvalgte billeder fra min cykeltur langs søen…
dyrene kan mærke, hvad der er godt og de fleste elsker yogaen – kan du se den lille guldsmed, der var med til dagens yoga…?

cyklen er som altid pakket med yogamåtten, parat til en stille stund i naturen……og der bød sig flere muligheder på turen langs søen på vej til sommeryoga…



the yoga body

yogier og guruer Posted on 09 Jul, 2015 21:54

Begrebet the yoga body støder man tit på i de amerikanske blade, medier og yogablogs og det har her på det sidste været lidt af et issue i USA…

Briohny Kate-Smyth er en af dem, som har stået for skud i debatten. Hun er en fantastisk dygtig ashtanga-yogini, der tydeligvis har brugt mange timer i mange år på at opnå denne imponerende kontrol over sin stærke og smidige krop. Hun led tidligere af spiseforstyrrelse og giver yogaen hele æren for, at hun i dag har det godt med sig selv og sin krop!

Hendes video Equinox her får en enorm opmærksomhed, der skaber harme hos nogen og beundring i andre og hun får en masse kritik for at præsentere yogaen på en sexuel måde.

Det er ingen hemmelighed, at danskerne almindeligvis er mere frie end amerikanerne, så det ku være sjovt at høre, hvad I andre synes – hvad synes du om videoen?

Jeg synes på ingen måder, at den virker provokerende – tværtimod ser jeg den som æstetisk uden undertoner af noget som helst!

Desuden mener jeg, at vi kan ha respekt for denne unge kvindes resultat af en yogisk disciplin på samme måde som vi kan beundre elitegymnaster og ironmens.

Videoen bringer fortsat mange sind i kog og mere end 2 millioner har efterhånden blandet sig i debatten på yoga journal eller the yoga body-conspiracy på body divine yoga, læs en af de mest kontroversielle artikler her, der fortsat skaber debat…

I den forbindelse skrev jeg selv et indlæg, noget jeg ellers ikke plejer at gøre…J

“Namaste fellow yoginis,
the yogabodies do not look overworked and half-starved to me!
I
enjoyed to see that beautiful yogini master her body and do her asanas in her underwear, not lingeri!
i
t had no undertone of sex and i see the video as a noble and decent presentation of the human bodys possibilities with a yogic discipline.
keep up the yogispirit and compete only with yourself!
Britt”



urteworkshop i ekkodalen

yogisk kost og detox Posted on 09 Jul, 2015 21:50

på ugens workshop havde vi lokket danmarks urtekone anemette olesen til at komme til bornholm helt fra djursland.

hun startede med at vise, hvordan man nemt kan lave sit eget urtesalt af havens ukrudt med bl.a. skvalderkål og brændenælder.

vi gik en tur rundt i mimis have, der viste sig at være en velasorteret urtehave – men hvem ku osse ha forestillet sig andet…?

årets retreats hos mimi på bornholm burde næsten omdøbes til gourmet retreats, da vi blir forkælet med alskens lækkerier – alt godt fra haven.

udover at producere kilovis af pt solmodne ribs, kirsebær og hindbær var haven et godt udgangspunkt for dagens urteworkshop, hvor anemettes viden ku ha strakt over flere timers information og eventyrsfortælling om de mange lægeplanter, der blev synlige ved at gå på opdagelse ude i bedene.

vi tog derefter ind i en af landets skønneste skove, almindingen og gik rundt i ekkodalen forsynet med kurve under armen og samlede skovløg, mjødurtblomster, gederams, vejbred, padderokke og forskellige spiselige blomster og urter, som den kloge urtekone pegede ud efterhånden, som vi kom frem.

da vi igen kom hjem med fyldte kurve, blev der tændt et bål udenfor, hvor der blev kogt suppe, bagt kartofler og æbler til dessert og lavet pandebrød grønne af urter; som anemette sagde, jo flere urter desto bedre 🙂

det viste sig efter yoga til aftensmaden at være brændenælde pestoen, der var den største favorit – men alt smagte dejligt og blev nydt med god appetit.

vi aftalte med anemette, at hun gerne måtte komme igen til næste år, hvor hun planlægger at arrangere en hel weekendworkshop med produktion af naturlige hudplejeprodukter.



international yoga day

yogafilosofi Posted on 08 Jul, 2015 18:40

brug godt 8 minutter på denne lille film inspireret af Indiens premierminister Sh. Narendra Modi, der beskriver yogaens formål.

han argumenterer for, at yoga er vejen til balance for os mennesker og at det gør os ansvarlige som individ både i forhold til vores eget helbred, men også til miljøet vi lever i, og at yoga ku løfte hele planetens bevidsthed!

i sin tale i UN den 27.september 2014 påstår han, at yoga er løsningen på vores problemer og noget af det bedste vi kan gøre ikke kun for os selv men for hele planetens fremtid.

han foreslår i denne forbindelse, at vi laver en international yoga dag.

177 nationer har siden anerkendt den 21.juni, som den internationale yoga dag, der for første gang i år blev fejret verden over…



Machu Picchu

mit yogiliv Posted on 30 Jun, 2015 06:36

Machu Picchu er ligeså imponerende, som man kan forestille sig…
og vi var heldige; skyerne lettede og det hellige sted levede op til sit navn!



på udflugt

på yogaretreat Posted on 30 Jun, 2015 06:31

Vi havde den dejligste tur op i kardemommebjergene, hvor vi startede på ponmudi, golden peak med 360 graders fantastisk udsigt udover teplantager og frodig grøn natur.
Dernæst gik turen ned til en af teplantagerne, hvor vi legede apsaras i vandløbet…Vi ankom til vores lille lidt hemmelige jungle-hotel, som ligger tæt op ad floden midt i regnskoven og nød den skønneste middag inden en stille meditation under stjernerne med ildfluer, cikader og eksotiske lyde…

der blev krammet træer og det var nemt at blive fortryllet
af den magiske natur, ikke mindst de tusind år gamle træer…

Om morgenen op langs floden så vi masser af kolibrier, paradisfugle og forskellige sommerfugle, der summede oppe i trækronerne med deres røde yndlingsblomster, der neden under træerne malede skovbunden rød af nedfaldne blomster og var smukke røde pletter rundt omkring i skovens ellers grønne tætte vegetation med bl.a. teak og mahogni, kanel og kakao-træer.Floden tiltrækker mange forskellige dyr og elefanterne havde tydeligvis været forbi –

vi blev derfor fulgt på vej af en sikkerhedsvagt, der hjalp Elisabeth elegant over floden, hvor han gik nede i vandet, så hun fik en hånd at støtte sig til.Efter en times vidunderlig vandretur op langs floden, kom vi frem til bunden af golden valley…(inderne elsker golden…:-) med det smukkeste vandfald – her tilbragte vi en skøn stille stund….sammen og alligevel hver for sig…
Vi kom tilbage til kysten som en stor familie med endnu et gyldent minde til samlingen…

Se flere billeder fra turen her

Og Peters flotte galleri her



Ganeshas dag

eventyr og gudehistorier Posted on 29 Jun, 2015 16:49

i dag er det Ganeshas dag, der på sanskrit hedder Ganesh Chaturthi.

ikke rigtig fødselsdag, da Ganesha aldrig blev født, men blev skabt af Shivas kone, Parvati, mens Shiva var på rejse.
der er forskellige historier om, hvordan Parvati skabte ham til at passe på, at ingen kom ind til hende, når hun badede i floden. Shiva havde ikke hørt om ham, da han kom hjem fra sin lange rejse og da Ganesha nægtede ham at passere forbi hen til Parvati, huggede Shiva hovedet af ham. Parvati blev næsten utilgivelig vred, men formildnet ved Shiva lovede at gøre det godt.
han gik ud og søgte en modig selvopfrende sjæl, der ville gi sit hoved – og fandt elefanten.
elefanten ofrede sit hoved og Ganesha, elefantguden var skabt.

i dag fredag den 29.august 2014 er en ganske særlig dag for alle hinduer uanset rang eller kaste og dagen fejres i det meste af verden – hvis der er nogen, der samler folket, så er det nemlig den elskede elefantgud, Ganesha.

Indien har mange guder med tilhørende festivaller, flere end nogen andre, og Ganesha er den eneste af alle guder, der fejres af alle!

Ganesha er altid den første Gud, der nævnes i bønnen, hvor den kendte indledende bøn, Gajananam første to vers udelukkende handler om Ganesha med forskellige navne og symbolske værdier.
læs om bønnen og dens betydning her

Ganesha er tilbedt af alle hinduer, selvom de ellers er Krishna- eller Shivatilbedere, så ber de alligevel alle til Ganesha… og ikke kun hinduer – selv flere jainer og buddhister elsker og tilbeder Ganesha.

festen i dag, der er starten på den måske vigtigste af alle højtider, kaldes Ganesh Chaturthi, Ganeshas ‘fødselsdag’ og varer fra tre op til ti dage… den starter ved den 4 dage gamle nymåne viser sig for første gang på himlen.

højtiden afsluttes på den 9. fuldmåne i året, Ananta Chaturdashi, hvor Ganeshas murti (gudebillede) nedsænkes i vand. tidligere brugte man lerfigurer, der opløstes i vandet uden at skade miljøet pga naturlige materialer.

senere gik man over til figurer i kunstmateriale, såkaldt PoP med giftige farver, der hvert år skaber en større forurening af floder og drikkevand, hvilket man er blevet bevidst om og der arbejdes derfor på at vende processen og genindføre naturlige lerfigurer.

i Bombay og Varkala bruger man det arabiske hav, mens man mange steder i nord- og østindien bruger den hellige gangesflod. i London bruger man Themsen og i Paris, Seinen, da der er større grupper hinduer i begge hovedstæder.

Ganeshas dag falder aldrig på en fuldmåne – læs eventyret om månens cyklus i dette blogindlæg og forstå hvorfor…



Hozoviotissa – en legende

eventyr og gudehistorier Posted on 29 Jun, 2015 16:48

Hozoviotissa på græsk Παναγία Χοζοβιώτισσα er et ganske særligt kloster bygget midt på en lodret klippevæg – et must at opleve når man er på øen Amorgos!

Det skulle vi selvfølgelig også efter snart en hel uge med masser af yoga på denne smukke ø, så igår lejede vi to biler og tog på udflugt rundt på Amorgos, hvor vi kørte op og besøgte klostret.

Det blev en fantastisk tur op ad stien langs den lodrette bjergvæg med to ravne over hovedet og dybblå himmel og hav, så langt øjet rakte. Vi tændte et vokslys oppe i kapellet foran ikonet med den mørkøjede Maria og efter at ha været op og ned af mange trin i smalle lavloftede gange, endte vi i munkenes vistnok private køkken og spisestue, hvor vi blev budt på munkenes egen hjemmelavede nellike raki.

Til sådan et magisk sted hører selvfølgelig en historie, hvor den ene legende lyder sådan her:

Det var engang for mange år siden sandsynligvis helt tilbage i det 9.århundrede, da flere ikoner blev ødelagt i Jerusalem ganske få ikoner, der blev reddet bl.a. et med den mørkøjede Mary. Det var blevet flækket i to og smidt i havet af en klog kvinde.
Den ene halvdel landede på Patmos, hvor man byggede et kapel. Den anden for foden af profeten Elias bjerg på Amorgos. Et kapel blev også bygget her på denne strand, men i det 11.århundrede besluttede man at udvide kapellet til et kloster.

Øens gudsfrygtige og religiøse mænd var involverede i byggeriet og alle blev skræmte, da håndværkerne efter en del forsøg kom og fortalte, at man måtte opgive projektet. Hver morgen de kom tilbage på arbejde for at fortsætte byggeriet, var murene der var bygget dagen før revet ned!

Kort tid senere fandt en fårehyrde et værktøj 300 meter over havoverfladen hakket ind i en klippe og alle åndede lettet op, da man så det som et tegn fra Gud og som en velsignelse til at bygge klostret her.

Byggeriet tog de næste 80 år, hvor alle materialer blev transporteret op af bjerget. Klostret er bygget i 8 etager med en 40 meter høj ydermur og er højst 5 meter dybt, hvor man de fleste steder har brugt selve klippevæggen som væg.

Jeg tror, jeg taler på alle 7 yoginiers vegne, at turen op til dette særlige kloster var ligeså magisk en oplevelse, som det ser ud til på billederne – og der er mange flere på vej… 🙂

Et par dage senere…
Se flotte billeder fra vores yogaferie på den fantastiske ø i galleriet Connys Amorgos HER



« PreviousNext »